Dansk roman om venskab, kærlighed og kejtet teenageliv.

Når ens 15 års fødselsdag nærmer sig og man hverken har veninder, en kæreste eller bare udsigten til et kys, er man en taber. Sådan føler Cecilie, som er så træt af sit liv, at hun bare har lyst til at forsvinde. I skolen står hun med et ben i hver lejr og alligevel passer hun ikke ind nogle steder. De sportsglade piger keder hende og de smarte, populære men manipulerende tøser kan hun heller ikke kalde sine veninder.
Hendes bedste ven er Mikkel men også deres forhold er lidt anstrengt efter den fest, hvor Cecilie blev lidt for fuld og kom til at kysse ham. Det hele er kompliceret og midt i det hele, dukker Mikkels storebror op og får Cecilies hjerte til at banke.

Romaner om piger, der har problemer med fyre og veninder og ikke føler de har noget til fælles med de andre, er der skrevet mange af. Det er ok, for det bliver aldrig kedeligt at læse om andres liv og kaos og man føler med dem. Siden for evigt hopper ind i den gode ende at ungdomsbøgerne, for Cecilie virker levende og troværdig og man får lyst til at give hende et klem.
Siden for evigt er en helt typisk tøsebog, men også en historie om en mors hemmelighed, savnet af en far og behovet for at finde og kende sine rødder.

Caroline Ørsum: Siden for evigt. Høst & Søn, 2011. – 170 sider

Hvordan redder man en ræv?

Det spørgsmål må Tammy stille sig selv, da hun sammen med Jesper kommer til at skade en ræv i skoven. Det var ikke med vilje, men nu har den et sår på benet. Jesper og Tammy må passe den, til den er frisk igen.

Det er sommerferie, og Tammy er den eneste af veninderne, der er hjemme. Ji, Jose og Ane er alle på ferie, og Tammy går rundt og keder sig hjemme. Storebror Stefan gider ikke noget, for han vil hellere kysse sin nye kæreste end at stå på rulleskøjter med Tammy.

Men Jesper vil gerne hænge ud med Tammy. Og de er altså ikke kærester. Bare en dreng og en pige der er venner.

Veninder for altid 4 er lige så god, som de første tre bøger om veninderne. Camilla Wandahl lukker os ind i Tammys univers, der ligner mange andre 12 årige pigers.

Det er genkendeligheden, der er styrken i denne serie. Læseren forstår og kender Tammy og de andre piger. For sådan er det jo at være 12 år, have veninder og måske kigge lidt efter drenge.

Har du ikke allerede læst bøgerne om Ji, Jose og Ane, synes jeg, at du skal skynde dig at gøre det. Det er ligesom at få fire nye veninder.

Camilla Wandahl er 24 år. Hun har skrevet siden hun var 9 år gammel. Hendes første bog Hjerte i vente udkom i 2009.

Camilla Wandahl: Tammy (Veninder for altid; 4). Høst & Søn, 2011. -128 sider.

Det er ikke nemt at være den nye i klassen.

Det synes Asta i hvertfald ikke. Der er så meget, hun skal huske. Det hele er anderledes. Bare hun var hjemme i sin gamle klasse og havde Silja.

Silja, som virker så langt væk, selv når de snakker i telefon sammen.

Fanny, som både er klassekammerat og nabo, er ok. Men hun er altså også lidt mærkelig, for hun skrider bare, når det passer hende. Også selvom de er midt i noget. Som at udspionere den anden nabo Hr. Bibi.

Han er bims, siger Fanny. Hun har hørt, at han har en gravsten i haven. Ligger hans kone begravet der? Og er det rigtigt, at hans øjne lyser i mørke?

Det bliver lidt uhyggeligt.

Asta og det glemte gravsted er akkurat lige så hyggelig som første bog Asta og det store flytterod.

Historien er simpel, men solid.

Jeg kan rigtig godt lide den måde, Trine Bundsgaard fortæller på. Hun lokker mig med ind i Astas verden, hvor der bestemt er rart at være, selvom der er ensomhed, frustration og gravsten. Jeg tror, det er en verden, alle piger genkender.

Måske lige bortset fra den der gravsten i haven eller hvad?

Bogen er skrevet i et let forståeligt sprog og oplagt til selvstændig læsning fra 7 år.

Lars Horneman har tegnet tegninger, der støtter historien.

Kan man lide serier, som Pjok og Petrine af Kirsten Sonne Harrild eller Veninder for altid af Camilla Wandahl, vil man også hygge sig med Bedste Venner.

Asta og den glemte gavsten – Bedste venner 2. Skrevet af Trine Bundsgaard. Illustreret af Lars Horneman. Gyldendal 2010. 90 sider.

Bogen om Lone og Nynne og dem, der lyver er en fortælling om, hvordan man kan forstå og forklare nogle af hverdagslivets trængsler. Svigt af den slags som måske ikke helt kan forklares. Det, der sker, når tre piger er veninder på skift og nogen lyver og taler grimt om de andre, for at opnå noget selv. Det kommer man jo ud for i livets skole og få fortæller så præcist om de ting, som Guldager. Bogen har et lix-tal på 14 og egner sig som den første selvstændige læsning, fordi den er båret så fuldstændig op på en relevant og godt fortalt synsvinkel. De syv-årige pigers synsvinkel.

Som jeg her beskriver det, kan man måske få den mistanke, at der er tale om en problemfikseret og overpædagogisk bog. Men nej. Der er tale om en enkelt læst, godt fortalt og spændende pigebog. Som også kan læses af drenge. Lone og Nynne er optagede af skoven, af fuglene og vinden og de bygger hule sammen.

Hvis man vil videre med det univers er Josefine Ottesens bøger om alfen Roselil og hendes venner gode, De tager fat om veninderelationer og udspiller sig i det usynlige univers, der er på færde, når veninder som Lone og Nynne rejser i deres fantasi. Det kan de nemlig gøre sammen, de to piger. Det er derfor, de er så gode veninder, jo.

Katrine Marie Guldager: Lone og Nynne og dem, der lyver. Carlsen, 2010.- 80 sider

En ensom pige, en ulvedreng og en hemmelighed

Grace er en ganske almindelig 16-årig pige i high school.

Hun er besat af ulve, selvom hun burde være rædselsslagen for dem. Da hun var 10 år, rev en flok ulve hende af gyngen og slæbte hende med ud i skoven. Men en ulv med gule øjne reddede hende. Han var ikke lige som de andre. Det vidste hun. Han var Sam, det ved hun nu.

Sam, der er menneske om sommeren og ulv om vinteren.

Da Grace og Sam endelig møder hinanden rigtigt, er de allerede forelskede. Det skete dengang i skoven. Der er ingen tvivl om, at de to hører sammen. Men det er sidste år, Sam er menneske. Det er han sikker på. Så de har ikke meget tid til deres kærlighed. Samtidigt er der en ny ulv, der spreder frygt i byen. Jack er vild og ude efter blod. De må stoppe ham, inden for mange dør, og endnu flere bliver forvandlet til ulve.

Jeg var ikke ulv, men jeg var heller ikke Sam, endnu.

Jeg var en lækkende livmoder, bristefærdig ved løftet om bevidste tanker: de iskolde skove var langt væk, pigen på gyngen, lyden af fingre mod metalsnore. Fremtid og fortid, det var det samme, sne og sommer og så sne igen.

Et spindelvæv i mange farver, krakeleret i isen, uendeligt trist.

Det var med skepsis, jeg startede på Vildskab. Fra første side sammenlignede jeg med Twilight. Grace minder lidt om Bella, og Sam er lige så ædel som Edward. En almindelig pige forelsker sig i dyret. Endnu en historie spundet over skønheden og udyret. Men på et eller andet tidspunkt glemte jeg Twilight og levede mig helt ind i Vildskab.

Den er spændende, romantisk og kold. Temperaturen er vigtig i denne fortælling, for når det bliver koldt nok, forvandler Sam sig til ulv. Det gælder om at holde varmen så længe som muligt.

Historien bliver fortalt af både Grace og Sam, og det virker godt. Jeg overgav mig og nød intensiteten i Vildskab. Jeg synes, du skal gøre det samme.

Vildskab er første bind af en serie på tre. Jeg glæder mig allerede til at læse nr. to, der har titlen Lidenskab.

Vildskab, af Maggie Stefvater. Oversat fra engelsk efter “Shiver” af Elizabeth Kiertzner. Gyldendal 2010. 428 sider.

“Ny alvorlig sjov serie om ensomhed, dumme søskende og glæden ved en god ven.”

Asta flytter fra Roskilde til Fyn i slutningen af sommerferien. Det er hun godt utilfreds med for alle hendes venner bor jo i Roskilde og hun er slet ikke interesseret i at få nye venner. Bare tanken giver hende mavepine. Det eneste Asta tænker på er Silja, som hun savner helt vildt.

Nabopigen er slet ikke som Silja. Hun er bare underlig, når hun udspionerer og kaster med æbler. Lillebror Bimmer er også underlig. For han synes det er fedt at være flyttet.

Asta er sikker på, at det aldrig bliver godt igen.

Asta og det store flytterod er en charmerende bog om en 8-årig pige, der bare gerne vil passe ind og have gode venner.
Det er en af den slags serier som mange piger vil elske og læse, for de kan identificere sig helt med Asta.

Bogen er skrevet i et let forståeligt sprog og oplagt til selvstændig læsning fra 7 år. Lars Horneman har tegnet tegninger, der støtter historien godt.

Kan man lide serier, som Pjok og Petrine af Kirsten Sonne Harrild eller Veninder for altid af Camilla Wandahl, vil man også hygge sig med Bedste Venner.

Trine Bundsgaard: Asta og det store flytterod (Bedste venner; 1) Illustreret af Lars Horneman. Gyldendal, 2010. -92 sider.

Rødt er for kærlighed…

Kender du hende pigen med det lange lyse hår og brede smil? Hende alle drengene er helt vilde med?
Det gør Ella. Og pigen hedder Livia. Hun har boet i USA i et halvt år, men er kommet tilbage i klassen igen. Hun vipper klassens balance og får alle pigerne til at føle sig usikre og drengene til at opføre sig fjollet.

Selvfølgelig får Livia hovedrollen som prinsessen i sommerstykket. Ismael er prinsen. Måske er han i virkeligheden vild med Livia og ikke Ella.

Ella synes, det hele er dumt og det giver hende ondt i maven. Og som om det ikke er nok, så er hendes røde kjole blevet for lille. Hvordan skal hun nu vise Ismael, at hun er vild med ham? Bare Livia var blevet i USA.

Rødt for kærlighed er tredie bog om Ella. Måske har du læst de to første Kys mig på tirsdag og Elsker dig af hele mit jærte.

Hvis du har kender du allerede Ella, Marie og Ismael. Hvis ikke kan du sagtens springe på her. Det er en charmerende historie om venner, kærlighed og det midt i mellem.

Bogen er udgivet i Forums Zoom ind serie. Den er let at læse og har illustrationer lavet af Pia Halse.

Unni Lindell: Rødt for kærlighed. Oversat af Helle Stavnem. Forum, 2010.- 43 sider. Originaltitel: Rødt for kjærlighet

Veninder, håndbold og Bornholm.

Ane er hovedpersonen i Camilla Wandahls tredie bog om veninderne Jose, Ji, Tammy og Ane.

Ane elsker at spille håndbold. Hun er rykket op på et nyt hold, hvor hun har lidt svært ved at finde sin plads. De andre er ældre end hende og skyder bare bolden hen over hendes hoved.

Veninderne tager med fritidsklubben til Bornholm. De har glædet sig længe til den tur. Nogle af de ældre piger fra håndboldklubben er også med. Og pludselig vil de gerne være sammen med Ane.

Ane vil også gerne være sammen med dem. For de elsker også at spille håndbold. De inviterer hende med ind i deres telt.

Ane bliver smigret og kan ligesom ikke sige nej. Heller ikke selv om Jose, Tammy og Ji venter på hende et andet sted.

Veninder for altid 3 er skrevet i samme lige fremme stil som de to forrige, Ji og Jose. Anes dilemma er genkendeligt for næsten alle, og det er en af bogens store kvaliteter. Det er ikke nemt at være splittet mellem nye og gamle veninder. Hvem skal man vælge?

Det er især ikke nemt, når ens gamle veninder slet ikke er interesseret i samme ting. På en måde føler Ane sig svigtet af veninderne. De gider ikke engang se hende spille en håndboldkamp.

Camilla Wandahl skriver troværdigt. Sprog, handling og personer er levende. Veninder for altid 1 og 2 udkom tidligere på året. Her var Li og Jose hver i sær hovedpersoner. Det er en god ide, at have læst de to bøger først.

Veninder for altid er en god serie for de piger, der ikke gider hestebøger eller fantasy.

Camilla Wandahl: Veninder for altid 3 – Ane. Høst & Søn 2010. 104 sider.

En for alle og alle for en!

Selv om Sulaima, Ida og Andrea er vidt forskellige, er de alligevel bedste veninder.

Til en klassefest bliver klassekammeraten Malene mobbet af Pernille. Det er ikke første gang, Pernille er ude efter Malene. Men denne gang er hun mere ond end sædvanlig. Stakkels Malene, hvis far er i fængsel og må trækkes med den forfærdelige stedfar Allan.

Veninderne har fået nok af Pernilles tyranni og danner den hemmelige gruppe Hjerteveninderne. Deres første mission er at få skovlen under Pernille. Men da hun pludselig forsvinder, ændres missionen til en eftersøgning.

Malene opfører sig mærkeligt. Måske er det hende, der er skyld i Pernilles forsvinden. Eller har Allan en finger med i spillet? Han er i hvertfald ikke helt uskyldig.

Det er ikke helt ufarligt for Hjerteveninderne at blande sig. Faktisk er det livsfarligt.

Hjerteveninderne – Farlig flugt overrasker på den fede måde. I de første par kapitler virker bogen forudsigelig. Men så skal jeg love for, at historien tager en overraskende drejning. Det er ikke bare en historie om nogle veninder, der vil redde verden. Det er også en historie om anoreksi, ensomhed, kærlighed og venskab.

Jeg kan virkelig godt lide det ekstra lag, Synne Garff har givet historien. Dog kunne jeg godt have undværet “foredraget” om anoreksi.

Hjerteveninderne – Farlig flugt er en spændende bog – lige til sidste side.

Jan Solheim har illustreret i farver – virkelig flotte tegninger, der giver ekstra liv til historien.

Synne Garff er også forfatteren bag krimiserien Græskarbanden.

Synne Garff: Hjerteveninderne – Farlig flugt. Illustreret af Jan Solheim. Politikens Forlag 2010. 152 sider.

Der var engang…

Med denne eventyrindledning starter Kirsten Ahlburg sin billedbog, som har fine, førnøjelige og farverige illustrationer af Ida Gantriis.

Bare mit hår ville vokse sig tykt og langt, tænkte hun hver eneste aften, når hun sad foran sit spejl og så de tynde tjavser stritte til alle sider.

Man skal passe på, hvad man ønsker sig. Især i eventyr. En skønne morgen går hendes ønske i opfyldelse, og hun vågner med det smukkeste lange hår, som bare vokser sig længere og længere og længere…

Til sidst er det så langt, at selv Rapunzel ville se korthåret ud ved siden af.

Byen er trætte af pigens lange hår, der er alle vegne, og jager hende derfor ud i skoven.

Ved første læsning syntes jeg, bogen var en smule kedelig og forudsigelig. På trods af de farverige illustrationer. Men jeg gav bogen en chance til og læste den igen som et eventyr. Og det var godt. Det er et klassisk eventyr, som jeg tør vædde med, mange små piger vil kunne lide. Både dem, der har langt hår, og dem der har kort hår.

Kirsten Ahlburg: Pigen med det meget lange hår . Illustrationer af Ida Gantriis, Forlaget Carlsen 2009.