Nogle unge, som ikke kender hinanden, er på sommerlejr på en svensk skærgårdsø. Angiveligt druknede en pige på sidste års lejr. Var det en ulykke eller var det mord?
På Ulveøen, en lille ø i den svenske skærgård, er der hver sommer en lejr for unge fra Stockholms forstæder. Formålet er at de unge kommer ud i naturen og ser hvilke muligheder der ligger her, bl.a. har de muligheden for at lære at sejle.
De er 10 afsted: 5 drenge og 5 piger samt 4 voksne. De er meget forskellige og kender ikke hinanden på forhånd, fælles for dem er en vis portion skepsis over for de voksne og deres regler.
De unge har deres indbyrdes spil og konflikter: hvem lægger an på hvem og hvem går mere stille med sine følelser. Der er punkerpigen Katja, som er rapmundet og anarkistisk men også sød og sjov. Der er de 2 veludrustede piger Freja og Tuula, som Katja straks døber Tutti og Frutti. Der er Nicolas, som ser godt ud og er omsværmet, og der er Knoppen, som er plaget af sine mange bumser – og derfor ikke omsværmet.
Efterhånden som de unge lærer hinanden at kende, går det helt godt. Noget der optager dem alle og mest pigerne er, at der den foregående sommer druknede en ung pige under sit ophold i lejren. Efter sigende sejlede hun selv ud i en af bådene om natten, uden redningsvest. Det var en ulykke får de unge at vide, men de undrer sig over, hvorfor pigen ville stikke af.
En af de unge på øen kendte den døde pige men røber det kun over for en enkelt af de andre. Som læser hører man dog om vedkommendes tanker i korte selvstændige afsnit. Da der dukker et billede af den døde pige op på lederens værelse, tager handlingen fart. Det var ikke en ulykke, men hvad var det egentlig der skete? En nat er det lige ved at gå galt igen. Heldigvis er en af pigerne listet ud for at tisse, og hun opdager at der er noget galt og får tilkaldt hjælp.
”Ulveøen” er dels en spændingshistorie, dels en fortælling om det at være ung. Petter Lidbeck giver et fint portræt af en gruppe unge, og hvordan de agerer indbyrdes.
Jeg er ret vild med punkerpigen Katja, som er rigtig godt ramt: hun har holdninger, som hun tør udtrykke og hun kan lide at provokere og pille ved de gængse normer, og det er ret underholdende, når hun under en af de voksne arrangeret debataften plædere for kristnes ret til adoption. Hun er hurtigt ude med bemærkninger som “Du skal gå i seng med en af dem. Hvem vælger du?”, men hun kan også være blød og hensyntagende.
Petter Lidbeck er god til skrive dialoger og får både humor og alvor med. Det er skildringen af de unge, der fanger mig mere en kriminalhistorien. Ulveøen er ingen tyk bog, og er rimelig let at læse, men der er gods i den.
Anbefales varmt, fra ca. 13 år.
Petter Lidbeck: Ulveøen. Oversat af Erik Egholm. Gyldendal, 2007. Forside: Mikkel Henssel