Det ene øjeblik er alt ved det gamle for Alfred Kropp – det næste prøver både mennesker og dæmoner at slå ham ihjel
Alfred Kropp er en ganske velkendt figur: han er en ganske almindelig teenagerer af den mere kiksede slags, 15 år gammel, ikke så god med pigerne, målet for alle sine klassekammeraters grusomme morsomheder (i en sådan grad, at de kalder det for kroppning), bosat hos forfærdelig plejeforældre. Og så har han en anden side, som de færreste kender til: han er den sidste levende efterkommer af Lancelot, Kong Arthurs mest berømte ridder, og så har han reddet verden.
Det foregik i første bog, Alfred Kropps utrolige rejse – det er dog ikke en historie, som det er strengt nødvendigt at have læst for at kunne nyde dette kapitel i sagaen. Yancey opsummerer de vigtigste begivenheder og introducerer også pænt læseren for den verdensomspændende hemmelige organisation OIPEP – og så repræsenterer Alfred jo en kendt figur inden for børnefantasy. Så som læser gælder der egentlig blot om at læne sig tilbage og forvente at blive underholdt. Hvad forfatteren da også formår.
Kropp er tilbage hos sine plejeforældre, og alt er ved det gamle, da bogen begynder (måske bortset fra at han gemmer et sværd under sin seng). Men der lurer naturligvis planer og unaturlige bæster i skyggerne. Nogen er ude efter Salomons ring, og OIPEP ved, at det kan betyde verdens undergang. Og på en eller anden måde er Alfred indblandet. Han er heldigvis klog nok til at vide, at det betyder problemer, når smukke piger lægger mærke til ham, og små underlige mænd forfølger ham på gaden.
Og snart er Fanden da også løs i Laksegade. I bogstavelig forstand.
Yancey ved godt, hvor han vil hen, og han ved, at det skal foregå i en vis fart – Alfred Kropp er med andre ord ikke typen, der bruger lang tid på at spekulere over tingene og stille spørgsmål ved, hvad der sker, hvor utroligt det end er. Spionorganisationer og dæmonerkonger slås om hans opmærksomhed, og alle og enhver vil gerne se ham død og brugt til deres egne formål. Forfriskende i forhold til andre bøger af denne type er det dog, at forfatteren har skruet voldsomt ned for klynkeriet – Alfred spilder nemlig heller ikke tiden på at have ondt af sig selv og sit lod i livet, hvilket naturligvis også kan være svært, når verden er ved at gå under. Til gengæld har dog også en tendens til at virke lige voldsomt voksen og uimponeret af tingenes gang, af en femtenårig at være. Det er ikke altid lige overbevisende, men det er dog heller ikke en bog, hvor man hænger sig i realismen.
Der er dømt action, og det får man – i en blanding af James Bond (eller rettere Anthony Horowitz’ bøger om teen-agenten Alex Rider) og horror. Der er dæmoner, højteknologiske våben, store slag i ørkenen, biljagter og hele verden på spil. Kan man lide sine eventyr med fart på og masser af eksplosioner, så er Alfred Kropp svaret.
Rick Yancey: Alfred Kropp og Salomons ring (Alfred Kropp; 2). På dansk ved Tom Havemann. Høst & Søn, 2007. Originaltitel: Alfred Kropp. The Seal of Solomon.