Da den tolvårige Sibylle, også kaldet Sip, mister sin bror, forsøger hun at finde mening med dødsfaldet. Broderen dykkede, mens Sip sov på stranden, og han druknede, men var hans død et uheld?Da Sips bror dør, forsøger hun at finde en mening med tingene. I første del af bogen fortæller hun sin historie, fra da hun var helt lille og frem til broderens dødsdag. Den anden del beskæftiger sig med tiden efter begravelsen,
Bogen er et hjertegribende portræt af svigt. I starten tror man, at broderens død var en tragisk ulykke, men snart bliver det, i hvert fald for mig, pinefuldt klart, at han valgte at tage sit eget liv. Ingen tvivl om, at broderen Cham er et mærkeligt barn og en sær ung mand. Jeg spekulerede hele tiden på, om han led af en eller anden form for sindslidelse. Men hans selvmord kan ikke forklares med det alene. Jeg har ikke selv børn, og det er selvfølgelig altid let at sætte sig til doms over andre. Men hvis min søn som 11-12-årig med jævne mellemrum drak sig fuld ganske alene og tit løb rundt i skoven om natten, ville jeg nok gribe ind. Hvis han som 17-årig stak af og flyttede ind hos en fraskilt mand, der var dobbelt så gammel som ham selv, ville jeg sætte himmel og jord i bevægelse for at få ham hjem. Det gælder ikke for forældrene i denne bog. De vælger blot at lade stå til. Cham forsøger igen og igen at få kontakt med deres fraværende kunstnerfar, som ganske overser sin søns behov. Faderen nægter at forholde sig til Cham og de problemer, drengen slås med. Moderen glimrer også med sit fraværd. Hun er ikke undertrykt som sådan, men har valgt ganske at indrette sit liv efter faderens behov, og her er ikke plads til en fortvivlet dreng med følelsesmæssige problemer.
Sip er en stærk pige. Hendes behov for faderen er ikke mindre, men hun har større styrke til at håndtere svigtet. Hun har Cham, som hun både elsker og har så svært ved at forstå. Tiden efter broderens begravelse viser en familie i opløsning; det er tydeligt, at Sip for at overleve må være stærk og tage vare på sig selv.
Slutningen viser et lille lys i forholdet til faderen, men personligt har jeg svært ved at tro på, at han nogensinde vil være i stand til at tage ansvar hverken for sig selv eller sin familie. Han har trukket sig bort fra livet længe før Chams død og lever i en stille og velordnet verden med sine miniaturemalerier, som aldrig stiller krav til ham.
Moderen flygter efter begravelsen til Frankrig. Hun føler pludselig vrede over faderens hjælpeløshed og følelsesmæssige indesluttethed. Jeg tror, hun bebrejder ham sønnens død, men samtidig kæmper med bevidstheden om, at hun selv har svigtet på det groveste.
Det frygtelige ved bogen er, at alt virker så normalt. Kun i lyset af Chams død opdager man, hvor meget der egentlig er galt i familien. Her er ikke tale om fysisk mishandling, og ingen socialarbejder i verden ville overveje at tvangsfjerne børnene. Men forfatteren viser tydeligt, at følelsesmæssigt svigt kan være lige så skadeligt som fysisk mishandling.
Romanen er klart anbefalelsesværdig, men vær forbedret på at få en stærk lyst til at kvæle forældrene i bogen!
Peter Van Gestel: Den dag ved havet. Oversat afTim Kane. Carlsen, 2004
Forside: Charlotte Pardi.