- Fortællingen.dk - http://fortaellingen.dk -

Ole Lund Kirkegaard: Otto er et næsehorn

Ole Lund Kirkegaard: Otto er et næsehornHvordan får man et stort gult næsehorn ned fra anden sal??

Drengen Topper er en samler. Han samler på alting lige fra hvide sten og øloplukkere til fugleunger og barnevogne. En dag gør Topper et fund. Han finder en lille blyant, men det er ikke en helt almindelig blyant, næh der er en magisk blyant, der får det, man skriver til at forvinde!

Topper viser blyanten til sin bedste ven Viggo. De tegner et næsehorn på tapetet i Toppers stue og sætter sig til at vente på, at det forsvinder. Men i stedet for at forsvinde sker der noget helt andet – næsehornet bliver levende! Det hopper ud af tapetet og pludselig har Topper og Viggo et stort gult næsehorn i stuen.

Det er svært at holde et stort næsehorn på anden sal hemmeligt, men heldigvis er huset fuld af venlige mennesker, som gerne vil hjælp med at passe (og fodre) næsehornet Otto. Den rare Hr. Holm henter et ordentligt læs hø på sin cykel, og Fru Flora laver en kaffetår. Men Viggos far Hr. Løwe er ikke begejstret for at have et næsehorn i sit højhus, og snart er zoologisk have, politiet og brandvæsnet involveret i historien.

Hvis du vil vide, hvordan man får et næsehorn ned fra anden sal, tjaa så må du læse bogen. Jeg siger ikke mere.

Otto er et næsehorn er en herlig bog. Ole Lund Kirkegaards forfatterskab viser gang på gang, at det er muligt at skrive en sjov og fantastisk historie helt enkelt. Historierne foregår i børnenes verden hvor alt er muligt og voksen-logik er et fremmedord.

Ole Lund Kirkegaard: Otto er et næsehorn. Gyldendal, 2004. Forside: Ole Lund Kirkegaard