”Marsmænd har en hemmelig last, som du sikkert ikke kender, de er vilde med underhylere til små og store ender”.

Her kommer en herlig og skrupskør historie fra det ydre rum om marsboernes store kærlighed til underbukser. Du kan altså være ganske rolig, for når rumvæsnerne suser af sted mod jorden, så er det ikke for at erobre planeten, nej i virkeligheden er de bare på underbuksejagt!

Kursen er sat og missionen er klar, når radaren i rumskibet sporer en tørresnor, så skal der rigtig leges og pjattes med forsyninger fra den. Det bliver både til gemmeleg, underbukseræs og trampolinhop i undertøj af alle afskygninger, før marsboerne igen forlader jorden.

”De prøver de grønne med striber på,
de stramme og de mere elastiske.
Men bedstes prikkede mamelukker
er godt nok de mest fantastiske!”

Marsboere elsker underhylere er fortalt på rimede vers, der ikke alle er lige elegante, men historien er både opfindsom og skæg, ja vel nærmest fjollet. Teksten suppleres fint af livlige, sjove og herlige illustrationer i stærke og glade farver, der viser, hvordan marsboerne boltrer sig i underbukser af enhver tænkelig størrelse, form og farve. Jeg er især vild med illustrationen af en stor marsmand, der stolt poserer i bedstes polkaprikkede mamelukker, mens hans venner henrykt og benovet fotograferer ham. Detaljerne er også på plads. På Mars læser de glade marsboer selvfølgelig underhylermagasiner og beundrer underbuksetrofæer med indgraverede vaskeanvisninger.

Claire Freedman har også skrevet Dinosaurer elsker underhylere, som fortæller om, hvordan dinosaurernes forkærlighed for underhylere førte til deres undergang.

Claire Freedman: Marsboere elsker underhylere, illustreret af Ben Cort. Valby: Borgen, 2009. – 28 sider.

Denne gang er turen kommet til en gal videnskabsmand – professoren fra titlen – og hans robot-kreationer, hvis formål (naturligvis) er at hjælpe ham med hans storladne plan om at overtage intet mindre end verdensherredømmet.
I bogen gennemgår professoren i versform tyve af sine robotter – f.eks. Knutler, der ”er tovlig god / til at sige som en and / Han er bygget ud af ost / og en gammel skraldespand.” eller ”Robotten Blörp har lilla sko, / ja, det er nemt at se. / Når han er helt alene hjemme / går han rundt med ble”.

Det er – som man ser – rigtigt veloplagt og med nok sjove og seje indfald til, at man er mere end fanget bogen igennem – man skal hele tiden lige se, hvad den næste robot kan, og hvordan den ser ud. Og man bliver hele tiden belønnet at nye, sjove påfund på ethvert nyt opslag.

Naturligvis er der en krølle på professorens plan, som afsløres til sidst – det er ikke verdens mest originale slutning (jeg så den sidst i et af versene i Strids Mustafas kiosk), men det skader på ingen måde helhedsindtrykket, og mit hærdede testpublikum var lodret ligeglade, selv om de kender begge bøger ud og ind.

Det er ikke helt nemt at begå en bog i versform, men Jacob Rask Nielsen er sluppet rigtigt pænt fra det – der er et par steder, hvor versefødderne halter lidt i det små, men det er ikke noget, som en bare rimelig oplæser ikke kan klare.

Professor Finkelsteins fantastiske robotter er at i alt en særdeles charmerende bog, og alle, der jævnligt bruger udtrykket ”Årh, sejt!” vil elske den. Og os er der mange af.

Se mere på http://finkelsteinsrobotter.blogspot.com/

Jacob Rask Nielsen: Professor Finkelsteins fantastiske robotter. Tjubang, 2009.

9 grumme historier i mundrette rim.

I Bjergtrolden bliver en lille dreng fanget i troldens fælde, og hans bror forlader ham. Drengen er overladt til sin skæbne eller?
Ønsket er historien om den grimme gamle troldkone, som giver et ønske til dem, som er rare ved hende – men det skal komme fra hjertet…
Troldøjet handler om 3 trolde, som deles om et fantastisk øje, der kan se igennem mure. De bruger øjet til at se efter smykker og skatte. Men en lille skovpige kommer dem på tværs.
Kæmpetrolden er stor og stærk, men en lille dreng bliver hans endeligt.
Medusa forvandler enhver,, der ser på hende til sten, men hun mister hovedet ved en ung krigers sværd – nu bruger han hovedet til at skræmme fjender væk.
Prinsessen leder efter en ægte veninde, hjælper en lille heks og får sit ønske opfyldt.
Gulddrengen lover at hjælpe en trold med at blive smuk. Drengen får troldens guldbukser på, men beslutter sig for selv at indtage trylledrikken, der kan gøre ham smuk…
Havtrolden vil giftes med prinsessen og truer med at ødelægge kongeriget. Kongen må bede sin datter om at gøre, som trolden ønsker. Ridderen på den hvide hest kommer forbi…
I Heksebryg bliver heksens tryllerier til nemesis for hende selv.

I Trolderim bliver man ført tilbage til folkeeventyrenes tid. Historierne i de finurlige rim overholder i hvert fald reglerne for, hvordan et eventyr skal fortælles: Masser af onde troldfolk, der får deres retfærdige endeligt, gode mennesker, der får deres belønning – også nogen gange på en anden måde, end de havde forventet. Og så er der masser af magi.

Jeg er imponeret over de flotte rim, men det er heller ikke første gang, forfatteren bruger sit talent. Fantasien sprudler, og hun leger med sproget, så man bliver helt opstemt over hvor let ordene falder. Læs bare indledningen:

Træd hen til min hule, hvis du altså tør,
Her finder du hulens forheksede dør.
Bag dén er der uhyrer, kæmper og dværge,
og hekse og trolde fra skove og bjerge.

Og så er der de fantastisk flotte tegninger af Flemming B. Jeppesen. Tegninger, som rammer stemningen, og samtidig lægger han humor til. Kæmpetrolden f.eks. har arme, der er fyldt med tatoveringer, som vil gøre enhver rocker misundelig. Farverne er velvalgte; mørke, dunkle og med klare, stærke farver de steder, hvor det er nødvendigt.

Det er en overdådig flot bog. Jeg vil fluks finde nogen børn, som jeg kan læse Trolderim op for…

Forfatterens hjemmeside: www.lottesalling.dk

Lotte Salling: Trolderim. Illustreret af Flemming B. Jeppesen. Farvelagt af Carsten Lyng. Carlsen 2009. 36 sider.