En lille roman om to drenges oplevelser i krigens sidste dage.

Anden Verdenskrig er altid et spændende emne. Der findes mange bøger om tiden under besættelsen. Det er sjældent de handler om krigens sidste dage. Men det gør Da freden kom.

Vi møder Helge og Jens. To friske drenge på 12 år, der elsker jazz. Krigen har stået på i flere år. Jens kan næsten ikke huske hvordan det var før, der blev krig. Før man hørte skud tidligt om morgenen og gik forbi blodpøler på vej til skole.

Man ved aldrig helt hvem man kan stole på. Måske er Helges underbo hr. Jensen nazist? Der er også et eller andet ved klassekammeraten Holger. Han har altid de nyeste jazzplader og der er masser af mad i spisekammeret. Får han det virkelig af hans storebror – ham som ingen har set?! Jens kan ikke rigtig lide Holger.

Den 4. maj 1945 hører Jens radio. Tyskerne overgiver sig. Alle fester i gaderne. Helge og Jens cykler ind til København, for at få det hele med. Modstandsbevægelsen bliver hyldet, imens alle der hjalp tyskerne bliver hånet og straffet.

Det hele er lidt overvældende når man bare er 12 år.

Da freden kom er en god roman, der vil fange mange børn. Måske i sær drengene. Den giver et meget fint billede på tiden efter krigen på en fængende måde. Dejligt at få det hele serveret fra drengenes synsvinkel og der er spænding til sidste side.

Annemette Sørensen beskriver levende om festen i gaderne, så man næsten føler man er med.

Da freden kom er udgivet i Zoom ind Fakta serie, så sidst i bogen er krigen beskrevet med fakta og Lars Gabel har illustreret i sort/hvid.

Bogen er velegnet både til selvlæsning og undervisning.

Annemette Sørensen: Da freden kom. Illustreret af Lars Gabel. Forlaget Forum, 2010. -128 sider.

Skæv, sjov og sørgelig historie om at vokse op med en nøgen mor og en far der engang var frihedskæmper

Før Dorte Karrebæk var en voksen illustrator, der levede af at skabe levende, sjove og nogen gange vidunderlige mærkelige bøger var hun barn. Det var dengang der lige havde været en ond verdenskrig, hvor mange mennesker døde. Bagefter slog krigen en skygge over de mennesker der var tilbage. Man talte om atombomber og andre rædsler som havde været og som måske kom igen.
Derfor var Dortes far beredt på det værste, han havde nemlig været frihedskæmper, og  nu lærte bl.a sine børn at håndtere et gevær. Det var ikke at kimse af. I skolen var der også en lærer som huskede at fortælle eleverne om krigens farlighed. Han understregede det ved at selv tæske løs på ungerne når han blev ond i sulet.

Derhjemme havde Dorte en ret speciel mor der løb splitterravende nøgen og halvdøv rundt og som fødte en lillebror i en snæver vending hjemme i sengen. Morens søster var påklædt og helt mageløs og med klokker om anklerne. Dortes egen søster var lumsk, man ser det tydeligt på billederne – lumsk men fuld af fantasi.
Dorte bliver konfimeret i grønne sko, laver et rockband og prøver at kysse en dreng så hun bliver nødt til at skylle munden bagefter. Man kan ikke være barn hele livet.

Dorte Karrebæks barndomserindringer er levende og spræller rundt imellem hinanden. Sådan er det tit med det man husker, ikke? Det fletter sig ind i hinanden og giver forskellig mening alt efter hvordan man sætter det sammen. En masse brikker giver en hel barndom, og det viser Karrebæk på fornem vis fordi hun fortæller mest med hjertet. Der er både lune og alvor i hendes skæve streg. Teksten er letlæst men rumler også med sine egne billeder.

I tilfælde af krig er endnu en skøn erindringsfortælling fra Dansklærerforeningens forlagsserie Min historie. Man behøver ikke være historisk interesseret for at blive fanget af andre menneskers hukommelse. Hvis du ikke allerede har fundet disse små perler fortalt af danske forfattere og illustratorer så skynd dig! De er også gode at læse højt – også for voksne!

Dorte Karrebæk: I tilfælde af krig. Dansklærerforeningen, 2009. – 46 sider : ill. i farver. – (Min historie)

En mystisk sag om en drengs død.

Romanen foregår i Berlin i slutningen af april 1945. Det er i krigens sidste dage, hvor alle prøver at overleve trods sult og konstante bombeangreb. Wolf og Heini oplever, at deres bedste ven bliver skudt på gaden. Er det krigen, som er kommet tættere på, eller er der sket en forbrydelse? Drengene sætter sig for at finde ud af sagens rette sammenhæng.
Under en gennemgang af Tomas’ få efterladenskaber finder de en flot guldring. De finder ud af, at ringen faktisk er krigsbytte fra Frankrig, og at den har et ubehageligt rygte: Alle, der ejer den, kommer galt af sted; der hviler en forbandelse over den. Wolf og Heini er overbeviste om, at Tomas’ død skyldes, at han var i besiddelse af ringen – men at der er en mere jordnær forklaring på hans død. De sætter sig for at løse mysteriet.

Børnemordet i Berlin er en letlæst, men meget stemningsfuld roman med baggrund i et mørkt kapitel i Tysklands historie. Mange børn har mistet deres familie under bombeangrebene, og de lever nu i håbet om, at en far vender hjem fra fronten. Men der er ingen mad, intet vand og intet sted at bo. Børnene lever på gaderne i bander, og de vil gøre næsten hvad som helst for at overleve
Der er børn/ unge fra Hitlerjugend, som lever i konstant fare for at blive indkaldt til krigstjeneste, og her møder vi Heini på 13 år og hans ven Wolf på 14 år. Hele beskrivelsen af drengenes liv er levende og indfølende – man er slet ikke i tvivl om, hvor forfærdeligt livet er for de to drenge. Deres sans for retfærdighed er dog ikke svækket – de begiver sig modigt i gang med at løse gåden omkring deres kammerats død.

Bogen opfylder således flere formål: den er letlæst, det er en spændende krimihistorie, og den beskriver et, omend kort, afsnit af 2. Verdenskrig set med et par tyske drenges øjne.
Det er en rigtig krigshistorie for især drenge. Men også piger vil kunne have glæde af at læse den, netop fordi det også er en krimigåde.

Børnemordet i Berlin er flot illustreret med action-prægede tegninger, hvilket fint understreger historiens dramatiske handling. Bogens sidste 2 sider beskriver kort det historiske forløb og Hitlerjugend.

Forfatterens hjemmeside: www.klovi.dk

Michael Næsted Nielsen: Børnemordet i Berlin. Illustreret af Christian Guldager. Forlaget Facet 2009. 98 sider.

Spændende og stemningsfuld bog.

Hvad nu hvis Hitler havde en datter? Det spørgsmål sætter gang i Annas historie.
Anna, Mark og Tracey mødes hver morgen ved busstoppestedet ude på landet. Mens de venter på bussen, fortæller Anna om Hitlers datter.
Bomberne falder, og røgen stiger op over koncentrationslejrene. Men Hitlers datter Heidi lever skjult og langt væk fra krigens rædsler. Heidi bor sammen med barnepigen Fräulein Gelber. De har det godt. Men det eneste, hun rigtigt ønsker sig, er at være sammen med sin far “Duffi”.

“Hun ville gerne havet gået i skole og leget med andre piger. Men det måtte hun heller ikke.
Men hun var en heldig pige. Hun havde så mange kønne ting; lige så mange kønne ting som en lille pige kunne ønske sig.
Hun havde sit smukke hjem og masser af god mad og Fräulein Gelber til at sørge for sig og hun havde Duffi, som elskede hende lige så højt , som han elskede alle tyske børn.
Heidi håbede sådan på, at Duffi en dag ville fortælle hende, at han elskede hende højest af alle tyske børn.”

Historien er så spændende, at Mark ikke kan lade være med at tænke på den.
Havde Hitler virkelig en datter? Elskede hun sin far? Vidste hun, hvad han havde gang i? Og hvor har Anna egentlig den historie fra? Er det noget, hun finder på eller…?

Hitlers datter er en stemningsfuld bog. Nutiden blander sig med fortiden. Annas historie er spændende – og bogen er af den slags, som man bare må læse færdig.
Jeg elsker bøger, som sætter ens fantasi på overarbejde, og det gør Hitlers datter i høj grad.
Når sidste side er læst, sidder man ligesom Mark med en masse spørgsmål. Hvad nu hvis Hitler havde en datter?

Jackie French har skrevet mange børne- og ungdomsbøger. Desværre er det kun to af dem der er oversat til dansk: Hitlers datter og Savner dig.
Læs mere om Jackie French på hendes hjemmeside www.jackiefrench.com

Hitlers datter er udsolgt fra forlaget, men den kan lånes på biblioteket.

Jackie French: Hitlers datter. Oversat af Henriette Rostrup. Omslag: Peter Stoltze. Forlaget Carlsen, 2003, 131 sider

Leon er nu med i de mest livsfarlige aktioner, og han og hans spejderkammerater fra ”De grå rækker” må hjælpe de andre modstandsfolk under det store oprør i Warszawa. Men hvor længe kan han være heldig nok til at overleve?

Leon er nu 16 år og kun lige sluppet ud af tyskernes kløer. Men krigen venter ikke på nogen, og han må snart i gang med flere aktioner sammen med de andre i spejdergruppen ”De grå rækker” for at hjælpe modstandsfolkene.
Det er dog ikke nok med små, adskilte opgaver, hvis Warszawa nogensinde skal blive frit, og med mindre polakkerne vil besættes af Rusland, så snart Tyskland er blevet slået, er de nødt til at gøre noget drastisk. Derfor planlægges et enormt oprør i selve Warszawa, hvor professionelle og civile må kæmpe side om side med ikke meget andet end kampvilje, mod og håbet om, at England og Amerika vil hjælpe dem. Men om dette er nok til at overvinde diktaturet i Polen, er der ingen, der ved.

Leon kæmper er sidste bind i Leon-serien, og man må sige, at Lica Weis Næraa har formået at runde den af på en flot og overbevisende måde. Der er action, spænding og handling fra start til slut, og det kan tydeligt mærkes, hvor meget personerne har ændret sig i løbet af de fem bøger. Forholdet mellem de forskellige karakterer er suverænt beskrevet, og især Leons personlighed og reaktioner i diverse sammenhænge virker både overbevisende og velbeskrevne.
Der søbes ikke for meget i det sentimentale, men der er selvfølgelig mere følelsesladede scener med, eftersom enhver krig kræver ofre.

Sproget er godt og overbevisende, og man fornemmer rigtig godt, hvordan det må være at være til stede under opstanden i Warszawa, så man næsten kan høre kanonerne buldre og maskinpistolerne i baggrunden.

Der er en rigtig god fordeling af informationer og handling, så man løbende får beskrevet, hvad der foregår og hvorfor, hvorefter man oplever det ”i levende live”. Dette giver et rigtig godt flow i historien og et godt overblik over handlingerne. Derfor vil jeg nok sige, at dette er den mest informative af bøgerne, især hvis man oftest har beskæftiget sig med 2. Verdenskrig i Danmark (hvad der også er en lille efterskrift om i slutningen af bogen) – Dette ses også på antallet af gloser foran i bogen, der hjælper en rigtig meget til at følge med.

Så hvis du er den mindste smule interesseret i 2. Verdenskrig eller bare er ude efter en god spændingsbog, der samtidig informerer, er du simpelthen nødt til at få fat i Leon kæmper.

Selvom alle bøgerne kan læses hver for sig, vil jeg klart råde folk til at læse dem alle fra en ende af. De er ikke specielt lange, i et forståeligt sprog og med en god del spænding iblandet, og man lærer mere om personerne, miljøet, historien og ikke mindst krigen, hvis man læser dem alle i rækkefølge.

Bøgerne i Leon-serien er:

Nr. 1: Leon flygter
Nr. 2: Leon i fare
Nr. 3: Leon som partisan
Nr. 4: Leon overlever
Nr. 5: Leon kæmper

Se mere på hjemmesiden: www.leon-serien.dk

Lica Weis Næraa: Leon kæmper (Leon-serien ; 5). Omslagsdesigner: Charlotte van Hauen (fotografi fra “We Have Not Forgotten”, T. Mazur and J. Tomaszewski, Warsaw 1961). 2. udgave, Husets forlag, 2008, 145 sider.

15-årige jødiske Leon er nu tilbage i Warszawa, hvor han melder sig ind i spejdergruppen ”De grå rækker”. Her er han med til en del modstandsaktioner, men det er ikke ufarligt, især ikke når man bor i Polen år 1943.

Den jødiske dreng Leon er 15 år og kun for nyligt kommet tilbage til Warszawa. Her mærker han pludselig, hvordan nazisternes regime bliver mere og mere grusomt, og han bliver nødt til at være ekstra forsigtig med, hvad han foretager sig. På trods af dette melder han sig ind i spejdergruppen ”De grå rækker”, der deltager i nogle af modstandsbevægelsens aktioner. Men modstandsfolk lever livet farligt, og blot en enkelt fejltagelse får de frygteligste konsekvenser for Leon.

Leon overlever er en fantastisk spændende fortælling, der rører én dybt og lader læseren sidde med hjertet i halsen igennem næsten hele bogen. Måden, 2. Verdenskrig er beskrevet på, er så nærværende og skræmmende, at man simpelthen er nødt til at læse videre, når først man er gået i gang. Det skal dog siges, at den ikke på noget tidspunkt er direkte grænseoverskridende, og yngre børn vil stadig kunne læse den.

Personerne er suverænt beskrevet, og sproget er godt og flydende. Her er endelig en fænomenal sammenhæng mellem historiske fakta og hårrejsende spænding, der gør, at Leon overlever (efter min mening) er den bedste i serien indtil nu!

Jeg vil endda vove at påstå, at selv folk, der ved en masse om 2. Verdenskrig, vil finde denne bog særdeles informerende og underholdende, for her kommer man virkelig ind i handlingernes centrum, både i fængslerne, under forhør af tyskerne og livet i Warszawa generelt.

Bogen indeholder en rigtig god fordeling mellem humor og alvor, og alt i fortællingen virker realtistisk og overbevisende.

Så hvis du er den mindste smule interesseret i 2. Verdenskrig, eller bare gerne vil have noget at vide om den på en særdeles spændende og informerende måde, må du simpelthen ikke gå glip af Leon overlever.

Se mere på hjemmesiden: www.leon-serien.dk

Lica Weis Næraa: Leon overlever (Leon-serien ; 4). Omslagsdesigner: Charlotte van Hauen (fotografi fra ”Assistance To The Jews in Poland 1939-1945” Tatiana Berenstein and Adam Rutkowski, Warsaw 1963). Illustreret af forfatteren. 2. udgave, Husets forlag, 148 sider.

Den nu 15-årige polske dreng Leon mærker endelig, hvordan det er at være en ægte partisan – på godt og ondt.

Leon er nu 15 år og et fast medlem af modstandsbevægelsen. Året er 1942, og 2. Verdenskrig er godt i gang, så der er stor brug for ham og hans kammeraters hjælp, hvis Polen nogensinde skal slippe for nazisternes rædselsregime. Leon oplever endelig, hvordan det er at leve i konstant fare og frygt som aktiv partisan, og denne nye beskæftigelse bringer ham da også langt omkring og forener ham endelig med en større partisanergruppe. Men selvom dette bringer ham mange spændende og mindeværdige oplevelser, mærker han også krigen og angsten helt tæt på. Han må sige farvel til sin gamle tilværelse og en gang for alle begynde at opføre sig som et modigt medlem af modstandsbevægelsen. Leon er ved at blive voksen – og nu er det på tide, at han lærer selv at hjælpe med til at forsvare sit land.

Leon som partisan er 3. bind i Leon-serien, og det kan tydeligt mærkes, at denne serie bliver bedre, jo længere man kommer op. Den har tydeligt rykket sig fra de to andre bøger, og der er kommet langt mere styr på historien, så fordelingen af spænding og tale er helt perfekt. Man sidder næsten med tilbageholdt åndedræt i langt det meste af bogen, og sammen med det, der bliver fortalt indimellem, får man et fantastisk godt billede af krigens rædsler på nært hold.

Personerne er endnu mere velskrevne og har fået mere identitet og personlighed end i de forrige bøger, og forfatteren har på yderst diskret og elegant vis formået at få en kærlighedshistorie viklet ind i handlingen, så især denne detalje fungerer helt utrolig godt.

Researchen er blevet gjort rigtig godt, og forklaringerne til de – for nogle – mere ukendte elementer, der indgår, er suveræne, korte og letforståelige, og sammen med ordforklaringerne foran i bogen får man et meget bedre kendskab til, hvad der indgår og foregår i historien.

Dog er der en afsnit i bogen, hvor der er blevet rodet en smule rundt med tidspunkter og tal, og dette kan godt komme til at forstyrre flowet i fortællingen, men da dette er en mindre detalje, er det ikke noget, der ødelægger helhedsoplevelsen af scenen betydeligt.

Med hensyn til Leons udvikling i bogen må jeg desværre sige, at jeg for tiden synes, at det virker lidt, som om den er gået lidt i stå. Han opfører sig stadig forholdsvis barnligt, og mange steder er hans reaktioner måske en smule overdrevne, men eftersom historien foregår på en tid med stor angst og rædsel, og Leon selv er udsat for mange kriseprægede situationer, er det forståeligt, at han reagerer meget voldsomt. Jeg kan dog ikke lade være med at synes, det til tider er lidt for meget, men om man er enig i denne overbevisning, må man selv finde ud af.

Leon som partisan er, som de andre bøger i serien, beregnet på, at informere om 2. Verdenskrig og er desuden egnet for børn mellem 10-14 år, men kan for den sags skyld sagtens læses af ældre børn.
Selv folk, der mener, de kender alt til 2. Verdenskrig, ville formentlig alligevel nyde at læse denne bog, hvis ikke på grund af faktaene så på grund af måden, de fortælles på. Med sådan et sikkert og godt sprog og den store mængde spænding, bogen indeholder, er det næsten umuligt ikke at blive interesseret i at høre mere om Leon og hans oplevelser under krigen.

Alt i alt vil jeg sige, at hvis du er interesseret i 2. Verdenskrig og ikke allerede har fået fat i Leon-serien, vil jeg stærkt råde dig til at gøre det. I mellemtiden vil jeg blot glæde mig til at læse de næste bøger, for hvis standarten fra denne holder, er der helt klart noget godt i vente.

Se mere på hjemmesiden: www.leon-serien.dk

Lica Weiss Næraa: Leon som partisan (Leon-serien ; 3). Omslagsdesigner: Charlotte van Hauen (fotografi fra 1939-1945 We Have Not Forgotten”, T. Mazur and J. Tomaszewski, Warsaw 1961), illustreret af Lica Weis Næraa. 2. udgave, Husets forlag, 2008, 148 sider.

Den 14-årige Leon er nu flyttet ind til Warszawa igen og bor hos en bogtrykker, som han skal til at arbejde for. Men allerede fra første dag viser dette sig at være en farefuld beslutning. Så snart han og Jan – en mand, som er med i modstandsbevægelsen, og som Leon mødte, da han arbejdede hos en gartner – er kommet til Warszawa, bliver Leon hevet ind i en lejlighed af en oprevet og tilsyneladende gal mand. Og herfra går det kun ned af bakke. Det viser sig, at der foregår en menneskejagt i gaden, og Jan bliver her hentet af tyskerne som en af de tilfældigt udvalgte. Dette viser sig dog kun at være begyndelsen på de mange rædselsfulde aktioner, nazisterne har planlagt, og Leons hverdag bliver præget af gaderazziaer, nedskydninger og frygt. Det er en rædselsfuld tid for ham, men det står snart klart, at han bliver nødt til selv at tage del i krigen for nogensinde at få standset den.

Leon i fare er på mange måder anderledes fra Leon flygter, for det første fordi den nu næsten udelukkende foregår i handlingernes centrum Warszawa, men også fordi det er tydeligt at mærke, at Leon er blevet ældre.
Personerne udvikler sig godt igennem historien, men man kunne godt ønske sig et lidt bedre kendskab til dem, man har med at gøre, og det ville hjælpe lidt på indlevelsen hvis deres personligheder blev udtrykt lidt klarere.
Spændingen og stemningen i denne bog har lige fået et ekstra nøk opad siden sidst og er blevet god og meget medrivende, så man på den måde får serveret informationer om 2. Verdenskrig på en interessant og fængende måde. Der er mere actionpræget handling denne gang, og krigens grusomheder bliver virkelig klare for en, når der fortælles om Leons oplevelser.
Er man et barn på 10 eller derover og i øvrigt er interesseret i 2. Verdenskrig, er denne bog helt klart en anbefaling. Den er let at gå til, der er beskrivelser af de sværeste ord, og personbeskrivelser, så det er til at finde rundt i den, og er desuden meget interessant og handlingsfyldt. Men er man voksen og/eller velbevandret indenfor dette emne, er den nok ikke nær så relevant.

Så grundlæggende skal det siges, at Leon i fare er en klar forbedring af Leon flygter, men kan for resten sagtens læses for sig selv, ligesom alle andre i denne serie.

Derfor: Hvis du vil høre om 2. Verdenskrig på en ny og spændende måde, kan Leon i fare klart anbefales, både til ældre og yngre børn.

Læs mere på Leon-serien.dk

Lica Weis Næraa: Leon flygter (Leon-serien ; 2). Omslagsdesigner: Charlotte van Hauen (fotografi fra ”Assistance to the Jewes in Poland 1939-1945”), illustreret af Lica Weis Næraa. 2. udgave, Husets forlag, 2008, 128 sider.

Leon er en 13-årig dreng, der, før tyskernes jødeforfølgelse i Polen for alvor blev en realitet for ham, ikke bekymrede sig om andet end hvem, der vandt i denne omgang af ”krig”. Men hans liv ændres brat, da tyskerne proklamerer, at alle jøderne i byen Warszawa skal flyttes til en ghetto i byen. Under flytningen fra familiens lejlighed bliver Leon væk fra sine forældre og bliver nødt til selv at finde et sted at bo, nu hvor han i teorien er blevet forældreløs. Men livet i ghettoen er ikke let, og hans tilværelse bliver en evig kamp om mad og for at undgå de farlige sygdomme, der bliver spredt blandt de mange mennesker. Så en dag beslutter han og hans to venner Esther og Miran at flygte fra ghettoen, på trods af den evige frygt for, hvad tyskerne vil gøre, hvis de finder ud af det.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at forfatteren til denne bog er min egen mormor. Men det skal ikke være en hindring for, at jeg giver en ærlig anmeldelse af bogen alligevel.

Leon flygter er beregnet på børn i alderen 10-14 år, og det kan mærkes i måden, bogen er fortalt på. Men i modsætning til så mange andre børnebøger er dette hverken generende eller uinformerende, tvært imod er det meget rart at blive ført gennem bogen med mange hjælpemidler såsom ord- og personlister og forklaringer om situationen på 2. Verdenskrigs tid.

Personerne i historien er realistiske og individualistiske, men ikke særligt detaljeret beskrevet, og det kunne man måske gerne have ønsket sig, for at give en bedre indleven i bogen. Dog udvikler personerne sig igennem bogen, og det mærkes især ved Leon, der både får nye styrker og svagheder, som han langsomt bliver ældre, hvilket er et klart plus.
Spændingen er god og nogenlunde jævnt fordelt, stemningen fin og indlevende de fleste steder, men det kan alligevel mærkes, at dette ikke er fokuspunkterne i denne bog. Det vigtigste formål med den er helt klart at indformere børn om, hvordan 2. Verdenskrig foregik, og især hvordan det var, set fra et jødisk barns synspunkt, og dette har bogen helt klart opnået.
Men hvis man som voksen person føler, at man allerede ved alt om 2. Verdenskrig er denne bog ikke særlig interessant. Leon flygter er møntet på børn (og interesserede voksne), der gerne vil lære om krigen på en interessant og spændende måde, ikke så meget en uddybning af, hvad man allerede ved i forvejen.

Så hvis du er interesseret i 2. Verdenskrig og gerne vil høre om den på en spændende og underholdende måde, er Leon flygter helt klart noget for dig.

Se mere på hjemmesiden: www.leon-serien.dk

Lica Weiss Næraa: Leon flygter (Leon-serien ; 1). 2. udgave, Husets forlag, 2008, 152 sider. Omslag: Charlotte van Hauen.

Sammen med sine venner oplever fortælleren krigen på en anden måde end de voksne.
Kravler de virkelig gennem et minefelt! Er stangkrudt bedre end sortkrudt? Og hvor finder man det bedste brændsel? Spørgsmål jeg slet ikke anede, jeg havde, bliver besvaret i denne bog.

Søndagstur og granatsplinter er en god erindringsbog med mange detaljer. Man får et godt indblik i hverdagen for en knægt under besættelsen og et godt indblik af tiden i det hele taget. Bogen er en blanding af både dagligdags situationer og de mere “spændende” episoder. Det er ikke for ingenting granatsplinter indgår i titlen.
Det er især spændende når han fortæller om drengebanderne.

“Banderne stjal en del våben og ammunition fra tyskerne – ja, vi stjal faktisk alt, hvad vi kunne få fingre i fra besættelsesmagten. Vi skaffede f.eks. bajonetter, gasmasker, spader, sprængstof, detonatorer, lunter, mineflag, økser og knive.
Også tyske stålhjelme var eftertragtede, bla, for at vi kunne udøve den sport at konkurrere om, hvem der turde kravle nærmest hen til en eksplosion.”

Søndagstur og granatsplinter er skrevet i en hyggelig tone med et lidt gammeldags ordvalg. Så man får fornemmelsen af, at det er en oldefar, der fortæller om dengang, han var dreng – og det gør det hele mere autentisk.
Men hvis jeg skal brumme lidt, og det har jeg lyst til, så ville lidt farver og sjovere layout gøre bogen endnu mere spændende. Det er ikke en bog der byder børnene indenfor og det er synd.

Søndagstur & granatsplinter : drengeliv under 2. verdenskrig hvor Danmark var besat af tyskerne / forfatter: Erik Kristensen ; tegninger: Jette Bækgaard. – 1. udgave, 1. oplag. – Silkeborg : ELKI-SP, 2006. – 128 sider : ill.  Pris: kr. 150,00