Isabelle, Rasmus og Yasmines venskab bliver sat på prøve, da Rasmus beder pigerne holde på en hemmelighed.
Isabelle, Rasmus og Yasmine er bedste venner og laver alting sammen. I udkanten af deres by ligger et hus, som aldrig er blevet bygget færdig, og her har de tre venner lavet en hemmelig hule, hvor de mødes og spiser pizza, spiller spil og hygger sig.
Rasmus har det svært hjemme. Hans mor har forladt dem, og Rasmus og hans far er begge kede af det, og kan ikke rigtig finde ud af at tale om det. Da Rasmus ikke kommer i skole og ikke svarer på pigernes sms’er bliver Isabelle og Yasmine nervøse. Efter skole leder de efter han, og de finder ham i hulen i Næstenhuset. Han er løbet hjemmefra og beder Isabelle og Yasmine hjælpe ham med at gemme sig.
I begyndelsen er det mest et spørgsmål om at hjælpe Rasmus med det praktiske. De køber ind og indtaler en besked på Rasmus’s fars telefonsvareren om at Rasmus sover hos Yasmine et par dage. Men hurtigt bliver det mere alvorligt. Yasmine kan ikke lide at lyve for Rasmus’ far, hun hader at have hemmeligheder for sin mor og i skolen er klasselæreren Annika også på sporet af deres hemmelighed.
De voksne spiller en meget lille rolle i Næstehuset, og det synes jeg er en lille smule mærkeligt. De tre børn klarer situationen i flere dage, inden de voksne fatter mistanke, det synes jeg er utroværdigt, og jeg håber aldrig, det ville kunne ske i real life.
Næstenhuset tager vigtige problemstillinger op, og det er helt klart en samtalebog, for der er meget, som skal drøftes.
For hvor langt skal man gå for at hjælpe sine venner? Historiens fortæller Yasmine bliver hurtigt splittet mellem at være loyal mod Rasmus og lyve for de voksne. Og kan hemmeligheder selv i den bedste mening gøre mere skade end gavn – hjælper pigerne egentlig Rasmus ved at dække over ham?
Sofia Nordin: Næstenhuset. Oversat af Elin Algreen-Petersen. Carlsen, 2006. Forside: ?.