Den voksne… smider egernet i dåsen med mos og gløder

Børnene er ankommet i busser og togvogne til Lejren, som har umiskendelige ligheder med en kz-lejr. Men er et sted, hvor børn gøres klar til voksenlivet.

Ved børnenes ankomst fratages de deres personlig ejendele og individuelle særpræg. Fangevogterne er voksne med cirkusuniformer og røde klovnenæser på. Men der er intet at grine af. Tværtimod virker de komiske næser som en kontrast til grusomhederne, der finder sted.

I starten formår børnene at forblive individer, som Hamid, der siger: ”op i røven” og griner. Han har boet på asylcenter og kender lidt til rumlen og det, der er værre. Men også han ender med at glemme, hvem han er. Det er meningen med lejren.

Rundt om lejren er der pigtråd med strøm i. Når man kaster sig mod hegnet, dør man. Ligesom den lange pige. Hun skulle spille violin for de voksne, mens hun var dullet op. Og en ”lækkersulten” tilskuer passer hende op. Således hyldes individet og kreativiteten først, og slås derefter ned.

Først da børnene er begyndt at fortære sig selv for ikke at vække opsigt, er de klar til at blive hentet ud på den anden side. Her modtages de med et grotesk” tillykke med eksamen”, og de står som ensrettede, afrettede voksne.

Men 3-16 har gemt sig inde i lejren og kommer først ud bagefter. Da han ser de andre, er de blot skygger af sig selv. Men en af dem hvisker hans navn. Det hjælper ham med at huske. Det er forår og nye muligheder for 3-16, John. Men et andet sted ankommer børn i busser og togvogne.

Lejren er umulig at rumme ved én gennemlæsning. Både tekst og illustrationer fortæller hver for sig den samme historie, men sat sammen er de en ren eksplosion af indtryk. Teksten er knivskarp og fuld af stemninger. Illustrationerne ekspressive og poetiske.

Lejren kan være en allegori for vores måde at ensrette det særprægede og det kreative på? Dorte Karrebæk og Oscar K har i de senere år taget fat på flere tabuer. På det bibliotek jeg arbejder, har de ikke mange udlån. Måske fordi vi ikke bryder os om at se på det, der er uudholdeligt. Tør du?

Oscar K: Lejren. Illustreret af Dorte Karrebæk, Høst & søn, 2011, 80 sider.

Fire gys byder Margot Andreasen på i denne novellesamling – letlæste, men generelt også rigtig velfungerende.

Det er fire ganske forskellige historier, der diskes op med, hvilket er et ekstra plus til forfatteren – ofte kan den slags godt virke, som om man har fundet en opskrift, der virker, og så genbruger den.

Den første – “Halloween” – er i mine øjne bogens bedste. Den kombinerer en realistisk og ubehagelig situation med undertoner af det overnaturlige, og de to ting spiller godt sammen. Drengen Kim skal ud til Halloween sammen med den populære Brian, og de skal skræmme folk. Men Brian tager pludselig sin fætter med, og der er noget helt, helt galt, opfatter Kim snart.

I “Naja” er der lidt det samme spil – men her er det mellem hovedpersonen Naja og hendes søster samt dennes veninde. De er på ferie i Rumænien, så en historie om vampyrer lister der sig også ind over og skaber igen en ganske god modklang.

Samlingens svageste historie er nok “Pigen i regnen”, som grundlæggende bare er en genfortælling af en gammel vandrehistorie, men fortalt lidt uskarpt. Ideen er jo holdbar, og den omsættes til genkendelige forhold, men den leverer desværre ikke rigtig varen.

Heldigvis afsluttes der med “Den døde pige”, som leger med hovedpersonen og læserens forventninger i den kolde, mørke vinternat.

Andreasen skriver lettilgængelig og ganske effektfuldt, så “Den døde pige” med glæde kan udleveres til begynderlæserne. Lix er på 12, hvis man hænger sig i den slags – og indholdet burde nok kunne give nogle kolde rislinger ned ad ryggen. Især når det understøttes af Peter Snejbjergs dystre tegninger.

Margot Andreasen: Den døde pige og andre gys. Illustreret af Peter Snejbjerg. Forum, 2011, 99 sider.

Gemini er en klassisk fantasyhistorie, som damper af mystik og forviklinger. Synsvinklen skifter mellem de to hovedpersoner, hvilket fungerer fint og giver historien en god energi. Stemningen er gusten på en charmerende og dragende måde og bliver i høj grad slået fast af Lars Gabels fantastiske illustrationer, der også gør personerne levende og giver masser af dynamik til historien. Udstyret i de to første udgivelser i serien er i orden, og tonerne er slået an til en episk fortælling, som helt sikkert rummer flere lag end allerede antydet.

I serien udkommer også:

Gemini 3 – Drengen under solen
Gemini 4 – Skyggedæmonens datter
Gemini 5 – Maestros spilledåse
Gemini 6 – Det trettende tegn

 

 

 

Mette Finderup & Thomas Munkholt: Gemini 1 – Forbyttede børn & Gemini 2 – Veje mellem verdener. Illustreret af Lars Gabel. Gyldendal, 2011.-86 sider/91 sider

Bennys badekar med kung fu-krebs.

En fotobog, der vil fortælle en historie for at formidle verden under overfladen i de danske bysøer – som ikkedidaktisk læser får tanken mig til at gabe lidt på forhånd, for er der dog noget mere dræbende for læselysten end det klare formål? Heldigvis rummer Grum & grumset andet og mere end blot det – som man måske skimter i undertitlen: “Hvordan Kung Fu Krebsen smaskede Gedden med en indkøbsvogn.”

Steiner har skrevet teksten, og Lars Norman Hestbæk har leveret undervandsbillederne til det, der viser sig at være en ret episk historie.

En dag falder en handske ned i søen – fra den sære verden hinsides overfladen. Ingen ved helt, hvad det er for en tingest, men suden hævder, at den kan forstå handsken. Og handsken siger, at den vil have gaver. Så fiskene – og resten af dyrelivet – må i gang. Historien fortælles af aborren, som får en vision af fremtiden: chips, der daler ned fra overfladen. Men da han fortæller det til suden, ændres hans visioner til det mørkere, og han indser, at han må gøre noget. Suden har tilranet sig en masse magt, som den opretholder ved hjælp af sin gedde-bodyguard, som ingen kan stille noget op imod.

Det skulle da lige være krebsen.

Grum & grumset starter som en (nåja) grum fabel om, hvordan religion kan udnyttes, men hen ad vejen tager den en mere humoristisk drejning og tilsætter lidt action med kung fu-krebsen. Et dobbeltopslag med krebsen i forskellige kung fu-stillinger burde ærligt talt sælges som plakat. Billederne er stemningsfulde, og teksten fungerer både i den dystre og den sjove ende. Ideen med kun at bruge fotografier har naturligvis sine begrænsninger, og til tider spiller tekst- og billedside da heller ikke så godt sammen, hvilket gør historien lidt rodet. Det ændrer dog ikke ved, at den også er dybt charmerende – den har en finurlig sjæl.

Grum & grumset gjorde mine forventninger ganske til skamme, simpelthen fordi den holder fokus på historien – så kan forundringen over denne skjulte verden følge helt naturligt, og det er formidling, når det er bedst.

Steiner & Lars Norman Hestbæk: Grum & grumset. Undervandsforlaget, 2010, 63 sider

Søg – og du skal lede!

Man skal koncentrere sig allerede ved titlen: Umuliusserne. Det er fair nok, fordi så er man ligesom advaret, for her er en findebog, der sprudler og spræller med en skæv, skør, sød og sjov verden.

Umulistan. Det er her, umulisserne bor, og en af dem hedder Hr. Kropumulig, og da han er vild med gøgl og spas, får han en dag den ide, at han vil overraske sin søn, Megetmulig, ved at stoppe en håndfuld lynkinesere ned i hans skoletaske. Imidlertid glemmer han at tænde lunterne, og i forsøget på at indhente Megetmulig oplever han en del på vejen.

Umuliusserne er en myldre/findebog opbygget helt klassisk med en enkel handling og 2 sides opslag med et billede, hvor man skal finde forskellige ting. Umuliusserne er udfordrende og charmerende, og når først man falder ind i billederne, snubler man over en endeløs strøm af forunderlige ting og væsener. Visuelt er stilen farverig og med inspiration fra både M.C. Escher og Hieronymus Bosch. Myldrebøger er sjovest, når man deler dem med nogen, og Umuliusserne er ingen undtagelse. Imellem myldret fra umulisserne kan den voksne finde intertekstuelle referencer til både Orwells 1984, Sherlock Holmes og Edvard Munch. Man kan også møde en smølf og finde vink til fx Tintin, Peter Plys og Basserne. Prøv selv!

Thomas Schrøder har tidligere skrevet historier til Anders And, hvilket ikke fornægter sig.

Som en særlig servicemeddelelse til de praktiske voksne skal siges, at siderne i Umuliusserne er en god og lækker papirkvalitet, som kan holde til både begejstring og slid.
Bagerst i bogen kan man se løsningerne på alle de umulige opgaver, man bliver stillet undervejs.

Thomas Schrøder & Kjeld Pedersen: Umuliusserne. Farvelagt af Niels Voss Boldvig. Forlaget Afart, 2011.- 20 sider

Hvordan redder man en ræv?

Det spørgsmål må Tammy stille sig selv, da hun sammen med Jesper kommer til at skade en ræv i skoven. Det var ikke med vilje, men nu har den et sår på benet. Jesper og Tammy må passe den, til den er frisk igen.

Det er sommerferie, og Tammy er den eneste af veninderne, der er hjemme. Ji, Jose og Ane er alle på ferie, og Tammy går rundt og keder sig hjemme. Storebror Stefan gider ikke noget, for han vil hellere kysse sin nye kæreste end at stå på rulleskøjter med Tammy.

Men Jesper vil gerne hænge ud med Tammy. Og de er altså ikke kærester. Bare en dreng og en pige der er venner.

Veninder for altid 4 er lige så god, som de første tre bøger om veninderne. Camilla Wandahl lukker os ind i Tammys univers, der ligner mange andre 12 årige pigers.

Det er genkendeligheden, der er styrken i denne serie. Læseren forstår og kender Tammy og de andre piger. For sådan er det jo at være 12 år, have veninder og måske kigge lidt efter drenge.

Har du ikke allerede læst bøgerne om Ji, Jose og Ane, synes jeg, at du skal skynde dig at gøre det. Det er ligesom at få fire nye veninder.

Camilla Wandahl er 24 år. Hun har skrevet siden hun var 9 år gammel. Hendes første bog Hjerte i vente udkom i 2009.

Camilla Wandahl: Tammy (Veninder for altid; 4). Høst & Søn, 2011. -128 sider.

Lad det være sagt med det samme: Op til flere af hovedpersonerne i denne bog slipper ikke levende fra det!

Igennem 7 fabulerende gysernoveller rystes der med angst og skæbnesvangre konsekvenser.
I titelnovellen Helvedes hund opdager drengen Jacob en hund, som måske kan gribe ind i hans tanker. Den ligger der bare, der på vejen hjem, den er grim og umiddelbart interessant, men sætninger presser sig ind i hjernen på ham, og Jacob forstår helt klart, at der er mere mellem jul og nytår med den hund.

Ensomhed driver igennem fortællingerne, og frem fra skyggerne kravler også en lidt for bleg dreng på en luftmadras, en mystisk ny pige i klassen, der udover at være smuk følges af små bitte fluer, og en episode med en skammekrog, som burde kunne knække den mest uvorne unge. Og så er der historien om Siri, der må tage ansvaret for sin psykisk handicappede søster. Strengt taget falder netop denne novelle ikke under kategorien horror men mere kulsort og grum social realisme.

Sara Skaarup er en ond og skruppelløs forfatter. Tidligere har hun udgivet Gåden i glasset og Sort sommer, som også er historier, der hvisker inde fra skyggerne. Skaarup rammer plet med sine velskrevne og gustne fortællinger, som er af den slags, der rumler, både mens man læser dem og bagefter.

Helvedes hund er udgivet i forlagets letlæste serie Zoom om med et lix på 22, til dem, der mener, det gør en forskel.

Sara Kaarup: Helvedes hund – og andre gys. Illustrationer af Anne Sofie Madsen. Høst & Søn, 2011.- 78 sider

Drengen Virgil har et supergodt es i ærmet: En magisk pind! I tilspidsede episoder som konflikter med bøller, der vil stjæle hans slik eller ødelægge en snemand, eller noget så praktisk som en bilnøgle, der er på den forkerte side af bildøren, griber Virgil sin magiske pind og fikser situationen.
Alle burde have en magisk pind!

Illustration og tekst samarbejder godt om historien, der er både sjov og fantasifuld. Der er udkommet 4 små bind i serien om Virgil og hans magiske pind, og seriens styrke er dens ligefremme og fabulerende men genkendelige hverdag. Næ, der findes ikke magiske pinde – men det er jo også bare noget, vi leger, og når man skal lære at læse, skal det være sjovt!

Virgils magiske pind er, ligesom forlagets andre letlæste serier, en enkel men charmerende historie for begynderlæsere i 0.-1. klasse.

Thomas Schrøder & Allan Haverholm: Virgils pind 1.-4. Forlaget Afart, 2010.- 12 sider

En speciel pige er på flugt fra den onde Frue.

Da Lia er fylder 14 år, bliver hun hentet for gøre tjeneste på slottet hos den onde Frue. Bedstemor har advaret Lia om Fruen. Hun er ond, og hvis hun opdager, at Lia i virkeligheden er Fruens søsters datter, så er det ude med hende.

Lia er ikke længe på slottet, før Fruen ser sig ond på hende. Lia må flygte, inden det er for sent. Men det er ikke nemt at flygte fra en, der har øjne alle vegne. Heldigvis får Lia hjælp fra både mennesker og ulve. Undervejs opdager Lia nogle af sine skjulte kræfter. Det er i virkeligheden dem, Fruen er bange for. Og det er med god grund…

Lias kamp 2 – Flugten er lige så spændende som Lias kamp 1 – Fruen.

Vi følger Lia på flugt, og det er bestemt ikke kedeligt. Historien udfolder sig hele tiden, og det gør, at læseren er fanget til sidste side. Bogen slutter selvfølgelig på et spændende sted, så mon ikke bog nr. 3 er på vej?

Margot Andreasen har skruet en god historie sammen, og Sussi Bech har illustreret i farver. Lias Kamp er udkommet i Forums Fantasy Zoom-Ind serie.

Lias kamp 2- Flugten, skrevet af Margot Andreasen. Illusteret af Sussi Bech. Forlaget Forum 2011. 108 sider.

Rav, en magtsyg konge og et særligt søskendepar

Ask og hans søster kommer fra Ravfolket. De bor lidt uden for landsbyen, for alle andre er bange for dem. De er ikke som andre – de kan finde rav til guderne.

Historien starter i Ravnens skrig. Kong Arild har forandret sig. Han er blevet grådig og tager Asks søster Li til fange. Hvis Ask vil se hende igen, må han komme med mere rav. Men Ask kan jo ikke trylle. Havet giver ikke rav i dag. Heldigvis har mor en plan. Men Kong Arilds nye kvinde Pil, har også en plan. Hvad gør Ask nu?

Historien fortsætter i Dømt til døden. Ask er sikker på, at han har fundet det stykke rav, der kan købe Li fri. Men i stedet bliver han dømt til døden for at have kastet onde øjne på Kong Arild. Ask og Li må flygte ud i mosen. Der er de i sikkerhed, for Arilds mænd frygter mosens ånder.

Fredløse er 3. bog i serien om Ravets børn. Ask og Li er på flugt fra Kong Arild. De bliver fundet af kæmpen Bæk og pigen Tha, der tager børnene med til Byen i mosen. Det er her, de fredløse bor. Der er to love i mosen. Alle får mad og alle hjælper til.

Men Ask føler sig nytteløs, for her er der ikke noget rav at finde.

Lene Møller Jørgensens nye serie om Ravets børn fanger sin læser meget hurtigt. Den er spændende og velskrevet. Historien udfoldes kvikt, og alle tre bøger slutter lige der, hvor det er mest spændende, så man bare må have fat i næste bog for at se, hvad der sker med Ask og Li.

Bøgerne er rigt illustreret af Lars Gabel. De stemningsfulde billeder passer perfekt til fortællingen om Ravfolket.

Ravets børn er letlæst med en lix på kun 8 og vil bestemt fange både drenge og piger.

Lene Møller Jørgensen: Ravnens skrig, Dømt til døden & Fredløse (Ravets børn; 1-3). Illustreret af Lars Gabel. Forlaget Forum, 2010. -41 sider