Danske klassikere i flot indpakning.
Som barn legede jeg tit med tanken om at løbe hjemmefra. Efter gensynet med Ole Lund Kirkegaards fortællinger om Lille Virgil tror jeg måske, at meget af trangen stammer derfra. For hvorfor tage sig af lektier, ordne opvask, spise sine grøntsager og deslige, når man i stedet kan bo i et hønsehus bagved en bager? Og så ellers generelt gøre, som man lyster.
For virkeligheden er én ting – den er omkring os hver dag, hele tiden; men få ting kan trænge ind i hjertet som en rigtig god historie. Og Ole Lund Kirkegaard, der døde i 1979, kunne fortælle historier, så det stod efter. Og Lille Virgil og andre gode historier viste i al fald mig, i hvor høj grad hans ord og billeder har været en del af mig hele livet.
Der er fire historier samlet her: Lille Virgil, Orla Frø-Snapper, Hodja fra Pjort og Frode – og alle de andre rødder. Det er alle sammen titler, jeg er vokset op med, og som for mig står for rendyrket og sprælsk underholdning. Kirkegaard skrev om børn, men altid børn, der er larger than life. De stiller ikke op for bollemælk, og de oplever hæsblæsende eventyr i verdener, som gerne starter nogenlunde genkendeligt, men så ellers farer derudaf. Virgil møder en drage, Hodja får et flyvende tæppe og så videre. Magi er ganske naturligt her, hvis det er det, historien kræver.
Børn i en verden frigjort fra voksne er fast inventar i den moderne børnelitteratur, men det ender meget ofte i fjolleri, der ikke holder længe. Hvorfor er Ole Lund Kirkegaard anderledes?
Det er naturligvis svært at sætte ord på, men jeg tror, det er flere ting, som spiller sammen. Han rammer en meget grundlæggende logik, som en moderne udgave af folkeeventyrerne. Men samtidig bunder han sig solidt i børnenes liv – alle de groteske elementer kobles med meget jordbundne og forståelige objekter (det er f.eks første gang i mange år, at jeg har haft lyst til en lakridspibe). Og så skriver han yderst fysisk – historierne går derudad i fuldt firspring, men tingene har farve og lugt, de er til at røre ved. Alt det og mere til spiller sammen i Kirkegaards historier og skaber noget, der er større end summens af sine dele. Det er spændende og underholdende og, vil jeg tro, eviggyldigt. Der er en grund til, at hans bøger stadig udkommer i nye udgaver, og denne udgave vil uden tvivl også havne i mange hjem med børn – det fortjener den, for Ole Lund Kirkegaards historier hører til de sjældne bøger, der lever op til forældrenes minder om deres barndoms læseoplevelser. De kan sagtens gives videre til nye generationer.
Ole Lund Kirkegaard: Lille Virgil og andre gode historier. Gyldendal, 2008, 285 sider.