Spænding, musik og venskab

Mød Ray. En af den slags typer som både forældre og skole har opgivet. Vennerne Prem og Tyrone er ikke meget bedre.

Alle tre gutter er blevet smidt ud af skolen, og nu hænger de ud i den lokale musikbiks for at få tiden til at gå. Heldigvis har drengene talent for at rappe. For at sige det rent ud, så er de skide dygtige.

En dag får de mulighed for at få foden inden for et pladestudie, og deres drøm om at indspille det vildeste mother-fucking hiphop-album går i opfyldelse. Hurtigt kravler de op af hitlisterne, men succesen har en bagside. Snart er drømmen forvandlet til et mareridt af vold og bandeopgør.

Der er knald på i Gangsta Rap. Det er svært ikke at blive draget ind i Rays verden, der er så meget anderledes end den, der er uden for min dør. Jeg kender absolut intet til den britiske hiphop-scene, men det gør ikke spor. Benjamin Zephaniah skriver, så jeg bare efter få kapitler fik lyst til at gå med store guldkæder og lave håndtegn.

Benjamin Zephaniah er britisk multikunstner og har skrevet flere ungdomsbøger. Desværre er Gansta Rap den eneste, der er udkommet på dansk.

Benjamin Zephaniah: Gangsta Rap. Oversat af Rasmus Klitgaard Hansen. Phabel, 2009.

Forbered dig på en mavepuster.

Daniel er 13 år og bedste venner med Toke. Toke er sej og ikke bange for noget. Daniel er bange for alt. Alle synes, han er sær og uduelig. Han er nødt til at få specialundervisning, fordi bogstaverne danser i stedet for at blive til ord.

Hjemme går det heller ikke så godt. Mor er alt for overbeskyttende og Daniel må ingenting. Han kan ikke holde det ud. Men han er nød til at overholde reglerne, for ellers får mor et anfald.

Før Toke kom på skolen, var Daniel næsten altid alene. Han kan næsten ikke fatte, at Toke gider være sammen med ham. Men det gider han. Og han inviterer Daniel med på weekend hos sine bedsteforældre i Vejle. I løbet af weekenden går det op for Daniel, at hans familie ikke er den eneste, der har hemmeligheder.

Han kan selvfølgelig ikke sove, men spekulerer på alle de mærkelige mennesker, han er omgivet af. Hans mor, der er lige så sart som det glas, han kom til at smadre i går. Toke, der taler som en voksen og ved så mange underlige ting. Hans far, der opfører sig som en direktør, men arbejder som skraldemand. Og Tokes farfar, der ligner to personer, som spejler sig i hinanden. For ikke at snakke om den usynlige farmor. Hun er lige så usynlig som hans egen mormor, der pludselig ikke var der mere.

Våde-skud er en stærk bog, som nærmest tog pusten fra mig. Den gyseragtige historie griber en lige om hjertet og klemmer til.
Daniel er så ensom, at det gør ondt. Kunne jeg give ham et knus, ville jeg gøre det. Samtidigt er der et eller andet ved Toke, som pirrer nysgerrigheden, i sådan en grad, at jeg bare måtte læse bogen færdig med det samme.

Mit bud er at mange 10-12 årige drenge, vil synes godt om Våde-skud. Det er en rå fortælling om drenge, der ikke har det nemt. De tackler det bare, på hver deres måde.

Vibeke Marx har før brillieret med bøger som Lykkebo lukker, der også er en historie man ikke lige glemmer.

Læs mere om bogen og Vibeke Marx lige her.

Vibeke Marx: Våde-skud. Illustreret af Palle Schmidt. Forum, 2010. -184 sider

Mød Max Power…

Max Møller er en helt almindelig dreng,  men han må ingenting for sin mor. Det betyder ingen fodbold i klubben, ingen computerspil, ingen venner…
Derfor må Max med sin mor på arbejde på museet hvilket er drøn kedeligt. Heldigvis har Max en god fantasi og i den fantasi hedder han Max Power og er mere modig end både dig og mig.
Men han skal passe på den onde kustode, der altid er lige om hjørnet.
Man skulle tro, det bare var et støvet museum. Men der foregår mærkelige ting. Smykker der forsvinder og mumlende mammutter og så er det godt at Max Power er der, for han opklarer det hele på snedigste vis.

Max Power vælter ind i rummet og lukker hurtigt døren i og ser ud gennem nøglehullet.
Kustoden drejer om hjørnet.
Han går hen til rummet med reolen og stikker nøglen i låsen. Han drejer nøglen en gang og trykker håndtaget ned. Der sker ingenting.
Kustoden trykker håndtaget ned igen. Døren rokker sig ikke. Han drejer nøglen den anden vej og trykker håndtaget ned. Døren går op.

Bøgerne om Max Power er godt bekendtskab. Han minder mig om en ung Indiana Jones, og det er aldrig kedeligt. Der er en god portion action i bøgerne, som vil tiltale mange drenge.
Kit A. Rasmussen har fanget Maxs fantasiverden, så den bliver levende og spændende. Det er især fedt, når den blander sig med den virkelige verden, som måske heller ikke er så kedelig endda.

Bøgerne er udkommet i Gyldedals blå Dingo-serie og lever helt op til læs-let genren. De er nemme at læse men med udfordringer.

Jan Kjærs tegninger er lige i øjet og føjer ekstra action til historierne.

Kit A. Rasmussen: Max og det mystiske museum og Max og den mumlende mammut. Illustrere af Jan Kjær. Gyldendal, 2010. -40 sider.

Skørt men ret underholdende

Det er lige hvad Sally Altschulers nye bog Martins ørevoks er!

Nogle mærkelige væsner fra planeten Zowie har energiproblemer. Derfor er rumkaptajn Søndag Uden Sodavand og hans besætning sendt ud for at finde nye energikilder.
De lander på på jorden. Ja, faktisk inde i Martins øre. Det synes Martin ikke er særlig fedt. Han er total døv på det øre. Både lægen og vennerne tror, Martin er blevet skør.
Lige indtil Martin beviser på en meget overraskende måde, at der rent faktisk er et lille rumskib med besætning i hans øre.

Men hvordan kommer man lige af med de uindbudte gæster igen?

Martin ørevoks er en rablende skør historie. Skrevet i et kækt sprog og med et formål: at underholde. Er man målgruppen – de 9-13 årige drenge, vil man grine sin vej igennem bogen, som er første bog i Zowie-serien, der er let at læse.
Rasmus Jensen har illustreret i en streg der passer til teksten. Har du lyst til at læse mere om ham, kan du klikke her

På zowie.dk er der meget mere om denne nye serie. Her finder du blandt andet undervisningsmateriale og forslag til hvordan bøgerne kan bruges i undervisningen.

Sally Altschuler har skrevet mange bøger for  børn og unge. Blandt andet Psykocyber og Madam Blå og Svinehunden.
Surf ind på forfatterens hjemmeside og læs meget mere

Sally Altschuler: Martins ørevoks. Illustrationer af Rasmus Jensen. Forlaget Tudse, 2010. -64 sider

Jack Stump, har sammen med vennerne Dick og Sue, forladt Doom Town for at holde Halloween så langt væk fra byen som muligt. Med på turen er Sues nevø – den lille irriterende Teodor.

Dick er ikke særlig vild med Halloween for at sige det mildt. Derfor vil han ikke lave andet end at fiske efter gedder i Tågesøen. Sue synes, nu godt de kan Halloween-hygge lidt. Og det er selvfølgelig Jack, der bliver babysitter. Sammen med Teodor, der har spist alt for meget slik, udhuler han græskar. Det er hyggeligt nok.
Men uhyggen begynder da han og Teodor går tværs over øen for at tigge slik hos en gammel blind kone i kørestol.

Snart har de slimede skaldede børn lige i hælene. Hvem er de? Hvad er det lige der sker?
Måske kan Græskarmanden hjælpe dem? Og er Halloween ikke bare noget opreklameret fis?

Find svarene i denne herlige Jack Stump bog.

Det er længe siden, at jeg har læst Jack Stump. Det var et dejligt gensyn. Der er lige så meget spræl i den lille grønne fyr som altid.

Jeg er vild med Henrik Einspors skrivestil. Siderne drypper af humor og skøre ideer for ikke tale om det gys, en Jack Stump bog skal indeholde. Einspor er ikke bange for at skrive uden for rammerne. Det er ren fryd at læse denne lille boge som også er nem at læse.

Som sædvanlig har Jon Ranheimsæter illustreret med farver og humor.

Er du Jack Stump fan, så skynd dig at få fat i denne bog! Hvis du ikke har læst de 25 bøger, der er udkommet om Jack Stump, kan du også sagtens læse Jack Stumps Halloween – special.

Henrik Einspor har udover Jack Stump serien også udgivet bl.a. Voldgravens skat, Med døden i hælene, Max skræk og Den yderste dag.

Du kan se mere om forfatteren her

Henrik Einspor: Jack Stump. Halloween special. Illustrationer af Jon Ranheimsæter. Forlaget Løse Ænder, 2010. -103 sider

Finurlig lille fortælling om de nordiske guder

Man har ligesom et ben i to lejre, når man hedder Odd. På engelsk betyder det mærkelig, men på de nordiske sprog er odden den spidse del af kniven. Mærkelig, men spids – det er faktisk en ganske god beskrivelse af hovedpersonen i Neil Gaimans lille bog Odd og frostjætterne.

Vi starter blandt norske vikinger, hvor det ikke er den bedste ting i verden at være Odd – hans far er død under et vikingetogt, og selv er han lidt af en skrælling. Moderen har måttet finde sig en ny mand, og Odd passer ikke rigtig ind. Så en dag beslutter han sig for at klare sig selv og går ud i vinterskoven.

Men det er heller ikke den letteste tid at være en gud, for i skoven møder han tre af de nordiske af slagsen, aser: Odin, Thor og Loke. Umiddelbart er de dog ikke genkendelige som sådan, for de er alle blevet forvandlet til dyr af en frostjætte.

Som sådanne historier jo gerne gør, så handler det nu for Odd om at bringe de tre tilbage til deres rette plads i Asgård, så han selv kan vende tilbage til sin landsby.

Odd og frostjætterne er en lille bog på blot 85 sider, men en stor historie. Som altid skriver Gaiman med blink i øjet og et godt syn for detaljer – han har en klar og afslappet fortællestemme, som bærer historien roligt mod sit mål, og selv om man ikke tvivler på, at det ender lykkeligt, så læser man gladeligt med. Det er spændende, underholdende og lunt – og dertil flot illustreret af Brett Helquist.

Indrømmet, som voksen læser kan man have en fornemmelse af, at det er Gaiman på frihjul, men selv der er han bedre end de fleste – og jeg tvivler ikke på, at Odd og frostjætterne vil tiltale sine læsere, hvad enten de er 8 eller 100 år. Den er et forfriskende lille bekendtskab.

Neil Gaiman: Odd og frostjætterne. Illustreret af Brett Helquist. Oversat af Camilla Christensen. Høst & Søn, 2010, 85 sider

En lille roman om to drenges oplevelser i krigens sidste dage.

Anden Verdenskrig er altid et spændende emne. Der findes mange bøger om tiden under besættelsen. Det er sjældent de handler om krigens sidste dage. Men det gør Da freden kom.

Vi møder Helge og Jens. To friske drenge på 12 år, der elsker jazz. Krigen har stået på i flere år. Jens kan næsten ikke huske hvordan det var før, der blev krig. Før man hørte skud tidligt om morgenen og gik forbi blodpøler på vej til skole.

Man ved aldrig helt hvem man kan stole på. Måske er Helges underbo hr. Jensen nazist? Der er også et eller andet ved klassekammeraten Holger. Han har altid de nyeste jazzplader og der er masser af mad i spisekammeret. Får han det virkelig af hans storebror – ham som ingen har set?! Jens kan ikke rigtig lide Holger.

Den 4. maj 1945 hører Jens radio. Tyskerne overgiver sig. Alle fester i gaderne. Helge og Jens cykler ind til København, for at få det hele med. Modstandsbevægelsen bliver hyldet, imens alle der hjalp tyskerne bliver hånet og straffet.

Det hele er lidt overvældende når man bare er 12 år.

Da freden kom er en god roman, der vil fange mange børn. Måske i sær drengene. Den giver et meget fint billede på tiden efter krigen på en fængende måde. Dejligt at få det hele serveret fra drengenes synsvinkel og der er spænding til sidste side.

Annemette Sørensen beskriver levende om festen i gaderne, så man næsten føler man er med.

Da freden kom er udgivet i Zoom ind Fakta serie, så sidst i bogen er krigen beskrevet med fakta og Lars Gabel har illustreret i sort/hvid.

Bogen er velegnet både til selvlæsning og undervisning.

Annemette Sørensen: Da freden kom. Illustreret af Lars Gabel. Forlaget Forum, 2010. -128 sider.

Ny sci-fi-serie kommer godt fra start.

Det er Benni Bødker, der har skrevet Projekt Keberos. Du ved ham med Nattens børn. I Projekt Keberos er der bare ingen vampyrer. Til gengæld er der farlige soldater og endnu farligere bander.
Da Fumi en dag skyder genvej hjem gennem Skyggebyen, ændres hans liv. Han hopper lige i en fælde og får sin elskede PDA stjålet af en børnebande. Han er rasende og irriteret. Mest på sig selv. For går man gennem Skyggebyen, beder man nærmest om at blive overfaldet eller bestjålet.
I skyggebyen opdager han, at nogle af de andre børn har samme tatovering som han selv i nakken. Den forestiller en trehovedet hund.
Han er en af dem. En del af Projekt Keberos. En ulykke på et hemmeligt laboratorium får konsekvenser for 12 børn. De fødes med specielle evner, som mange ønsker at udnytte.
Da han beskidt og forpustet kommer op til oververdenen igen, finder han sine forældre livløse. Og en dreng i hans tøj? Nogen jager ham, men han ved ikke hvem.
Fumi må flygte for at overleve. Og der er kun et sted at flygte hen. Skyggebyen…

Projekt Keberos 1 + 2 er spændende lige fra starten.
Benni Bødker har skabt en troværdig verden, hvor man er glad for, at man ikke er selv. Alligevel har man lyst til at følges med Fumi.

Serien er inspireret af japanske mangategneserier. Niels Bach har illustreret i sort/hvid. Billederne er stemningsfulde og detaljerede.
Der er planlagt seks bind i serien. De to næste udkommer til efteråret.

Benni Bødker spytter bøger ud i en rasende fart. Måske har du læst nogen af dem: Nattens Børn, Besættelse og I herrens navn.
Læs meget mere om forfatteren på hans hjemmeside.

Projekt Kerberos. Bind 1. Skyggebyen. Bind 2: Yakuzaen. Skrevet af Benni Bødker. Illustreret af Biels Bach. Gyldendal 2010. 80 sider. Kr. 99,95

Nogen gange får man bare nok og noget må gøres.

Alf har været syg i et stykke tid, og da han kommer tilbage i skolen er der sket noget mærkeligt. Han er ikke længere en af dem der griner med, når andre bliver drillet. Nu er det ham de griner af. Selv lærerne er ude efter ham. Hvad fanden skete der lige der?
Efter den første forvirring har lagt sig, beslutter han sig for at gøre noget. Derfor slår han sig sammen med klassens anden mobbeoffer Tykke. Eller Toke som han rigtigt hedder. De kalder sig Magtens sønner og sværger på at få hævn. De vil forvandle sig til vindertyper og score alle pigerne.
Der skal forandringer til, for at arbejde sig op fra bunden af hierarkiet. Noget af de første drengene gør er at ændre deres navne til Ulf og Bjørn. Dem er der mere power i. Sommerferien bliver brugt på vægttræning, og Alf skifter brillerne ud med kontaktlinser.
Pludselig synes Line, Anemone og de andre piger, de er interessante og de andre drenge må hellere se sig over skuldrene, for man ved aldrig hvornår Ulf og Bjørn giver igen og siger tak for sidst. Payback is a bitch.

Vi havde opnået, hvad vi ville. Vi havde på en god måde fortalt, hvad vi hed fremover, og Bjørn havde vundet over Johannes igen. Men vi kunne få mere ud af ham. Da han gik ud på gangen, løb jeg op på siden af ham.
“Johannes?”
Han ignorerede mig, gik bare hurtigere.
“Du kan undgå at komme af med din cykel på en måde.”
Han gik videre.
“Du skal bare kalde os det vi, hedder.”

Nørdernes forvandling er ikke en gyser, men handlingen er alligevel uhyggelig. For hvad sker der med mennesker, der længe har taget i mod slag? Hos Alf/Ulf og Toke/Bjørn kryber hensynsløsheden og ondskaben ind under huden på dem, og der er ikke meget plads til kærlighed. De har kun hævn i tankerne.
Især Bjørn har fået nok og han forvandler sig til et farligt muskelbundt.
Thorstein Thomsen har skrevet en bog med stof til mange lange diskussioner. Bogen er velegnet til både selvlæsning og klasseundervisning.

Nørdernes forvandling er blevet til  filmen Min bedste fjende.
Nørdernes forvandling udkom første gang 2001. Men i forbindelse med filmen, er der netop udkommet en billigudgave.

Thorstein Thomsen er en produktiv herre, der har skrevet flere bøger, filmmanuskripter og sange. Se meget mere på hans hjemmeside.

Thorstein Thomsen: Nørdernes forvandling. Høst & Søn, 2010. -224 sider kr. 99,95

Hvad sker der egentlig, når der går et monster i fælden?

Vitello er vild med mange ting; han er vild med sit hus ved ringvejen, spaghetti med riveost, sine venner (både tvillingerne og møgungen) og især er han vild med monstre, zombier, vampyrer, mumier og alt, hvad der er uhyggeligt. Vitellos mor, som er på kur og derfor i dårligt humør, er ligeglad med, om det mon er zombier, mumier, varulve eller monstre, der er sejest, men det er Vitellos venner heldigvis ikke. Vitello, Max, Hasse og William kan bruge hele dage på at snakke om uhyggelige film, skeletter og afhuggede hænder, og det er altsammen rigtig godt – i hvert fald lige ind til Vitello ligger i sin seng og skal sove, for hvad nu, hvis der er et monster under sengen? Det kan godt være, Mor siger, det er noget pjat og at der ikke er nogen grund til, Vitello skal sove hos hende – men så må Vitello jo tage sagen i egen hånd og forebygge eventuelle monsterangreb..

Kim Fupz Aakeson har for 11. gang skrevet en spændende og sjov historie om drengen, de kaldte Vitello. Denne er i den uhyggelige ende, hvor vi finder ud af at selvom Vitello er en dreng, som elsker alt, hvad der er sejt, uhyggeligt og spændende, så kan han, lige som alle andre børn, alligevel blive mørkeræd. Vitello bygger en monsterfælde sprudler af fortælleglæde og sprogligt overskud og illustrationerne rammer endnu engang plet. Det er som altid en fornøjelse at læse om Vitello.

Kim Fupz Aakeson: Vitello bygger en monsterfælde. Illustrationer/forside: Niels Bo Bojesen. Gyldendal, 2010.- 32 sider