“Men de ER bange, fordi de er dumme.“Perkerperker af David Meinke
Noveller og tegneseriestriber af 9 forfattere og en tegner om at være anderledes og udenfor på grund af nationalitet, kulturel baggrund eller hudfarve. Novellerne berører på forskellig vis, hvor fundamentalt det er at høre til et sted og mærke anerkendelse og accept.
Særligt Jesper Wung Sungs Limbus og Janne Tellers Fuglene, blomsterne, træerne gjorde særligt indtryk på mig ved den skånselsløshed, kompleksitet og troværdighed, de overlader deres ensomme hovedpersoner i.
I Limbus følger vi storebroren, som ser sin lillebror sygne i det asylcenter, hvor de bor med deres affældige far. Storebroren gør, hvad han kan for at adsprede lillebroren med de meget begrænsede midler, han råder over. Men ender gang på gang med at stå i afmagt. Som et lille lys i mørket har han dog indimellem modet til at drømme om et andet og bedre liv for dem alle.
I Fuglene, blomsterne, træerne møder vi outsiderpigen Mich, hvis forældre er fra Østrig. Først et stykke inde i fortællingen går det i al sin gru op for læseren, hvordan de brudstykker, der serveres i starten skal stykkes sammen: Mich er blevet udsat for grov mobning. Heller ikke hun har et udviklet sikkerhedsnet. Ikke engang forældrene kan hun gå til, da faren vil, at hans døtre opfatter sig som danske, om han så skal banke det ind i dem.
Andre noveller har en mere humoristisk tilgang som fx Dorthe Nors Tre slags, som sluttes af med en overraskende drejning. Og som læser følte jeg mig ført bag lyset eller måske rettere grebet i mine egne fordomme, om man vil. I den muntre ende hører også Perlevenner af Gunvor Reynberg, som er en slags forvekslingskomedie ud i hudfarver.
En god blanding af noveller med udgangspunkt i hverdagsliv fra det muntre til det alvorstunge. Nogle forfattere har indvandrerbaggrund, andre er hjemmefødninge.
Pære-perker-dansk, illustrator: Mikkel Sommer, Høst & søn, 2001. 150 s.