Dramatisk og aktuel roman om den moderne verdens forunderlige og uhyggelige kontraster
Barsakh er hurtigt læst, men den er ikke let at glemme igen.
De fleste har set dem. Oftest på tv. Bådflygtningene, der mere levende end døde prøver at klemme sig vej ind i Europa eller andre mere velbjergede verdensdele. Mange bliver sendt tilbage igen med det samme. Men de prøver igen og igen og igen.
Emilie, en norsk 15årig pige, der løber for meget og spiser for lidt, er på ferie på Gran Canaria med sin familie. Hun bruger sin tid på at læse Harry Potter, stikke til salater og løbe løbe løbe.
En dag hvor hun løber på stranden, så ser hun pludselig en båd komme drivende. En båd fuld af meget afkræftede afrikanske flygtninge. Emilie hjælper dem i land og finder en tom fiskerhytte hvor de kan gemme sig. Gennem sit møde med flygtningene – og særligt drengen Samuel fra Ghana – ser Emilie pludselig sit liv og sine vaner med at sulte sig i et helt andet lys.
Samuel fra Ghana fortæller halvdelen af kapitlerne. Hans baggrund er uendeligt meget anderledes end Emilies. Især en ting som Emilie ejer, har Samuel ikke – et valg!
Samuel hører om en rap der hedder ”Barsakh eller Barcelona”. For muslimer er Barsakh navnet på et sted man kommer hen efter døden. Det er det eneste valg de har – at komme til Europa eller dø.
Ud over at være fortalt på skift at den unge europæer og den unge afrikaner, så brydes teksten af fotografier af ægte, virkelige mennesker, der vandrer igennem ørkener og prøver på at slippe væk og slippe ind. Der er ingen tvivl om at Simon Stanger vil andet og mere end at underholde os.
Simon Stranger: Barsakh. Oversat af Dorthe de Neergaard. Høst & Søn. 2010 -144 sider