En spændende, blodig og medrivende vikingetids-historie om den unge Arnulfs trængsler og eventyr.
Unge Arnulf går hjemme på bopladsen som en løve i et bur. Han venter på, at storebror Helge skal komme hjem fra vikingetogt. Ikke kun fordi han længes efter ham, men også fordi hans storebror har lovet, at næste gang de skal af sted på togt, så kommer Arnulf med.
Arnulf er ivrig efter at skabe sig en formue og bevise sit værd som stor stærk vikinge-mand, for rundt på bopladsen vimser den underskønne mø Frejdis, som Arnulf er ualmindeligt forelsket i, og man kan ikke fri på tom lomme.
Men ak, en grum skæbne vil, at skibet vender tilbage uden Helge. Helge havde voldtaget en norsk pige og blev dræbt i kampen, hvor pigens far ville hævne. De tilbagevendende mænd har medbragt en træl, Toke, som viser sig at være bror til den voldtagne pige. Toke og Arnulf skal komme til at spille en stor rolle for hinanden.
Arnulf er en utilpasset og rastløs type. Han er fuld af drømme og lider under manglende respekt fra sin familie. At manglen på respekt er en realitet, slås for alvor fast da Arnulfs anden bror Rolf frier til Frejdis. Og han gør det på en måde, så hun ikke har andet valg end at sige ja.
I en vanvittig og sorgfuld kamp kommer Arnulf til at dræbe Rolf og han flygter sammen med den norske træl. Prisen han betaler er hjerteløst høj, men Arnulf får sit højeste ønske opfyldt: Eventyr. Selv om det er en række grusomheder der først binder dem sammen, udvikler der sig et fint og stærkt venskab mellem Toke og Arnulf.
Arnulf er en barsk, bloddryppende og spændende bog. Men den er mere end det, for forfatteren formår at skildre store følelser, uden at det bliver plat, kvalmende og patetisk.
Selv om vikingernes liv og verden unægteligt er noget anderledes en vores, så forstår man faktisk hvad der rører sig i dem. Bogen er tydeligvis skrevet at en person, der har en stor viden om og kærlighed til vikingetiden og det er meget spændende, for figurerne får lov at leve og druknes ikke i ”viden”.
Jeg tror bestemt, at bogen vil appellere til både piger som drenge. Der er kampscener som er uruk-haier værdige, såvel som vaskeægte følelser.
Arnulf er en meget spændende bog – og sikke en cliffhanger til slut!
Jeg glæder mig til 2eren.
Susanne Clod Pedersen: Arnulf (Arnulf: 2). Borgen, 2005. Forside: Lars Rosenquist Bech-Jessen