James bliver forældreløs og kommer i dårligt selskab på børnehjemmet. Men så opdages han af Cherub. En organisation som uddanner børn til agenter. Men hvor længe kan en 12 årig overleve i agenternes skyggeverden?
Forældreløse James bliver, efter en kort selvstændig kriminel karriere, rekrutteret af Cherub – en organisation som træner børn til agentarbejde. Træningen er superhård og kun med hjælp fra kammerater klarer James sig igennem. Snart er han på sin første mission. Det viser sig hurtigt, at intet er som i spionfilmene og James første mission kan blive hans sidste…
Ilddåb er første bind i en serie om unge James (nej ikke 007) og hans oplevelser som hemmelig agent. Bogen er både spændende og voldsom. Til tider bliver beskrivelserne faktisk lidt for realistiske og man kan ikke lade være med at tænke på, hvor Muchamore har sin inspiration fra?
Ikke at jeg er paranoid nok til at tro, at nogle lande bruger børn som spioner. Man har jo heller aldrig hørt om børnesoldater vel?!
Ilddåb giver et facinerende og lidt skræmmende indblik i en barsk verden. Man glemmer helt at det er fiktion og sidder med hjertet oppe i halsen, når James kommer på glatis… og det gør han tit. Som enhver 12 årig begår han dumheder og laver fejltagelser. Desværre for ham kan de ret hurtigt blive fatale.
Den første del af bogen, minder meget om en almindelig socialrealistisk ungdomsroman, men så tager løjerne for alvor fat. Tempoet skrues op og man bliver helt forpustet. Faktisk er kontrasten til første del af bogen, med til at gøre resten realistisk og forankrer historien i det virkelige England frem for et fiktivt England.
Hvis man nød den nye barske unge agent 007, så er Cherub-serien lige i øjet. Den minder også lidt om Anthony Horowitz’s serie om Alex Rider. Men der er afgørende forskelle. Hvor Alex i høj grad tvinges mod sin vilje ind i agenthvervet. Ja, så vælger James i høj grad selv. Der er ingen trusler om ødelagte liv og selvom træningen er hård, så er det tydeligt at de voksne “arbejdsgivere” ikke er interesseret i at miste deres agenter. Der fokuseres på sikkerhed i så høj grad som man kan i et risikofyldt job. Faktisk trives James så godt hos Cherub, at han bliver lykkelig, da hans halvsøster også kommer under deres beskyttende vinger. Hvor Alex lider under massiv ensomhed bor James i børnehjemsagtige omgivelser. Her er fuld af børn og unge og basis for både venskaber og forelskelser.
En sidste afgørende forskel på Alex og James’ forhold er skurkene. Horowitz’s skurke er farverige og super-onde. Sådan er det ikke for James. Han opdager hurtigt at skurken blot er et menneske med gode og dårlige sider. Hvad værre er, de gør onde ting ud fra gode og etiske motiver. Jeg glæder mig til at se om det moralske dilemma udvikles yderligere i de næste bind.
Første mission for en forfatter: Fang læseren og hold ham/hende fast. Tjek! Muchamore har klaret det med bravour – og vi kommer til at høre mere til James i fremtiden. Hører jeg et filmkamera rulle? Bogen egner sig i hvert fald til det.
Robert Muchamore: Ilddåb (Cherub Mission ; 01) Oversat fra engelsk af Oliver Tramsen. Phabel, 2007. – 318 sider
Forside: Mike Huddleston. Originaltitel: The Recruit
Følg med på Cherub Campus’ hjemmeside!