- Fortællingen.dk - http://fortaellingen.dk -

Sally Altschuler: Madam blå og svinehunden

Sally Altschuler: Madam Blå og svinehundenAbel er en ganske almindelig dreng… tror han.

Han er søn af en urmager, men faderen, Segondo, er lidt af et mysterium. Han dukkede op, for år tilbage, uden hukommelse og kun i besiddelse af et gammelt standur. Nu er han gift med Abels mor, og de har to børn, vor hovedperson og hans lillesøster Nana. Men faderen virker aldrig helt tilstedeværende, og børnene frygter, at de ikke kan lide ham. Indtil en aften, da Abel får det bevist – han overhører en samtale mellem faderen og en mystisk mand uden mund, som derpå forsvinder ind gennem standeret.

Snart er Abel begyndt at undre sig over det, før hans søster er forsvundet. Og som den eneste finder han sporet, der peger på, at hun er gået gennem uret – han følger efter hende og havner et sted, som er ganske anderledes fra vor verden (og dog ikke helt).

Han er havnet i Hyggerup i landet Godtland, hos det hyggelige par Ib og Ida. Umiddelbart virker det som noget nær det perfekte sted, ren biedermeier-idyl og hjemmebagte kager, men han bemærker dog snart en ubehagelig undertone. Ib og Ida havde tidligere en hund, men ikke længere – fordi den gøede jo nu og da, og det kunne jo risikeret at irritere naboerne. Hvorefter Madam Blå afholdt en afstemning og sørgede for, at hunden “forsvandt”.

Madam Blå viser sig at være den ubestridte hersker over Godtland, som holder folk i skak med frygten for “de andre”, de fremmede fra skovene, som går i mærkeligt tøj og har tatoveringer i ansigter – og så hendes svinehund, der startede som lille, men har udviklet sig til et kæmpe bæst. Hun har standset det sagnomspundne Store Ur og sørget for, at intet forandrer sig i landet. Men helt ubestridt er hun nu ikke, for en modstandsbevægelse ulmer, og Abel kan komme til at spille en rolle i landets fremtid.

Madam Blå og svinehunden lider lidt under, at Sally Altschuler tydeligvis har et budskab, som bliver skrevet med tyk skrift. Til tider bliver parallellerne til vores verden lidt for tydelig – ikke, at det ikke er underholdende (eller det er det vel kun, hvis man er enig med Altschuler), men prædiken er aldrig godt i en historie. Nu er det selvfølgelig spørgsmålet, om de tiltænkte læsere vil bemærke det – eller om det blot er deres forældre, som vil flå sig i håret eller grine i skægget.

Det ændrer dog ikke ved, at Altschuler forstår at sætte en historie sammen. Han skriver underholdende og lige fra hoften; brikkerne bliver sat på plads, og så kører historien ellers derudaf. Virkemidlerne er helt på plads, så den store historie gennemvæves af mindre plots og charmerende karakterer (især Abels legetøjs-Zorro, som er blevet levende, kalder sig Zapata og er bogens største personlighed). Og fordi man netop er så godt underholdt, lykkes det Altschuler at skabe en bog, der virker som en ganske uskyldig fantasy-roman, men er alt andet end.

Som et PS bør jeg lige nævne Andreas Erstlings illustrationer – jeg er egentlig ikke så vild med forsiden, men de sort/hvide tegninger inden i bogen er ganske emimente. Ligesom historien er de nuttede… med bid.

Sally Altschuler: Madam Blå og svinehunden. Sesam, 2007. Forside: Andreas Erstling

Se mere om Sally Altschuler på hans hjemmeside