Da hun er 12 år dør Riley Bloom i en ulykke. En tid svæver hun mellem de to verdener, mens hun forsøger at bestemme sig for, om hun skal følge sin søster Ever tilbage til de levendes verden eller krydse broen til efterlivet sammen med sine forældre. Riley følger sine forældre til et sted, der kaldes Her, til en tilværelse efter døden, der viser sig at være meget anderledes, end Riley havde forestillet sig. De folk, der befinder sig i Her, har opgaver, de skal klare og snart får også Riley en opgave. Hun skal være Sjælefanger og hjælpe de sjæle, der hænger i limbo mellem liv og død, med at finde fred.

Det er ikke en nem opgave, men snart må Riley ud på sin første mission. Hun får hjælp af guiden Bodhi – en mystisk nørd, der gemmer sig bag kikset tøj og håbløse briller.

Med humor, overnaturlige fænomener og en spirende romance har Sjælefanger ingredienserne til at blive lige så populær som De udødelige. Sjælefanger er skrevet i en let, munter tone og Riley er en kæk og nogen gange lidt irriterende pige. Efter min mening bliver hun overskygget af Bodhi, hvis historie virker mere interessant og jeg håber, hun vil udvikle sig i de kommende bind i serien.

Man kan sagtens læse Sjælefanger som starten på en selvstændig serie men den fungerer selvfølgelig bedst hvis man kender forhistorien
fra De udødelige.

Den næste bog i serien udkommer i efteråret 2011

En speciel pige er på flugt fra den onde Frue.

Da Lia er fylder 14 år, bliver hun hentet for gøre tjeneste på slottet hos den onde Frue. Bedstemor har advaret Lia om Fruen. Hun er ond, og hvis hun opdager, at Lia i virkeligheden er Fruens søsters datter, så er det ude med hende.

Lia er ikke længe på slottet, før Fruen ser sig ond på hende. Lia må flygte, inden det er for sent. Men det er ikke nemt at flygte fra en, der har øjne alle vegne. Heldigvis får Lia hjælp fra både mennesker og ulve. Undervejs opdager Lia nogle af sine skjulte kræfter. Det er i virkeligheden dem, Fruen er bange for. Og det er med god grund…

Lias kamp 2 – Flugten er lige så spændende som Lias kamp 1 – Fruen.

Vi følger Lia på flugt, og det er bestemt ikke kedeligt. Historien udfolder sig hele tiden, og det gør, at læseren er fanget til sidste side. Bogen slutter selvfølgelig på et spændende sted, så mon ikke bog nr. 3 er på vej?

Margot Andreasen har skruet en god historie sammen, og Sussi Bech har illustreret i farver. Lias Kamp er udkommet i Forums Fantasy Zoom-Ind serie.

Lias kamp 2- Flugten, skrevet af Margot Andreasen. Illusteret af Sussi Bech. Forlaget Forum 2011. 108 sider.

Gys på den fede måde

Morten er 13 år og på sommerferie i en kedelig flække ude på landet. Heldigvis har han mødt Mia. De er blevet kærester og nyder dagene sammen. Alt er ren sommeridyl, lige indtil Morten ser et spøgelse med høj hat og sort frakke.
Det hele er meget mystisk. Og egentlig har Morten ikke rigtig lyst til at finde ud af, hvad det er, der foregår.
Men det har Mia, og snart er Morten i stor fare. For spøgelset er ude efter ham.
Kan Mia redde ham?

Det er ikke uden grund at der advares på bogens forside om gys og gru. For det er virkelig en uhyggelig bog. Mine nakkehår stritter stadig.

Michael Næsted Nielsen har skabt en gruopvækkende stemning i bogen, der virker som den skal og lidt til. Det er en bog for både drenge og piger. Men ikke for tøsedrenge!

Bogen har sort-hvide illustrationer af Patrick Leis, der supplerer både historie og stemning.

Michael Næsted Nielsen har skrevet flere uhyggelige bøger. Måske har du læst nogen af dem? Ekko fra dybet, Børnemordet i Berlin og De hjerneløses kirkegård.

Michael Næsted Nielsen: Ligvognen fra Helvede. Illustreret af Patrick Leis. Forlaget Facet, 2010. -101 sider.

En ond frue og en pige, der ikke er den, man tror hun er…

Det er hovedingredienserne i Margot Andreasens nye serie Lias kamp.

Lia er fyldt 14 år. Hun bor sammen med sin bedstemor og arbejder hårdt. Det er de nødt til, for Fruen har øjne alle steder. Indtil nu er det lykkedes Lia at undgå slottet og Fruen. Men en dag bliver der sendt bud efter hende. Nu er det Lias tur til at gøre tjeneste på slottet.

Bedstemor advarer Lia. Hun skal passe på Fruen. Ikke se hende i øjnene, ikke tiltrække opmærksomhed og ikke stille spørgsmål. For finder Fruen ud af, hvem Lia i virkeligheden er, vil det koste hende livet.

Fruen sidder ved et bord oplyst af fakler. Hendes fede krop vælter ud over stolen.

Hendes sorte øjne er udstående som en tudses. Og hendes ansigt er hvidt og dejagtigt af mangel på lys. Alt ved hende virker dødt, bare ikke hendes øjne.

Der er spænding fra første side. Læseren er ikke i tvivl om, at der er noget ondt på færde, og Lia er den gode, der måske skal redde alle.

Fruen er første del af serien Lias Kamp. Den slutter lige der, hvor der er mest spændende. Heldigvis er fortsættelsen – Flugten også udkommet, så jeg kan snart finde ud af, hvordan det går Lia.

Margot Andreasen har skruet en god historie sammen, og Sussi Bech har illustreret i farver.

Margot Andreasen:  Fruen (Lias kamp; 1) Illusteret af Sussi Bech. Forlaget Forum, 2011. -100 sider.

Forbered dig på en mavepuster.

Daniel er 13 år og bedste venner med Toke. Toke er sej og ikke bange for noget. Daniel er bange for alt. Alle synes, han er sær og uduelig. Han er nødt til at få specialundervisning, fordi bogstaverne danser i stedet for at blive til ord.

Hjemme går det heller ikke så godt. Mor er alt for overbeskyttende og Daniel må ingenting. Han kan ikke holde det ud. Men han er nød til at overholde reglerne, for ellers får mor et anfald.

Før Toke kom på skolen, var Daniel næsten altid alene. Han kan næsten ikke fatte, at Toke gider være sammen med ham. Men det gider han. Og han inviterer Daniel med på weekend hos sine bedsteforældre i Vejle. I løbet af weekenden går det op for Daniel, at hans familie ikke er den eneste, der har hemmeligheder.

Han kan selvfølgelig ikke sove, men spekulerer på alle de mærkelige mennesker, han er omgivet af. Hans mor, der er lige så sart som det glas, han kom til at smadre i går. Toke, der taler som en voksen og ved så mange underlige ting. Hans far, der opfører sig som en direktør, men arbejder som skraldemand. Og Tokes farfar, der ligner to personer, som spejler sig i hinanden. For ikke at snakke om den usynlige farmor. Hun er lige så usynlig som hans egen mormor, der pludselig ikke var der mere.

Våde-skud er en stærk bog, som nærmest tog pusten fra mig. Den gyseragtige historie griber en lige om hjertet og klemmer til.
Daniel er så ensom, at det gør ondt. Kunne jeg give ham et knus, ville jeg gøre det. Samtidigt er der et eller andet ved Toke, som pirrer nysgerrigheden, i sådan en grad, at jeg bare måtte læse bogen færdig med det samme.

Mit bud er at mange 10-12 årige drenge, vil synes godt om Våde-skud. Det er en rå fortælling om drenge, der ikke har det nemt. De tackler det bare, på hver deres måde.

Vibeke Marx har før brillieret med bøger som Lykkebo lukker, der også er en historie man ikke lige glemmer.

Læs mere om bogen og Vibeke Marx lige her.

Vibeke Marx: Våde-skud. Illustreret af Palle Schmidt. Forum, 2010. -184 sider

”Har en elefant nogensinde fået en jordnød i klemme i sin snabel, og hvordan leger man ”Strømpeknuder”?

Vil du gerne kende svaret på disse spørgsmål, så læs videre i serien om de to brødre Olfert og Olfert, som er tilbage i stor stil. De er stadig lige kreative og har konstant hovederne fulde af nye påfund. Karl på 11 år og Max på 9 år har skabt deres helt eget univers med egne talemåder, regler, sange og lege.

Bind 3 Savl og strømpeknuder indledes med en mission, hvor brødrene skal redde en (hvilken som helst) skønjomfru i nød, hvilket går ud over alle piger, de møder på deres vej. Da den 1. april står for døren er missionen at narre Mor. Hun er dog ikke nem at narre. De bytter om på indholdet i salt- og sukker bøsserne, men Mor har selv lavet tricket med sin mor og forudser, hvad sønnerne har gjort. De forsøger at skræmme hende ved at ”falde ud” af vinduet fra 1. sal, men Mor genkender ketchup på knæet og ignorerer dem. Pludselig ringer telefonen, og Mor (også kendt som skoleinspektør for skolen) fortæller, at der er sprunget et vandrør, og at skolen er lukket. Begge drenge jubler, og de hopper lige i fælden – Mor kan fejre sejren ved at afsløre sin 1. aprilsnar. De leger også gale videnskabsmænd og meget mere, og sidst i bogen finder du Bonus afsnit med Olfert & Olfert lege, regler og talemåder.

Olfert & Olfert-talemåder:

* Af en eller anden grund smager mad altid bedre, efter at man har leget med den.
* Hvorfor købe en billet til en forlystelsespark, når man kan bruge sin egen hjerne som karrusel?
* Man kan have det sjovt, mens man tjener penge. Og man kan tjene penge på at have det sjovt. Men hvis man er nødt til at tjene penge for at have det sjovt, så er man ikke særlig sjov.

I Bind 4 Mumier og monstre får brødrene besøg af kusine Amalie, som viser sig ikke at stå tilbage for sine to fætre. Hun deltager aktivt i kampen om at løse mysterier, finde en forsvunden mumie og lave aktiviteter for at tjene penge til billetter til badeland. I Bonus-afsnittet er vejledninger til lege som Pegefingerpuffer, Ærter-i-ostehuller, Mumiens forbandelse, Kvæk-og-Skævt og bonusafsnit om vandlege.

Bøgerne forsætter i samme sjove og skæve stil, som de to første bind i serien. Jeg er godt underholdt af de kvikke bemærkninger og selvopfundne lege og talemåder. De mange tegninger og den store skrifttype gør, at bøgerne er letlæste og kan læses af børn fra 10 år.

Kære drenge – der er mange fif og fiduser at hente fra bøgerne om Olfert & Olfert, men måske er det ikke dem alle, I bliver lige populære på.

Mary Amato: Savl og strømpeknuder (Olfert & Olfert; 3) På dansk ved Charlotte A. E. Glahn, Gyldendal, 2010.- 159 sider
Mary Amato: Mumier og momstre (Olfert & Olfert; 4) På dansk ved Charlotte A. E. Glahn, Gyldendal, 2010.- 235 sider.
Illustreret af Ethan Long

”En Olfert om dagen, holder kedsomhed fra bagen” citat fra Olfert & Olfert-talemåde

Legen Stegepande
”Formålet med legen er at ligne et stykke stegt mad så meget, at din medspiller kan gætte, hvad det er. Når man leger, skal man forestille sig, at ens seng er en enorm stegepande. Læg dig på den og lign mad. Husk at mad syder og bliver vendt en del på panden, så du skal bruge hele kroppen. Du må også gerne bruge stemmen til lydeffekter. Det er en rigtig sjov leg, når man er på ferie, for hotelsenge er så store og fjedrende. Men lad være med at lege det i et telt, især hvis du har et lille telt og pløkkerne ikke er hamret godt nok ned i jorden, for teltet falder sammen (det er ikke engang løgn), og så serverer de voksne stegt snot for dig til morgenmad (ej, det er bare for sjov – ha ha ha ha!)”

Andet bind om Olfert & Olfert, Spioner og sure sokker, består ligeledes af 3 bøger. Brødrene bliver spioner, filmstjerner og har en dyttebag. Som i bind 1 er der i denne bog også bonus-afsnit med Olfert & Olfert-lege, ekstra regler og talemåder.
Forfatteren Mary Amato, som udover at være prisvindende amerikansk børnebogsforfatter, er også dramatiker, lyriker, sangskriver, musiker og sanger.
Jeg er meget begejstret for brødrenes skøre lege. Det er en rigtig sjov serie, som jeg tror, at både drenge og piger vil falde for. Selvom bøgerne er helt deres egen genre minder de i stil om Kaptajn Underhyler-bøgerne. Jeg glæder mig til at komme på flere sjove oplevelser med de to brødre i de kommende bind i serien.

Læs mere om Mary Amato og om hvad der har inspireret hende til serien om Olfert & Olfert.

Mary Amato: Megasnyd og mælkesnot (Olfert & Olfert; 1) Oversat af Camilla Schierbeck, illustrationer Ethan Long. Gyldendal, 2010,- 168 sider.

Mary Amato: Spioner og sure sokker (Olfert & Olfert; 2) Oversat af Camilla Schierbeck, illustrationer Ethan Long. Gyldendal, 2010,- 192 sider.

Der er fuld knald på Stella!

Som hovedrolleindehaver i skolekomedien har Stella visse forpligtelser. Replikkerne skal jo læres og sådan. Og Aslak fra niende, giver den gas som blodsugende flagermus. Stella vil på ingen måde stå tilbage. For det er jo hende, der drømmer om at blive berømt skuespiller eller forfatter eller noget.

Måske er hun allerede ved at blive berømt forfatter. For hun har sendt sin biografi ind til et forlag, som har svaret hende, at de glæder sig til at læse manuskriptet.

Det flipper far helt ud over, for han kender redaktøren sådan ret personligt. Han er bange for at blive gjort til grin.
Der er også fest i ungdomsklubben. Og måske er det endelig der, Stella får sit første kys. For det med Magnus tæller ikke med. Man kan jo ikke kysse sin klamme stedbror.

Jeg hygger mig sammen med Stella. Hun er godt selskab. En af den slags man godt gider være veninder med. Line Kyed Knudsen fortsætter stilen fra første Stella-bog Fødselsdagen.

Der er fart over feltet og det hele bliver fortalt med humor og ærlighed. Jeg kan i sær godt lide, når Stella sammen med Tanne bliver bange, fordi de får hinanden gejlet helt op. Det er morsomt og minder mig om noget, jeg har prøvet. Hvem bliver ikke bange for skygger og mærkelige lyde?!

Line Kyed Knudsen har skrevet flere bøger for børn og unge. Bland andet Pigerne fra Nordsletten.

Du kan læse meget mere om forfatteren og Stella her

Line Kyed Knudsen: Sugemærket (Stella 2) Gyldendal, 2010. -151 sider

Håbløse forældre, søde fyre og lede veninder.

Der er rod i Emmas liv. Hendes forældre er flyttet fra hinanden. Hun er kæreste med Fardin, men det er faktisk lidt svært for hvad laver man egentlig, når man er kærester. Emmas bedste venner er Ida og Jessica. Men nu er det blevet aftalt at Fardin skal spille trommer i Idas kælder og pludselig er de to meget sammen. Uden Emma. Måske kan Fardin bedre lide Ida nu?
Emma bliver arrig. På Ida og Fardin. På mor og far og hele verden!

Emma bliver inviteret til fest hos klassens festpige Cecilia. Uden Ida og Jessica og helt bestemt uden Fardin. Tør hun satse på Cecilias venskab og tage med til festen? Alting bliver så underligt mellem Emma og de gamle venner. De skændes og pludselig er Emma til Cecilias fest. Der møder hun Simon som er ældre og lækker og helt anderledes end Fardin.

Problematikken er velkendt: usikkerhed og ballade med veninderne og kæresten. Drømmen om at græsset er grønnere på den anden side, at den næste fyr og de mere populære piger gør livet mere spændende. Det er sjældent tilfældet, men det ved man jo ikke og derfor skal det afprøves. Drenge, rod og røde ører er både alvorlig og underholdende. Piger fra 10 – 13 år vil helt sikkert holde af Emma, der bare er en helt almindelig teenager, som balancerer på linjen mellem barn og voksen.

Drenge, rod og røde ører er en selvstændig fortsættelse af Drenge, lus og løse tænder

Annette Herzog: Drenge, rod og røde ører. Omslag: Alette Bertelsen. Høst og Søn, 2010. -184 sider

I kamp på liv og død i vikingernes land

Pludselig er alt omkring ham forandret, og de velkendte marker er væk. Han befinder sig nu tilbage i vikingernes tid. Her trues han på livet af både hedninge, kristne og trolde, fordi han bliver kendt som Ildmageren. Han kan tænde ild med sine hænder (og sin medbragte lighter). Han møder høvdingedatteren Sif, som følger ham på vej. Vil Nikolaj overleve de mange farer, og kan han på nogen måde vende tilbage til nutiden og sin familie, som han savner?

Det er forfatteren Kenneth Skippers første børnebogsudgivelse. Jeg synes, at dette viking-eventyr er en god begyndelse på en kommende børnebogskarriere. Det er en spændende fortælling, som både er underholdende, og samtidigt gav mig ny viden (og interesse) for vikingetiden. Historien er fyldt med beskrivelser af lyde, dufte og smagsoplevelser, som gør, at jeg følte mig til stede i scenariet. Dramatik og handling fik mig til at læse bogen hurtigt – hele tiden med tanke på, om det er drøm eller virkelighed!

Forskelle og sammenstød mellem de to tidsaldre, nutiden og vikingetiden, belyses på flere måder. Nikolaj oplever ofte, at hans sprog og formuleringer ikke bliver forstået. Han og Sif har også mange samtaler om højtiden Julen/Youlen, som viser deres to forskellige tidsbilleder. Nikolaj fortæller om grantræ og Julemanden, som kommer med gaver, hvorimod Sif tænker på Odin, som giver frugt og nødder til de små børn.

Det er en spændende historisk fortælling, som både er en god læseoplevelse, men som også vil være en fin højtlæsningsbog i juletiden, men også resten af året.

Kenneth Skipper: Ildmageren. Ravnerock, 2010.- 137 sider
Omslag: Lars N. Sødergren