- Fortællingen.dk - http://fortaellingen.dk -

Tine Bryld: Liv & Alexander

Tine Bryld: Liv og AlexanderTuren fra pige til kvinde er fydt med forhindringer, som Liv skal overvinde.

Forældrene er nogle idioter. Så vil de skilles, og så vil de alligevel ikke. For Kaj truer med at beholde Liv. Else har ikke råd til at bo i huset alene. Forældrene endten skændtesl eller også snakker de slet ikke sammen. Liv føler sig fanget i midten.
Samtidigt med sker der ting og sager med hendes krop. Det er bare for pinligt at bede sin mor om at købe bind.
Livs bedste veninde Dorte har en lækker krop. Liv ville ønske hendes bryster voksede noget mere. Hun er så flad og grim.
Men så står Alexander der på stranden, og siger hun er smuk. Det er ham, der er smuk. BZ´eren fra København. Han tager vejret fra Liv. Hun forelsker sig i ham. Det hele går så stærkt. Han tager hende på brysterne. Det er lækkert.
Liv besøger Alexander i København, og bliver på en gang tiltrukket og frastødt af BZ-miljøet. De er flinke nok. De andre. Men så kommer politiet. Det er uhyggeligt.
Forholdet til Alexander går op og ned. De vil for lidt af det samme og for meget hver for sig.
Men Liv elsker Alexander. Det er den store kærlighed. Den første kærlighed.

Liv og Alexander er i virkeligheden tre bøger i en: Pige Liv, Befri dit Liv og Liv og Alexan-der. De udkom første gang i starten af 80´erne.
Men det gør ikke historien om Liv uaktuel. Tvært i mod. Tine Bryld skriver om hverdagting, der aldrig bliver uaktuelle for teenagepigen: Kroppens forvandling, forelskelse, dumme forældre, venner og skole. Alle vigtige ting i en vigtig alder.
Bryld er ikke bange for at skrive om emner som onani, menstration i underbukserne og sex.
Og historierne fra BZ´miljøet får en til at tænke på Ungdomshuset og dets brugere.
Selvom bogen er over 20 år gammel, er den lige så aktuel i dag, som ved første udgivelse. Alle piger vil kunne kende sig selv i Liv.

Tine Bryld: Liv og Alexander. Gyldendal, 6. udgave 2007

Tine Bryld er kendt fra P3 programmet “Tværs”. Hun har også skrevet flere andre ungdomsbøger. Blandt andet “Hvid som sne”, “Talkshow” og “Ikke en engel”
Besøg hendes hjemmeside