Filosofisk billedbog om barndom & venskab.
Sidste sommer i Garmanns liv kastede bøllen Roy hans løbesko op i telefonledningerne. De hænger der endnu og husker Garmann på, at det er Roy der er Gud, og altså er den der har bukserne på i Garmanns gade. Det afkræver respekt at have en cykel med 26 gear som man kan køre uden brug af hænder. Garmann er anderledes. Han samler på planter og tanker og måske især derfor kan han ikke få fred for Roy. “Din lille slapsvans”, siger han f.eks. til Garmann og snart får han ham presset ud i noget værre rod med en ildebrand i Frimærkemandens have, som ellers er et forråd af spændende planter og dyr.
Og hvem er Frimærkemanden så? Garmann kommer snart til at kende ham rigtig godt.
Garmanns gade er et sjældent og dirrende snapshot fra barndommens land hvor der rumsteres med angst og forundring. Billederne er fulde af lag og vinkler som både for en til at gyse, smile og undres. Stilen er photoshop fiskeøjeperspektiv. Alt er forvrænget og hevet i hvilket gør fortællingen intens og ind i mellem foruroligende.
Garmanns gade er en eksistentiel poetisk gyser. Jo mere man kradser i ordene og kigger på billederne jo mere dukker frem. Mellem lagene er der plads til mange fortolkninger og oplevelser.
I 2009 modtog Stian Hole Nordisk Børnebogspris for Garmanns gade.
Stian Hole: Garmanns gade. På dansk ved Naja Marie Aidt. Høst & Søn, 2010.-48 sider