- Fortællingen.dk - http://fortaellingen.dk -

Trine Juul Hansen: Sig det til nogen

sigdettilnogenOm livet i en 6. klasse.

6. klasse skal til Bornholm. Fire nætter skal de sove der. Marie er lidt nervøs. Hun har aldrig været så længe væk hjemme fra. Og da slet ikke så langt. Mor kan ikke bare hente hende, når hun får hjemve. Måske skulle man bare blive hjemme? Nej, det har hun alligevel ikke lyst til. Selvom Marie ikke fortæller nogen om sin hjemve, ved veninden Gunse, at der er noget galt.

Anna slår op med Sebastian. De har været kærester længe. Nu synes Anna, han er lidt kedelig. Hun havde bare ikke lige regnet med, at han ville blive sur og holde op med at tale til hende. Og så drikker han en øl… Hvor dum kan man være?
Drama er der nok af i 6. Mon de overhovedet får en god tur til Bornholm?

Gunse svarede ham ikke. Hun vidste godt, hvad han mente med teenager-blik. Moren havde sagt det til hende mindst tyve gange den sidste uge. Hun kunne ikke selv sige, hvorfor hun gjorde det. Nogle gange var forældre bare så umulige, at man var nødt til at vende blikket mod himlen og bede en lille bøn.

Den 3. bog om ungerne i 6. klasse er vellykket. Trine Juul Hansen skriver i et let forståeligt sprog, og er helt inde i de unges tanker og følelser. Gunse, Marie, Rikke, Anna og alle de andre er netop blevet teenagere. Der er mange ting, der forvirrer lidt. Og endnu flere der skal udforskes.
Sig det til nogen er helt klart værd at læse. Også selvom du ikke går i 6.

Læs også de andre bøger om Dem fra sjette: En ny pige i klassen og Den der altid får skylden.

Trine Juul hansen har udgivet flere bøger. Blandt andet dagbogsserien om Nanna og læs-let bøgerne om Freja.
Læs mere om forfatteren her: http://www.trinejuulhansen.dk/

Dem fra sjette 3: Sig det til nogen, skrevet af Trine Juul Hansen. Alrune 2009, 83 sider, kr. 135,-