Hvis de danser i Mumidalen, så er det ikke efter de andres pibe!
Den lange ventetid er overstået. Andet bind af Mumitrolden, de samlede striber af Tove Jansson er udkommet. Det er surt, at der skal gå så lang tid i mellem de enkelte bind, men heldigvis, så kan de læses igen og igen og igen. Således også denne.
Der er fire sjove, rørende og opbyggelige historier, her i andet bind. Mumis vintereskapader, Mumimors hushjælp, Mumi bygger et hus og Mumi begynder et nyt liv.
Det overordnede tema slåes an allerede i første historie. Mumifamilien gør klar til vinteren og går i hi. Men de når ikke at ligge i mange minutter, før Mumifar keder sig og beslutter, at er noget fantasiløst pjat, bare at gøre som sine forfædre og sove sig igennem viteren. Næ, de må stå op og skabe nye traditioner. Men knap har de fået kæmpet sig ud af huset og igennem snemasserne, før de løber ind i Hr. Frisk fra Friluftsforeningen. Han koster rundt med alle for at de skal komme i form til Mumidalens Vinterlege. Men Mumufamilien er ikke sådan at tæmme.
I historien om Mumimors hushjælp er der også hurtigt en der får fikse ideer om hvordan Mumifamiilien burde leve. Nemlig deres nye genbo, Fru Filifjonk. De skal ikke lege og pjatte og feje ting ind under gulvtæppet – næ, de skal have en hushjælp og få orden på deres hus og liv. Men som man måske kan gætte, så er den en voldsom udfordring for fru Filifjonk, at få Mumimor og co til at rette ind – heldigvis.
Tove Janssons fortællinger og tegninger er så fulde af fortællerglæde, liv og poesi at det er en ren fryd. Man har under læsningen rig lejlighed til at le og slå sig på låret, men ind i mellem får man også helt ondt i maven, fordi hun rammer noget dybt og rigtig. Hun underholder og vækker følelser og tanker, i en forening så skøn, at man ikke kan gøre andet end at sukke og nikke og sige – ja, det er kunst!
Tove Jansson: Mumitrolden – De samlede striber 2. Lindhardt og Ringhof, 2009