Mona skal passe sin onkels utroligt grimme hund. Da den forsvinder hjælper den sportsglade Espen Mona i jagten på hunden. Det bliver der et sjovt og sprudlende eventyr og et varmt venskab ud af.
Da Mona skal passe sin onkels hund, mens han skal snorke-opereres, stjæles hunden. Hun beslutter sig for at finde BP, inden onklen udskrives fra hospitalet. Det er ikke en nem opgave, for hvor skal hun begynde at lede? Heldigvis får hun hjælp af Espen, der er både snarrådig og modig.
Espen har flere problemer at tumle med. Hans far har forladt familien og er i øjeblikket på ferie med sin nye kæreste. Desuden er han stærkt ordblind. Det forhindrer dog ikke Espen i at stille op for Mona og gøre alt for at hjælpe hende.
Efter flere forviklinger, hvor duoen bl.a. afslører to hundetyve, må Mona tilstå overfor onklen, at BP er væk. Han tager det roligt og hjælper børnene i deres jagt på BP. Det viser sig, at hunden faktisk er blevet hundenappet. Men hvorfor og hvordan vil jeg lade jer læse selv. Blot vil jeg røbe, at hundenapperen havde noget helt særligt i tankerne for BP.
Mona beskrives som en lidt usikker og kluntet læsehest. Hun bliver holdt udenfor af sine forhenværende veninder og forstår ikke helt, hvorfor Espen gerne vil være sammen med hende. Espen beskrives som en både selvsikker og beslutsom ung mand på trods af hans problemer. Måske fordi han ser godt ud og er god til sport? Han beskrives utroligt sympatisk, og indrømmet, jeg er ikke fri for at misunde Mona lidt. Hvorfor havde jeg ikke en Espen, da jeg var 13?
Historien er både sød og rørende. Jeg var fuldstændigt opslugt af Espens og Monas prøvelser. Bogen er et vellykket lille afbræk ned i en verden, som nok rummer farer som de to hundetyve, men som også i høj grad præges af tryghed og venskab. Her kan problemerne overvindes, hvis man står sammen, og de fleste voksne er til at stole på. Mona har et godt forhold til forældrene og onklen, og Espen er tæt knyttet til sin mor. Det er faktisk rart at læse en bog, hvor vi voksne ikke er fjenden eller bare udenforstående.
De to børns venskab virker uskyldigt, selvom Monas tidligere veninder spørger, om de kommer sammen. Det gør bogen velegnet til højtlæsning for de mindre børn. Til slut må jeg sige, at jeg utroligt gerne vil se BP i levende live, beskrivelserne af hunden giver mig nogle utroligt sjove fantasier om, hvordan den ser ud. Jeg er fast besluttet. Når jeg skal havde en hund, skal det være en lille grim ting som ham.
Tove Nilsen: Landsforeningen af hæslige hunde. Oversat af Erik Egholm. Gyldendal, 2002
Forside:?