Sonea er en helt almindelig pige fra slummen lige indtil den dag, hun ved et tilfælde opdager, at hun har store, magiske evner…
Det er på dagen for den årlige uddrivelse, at Soneas liv ændres for altid. Efter kongens befaling skal byen hver vinter renses for tiggere, hjemløse og andet fattigfolk, der rettelig hører til i slumkvarteret. For at holde oprørerne nede får kongens vægtere hjælp af de adelige troldmænd, der besidder magiske kræfter, som de udstødte er helt magtesløses overfor.
Soneas familie, der endelig har fået tilkæmpet sig et hjem inden for de trygge bymure, bliver også jaget ud og mister alt det, som de har slidt for. Af bare had og frustration kaster Sonea en sten mod en af de forhadte troldmænd, og til sin – og absolut også troldmandens – store forbløffelse gennembryder stenen hans magiske skjold og slår ham til jorden. Herefter bryder kaos løs. Pludselig er Sonea konstant på flugt fra troldmændene, der med alle midler forsøger at få fat i hende, for magi blandt pøblen er bestemt ikke velset. Sonea er skræmt fra vid og sans og fuldstændig overbevist om, at troldmændene er ude på at slå hende ihjel.
Da troldmændene sætter en dusør på hendes hoved, må hun indgå en pagt med slumkvarterets mest magtfulde gruppe: tyvene, som indvilliger i at skjule hende i deres omfattende system af underjordiske labyrinter. Men hvad er prisen for denne beskyttelse?
Den intense jagt på Sonea er klart det bærende element i bogen, men det høje tempo sker ikke på bekostning af personbeskrivelserne. Man følger skiftevis Sonea og troldmændene – især en sympatisk troldmand ved navn Rothen, der leder eftersøgningen – og på den måde får man sagen belyst fra begge sider. Hvad Sonea ikke ved er, at hun udgør en uhyre stor, potentiel fare for sig selv og sine omgivelser, hvis hun ikke får ordentlig oplæring i at bruge og kontrollere sine magiske kræfter.
Det er længe siden, jeg har været så opslugt af en bog. Den er utroligt velskrevet, spændende og medrivende lige fra første side. Forfatteren er god til at bygge de forskellige sociale lag og de holdninger og tilstande, der både findes i slummen og hos troldmændene, op for læseren på en interessant og levende måde. Man er fuldt ude til stede i byen, og man følger intenst troldmændenes desperate søgen efter Sonea, som fører én ned i mørke, labyrintiske gange fyldt med hemmelige døre og faldlemme.
Bogen er første bind i serien De sorte troldmænd, og den lægger op til næste bind på en sådan måde, at man bare MÅ have fat i fortsættelsen. Så jeg vil skynde mig ned på biblioteket og låne toeren, og det kan kun gå for langsomt.
Du kan læse starten på Sonea på Tellerup.dk.
Trudi Canavan: Sonea (De sorte troldmænd ; 1). Oversat af Bjarne Skovlund. Forside: Christian Guldager. Tellerup, 2007, 191 sider.