Et genfortalt mesterværk kan godt blive et mesterværk igen.
Neil Gaimans bog Coraline er en af de historier, som overskrider alle aldersgrænser. Den er mørk og dyster og gribende og kan tiltale ung såvel som gammel. Nu udkommer så tegneserie-udgaven på dansk, og det er naturligvis en stor opgave at skulle føre den over i et nyt medium, men det lykkes til overmåde.
Det er P. Craig Russell, der har stået for opgaven, og personligt har jeg tit fundet hans streg lidt for floromvunden og samtidig stiv i det, men her er der ikke en finger at sætte på resultatet. Graphic-novel-versionen af den originale fortælling fungerer på bedste vis, fra den hovmodige kat, der fører os forbi familiens flyttelæs og ind i det nye hus, til den sidste lange udtoning i sommernatten.
Huset, som Coralines familie flytter ind i, er så stort, at de ikke er de eneste, som bor der – og de andre personer i huset er mildest talt nogle pudsige karakterer. Der er frøkenerne Spink og Forcible, der pludrer i munden på hinanden, og så er der den gamle mand i den øverste lejlighed, som konstant snakker om sit musecirkus.
Coralines forældre har nok at gøre med at være dem, de er, så hun har masser af tid til at udforske huset og dets omgivelser. Det er sådan, hun opdager døren. Døren, bag hvilken der blot burde være en mur, men som til tider åbner til en helt anden og langt mere spændende verden. Hvor også hendes andre forældre venter. Dem, der har knapper som øjne og vil elske hende for evig og altid. Med en glubende appetit.
Coraline er et moderne eventyr – med lige præcis den blanding af hygge og afgrundsdyb rædsel, som et sådant skal have. Med et roligt og drømmeagtigt poetisk sprog tager Gaiman fat i de helt dybe og mørke steder i læserens bevidsthed, hvor ens hjerne hvisker ønskedrømme, som man godt ved, at man ikke ønsker sig helt alligevel. At verden var mere spændende. At ens forældre kunne skiftes ud med nogle mere interessante modeller. At der gemmer sig noget lige om det næste hjørne.
Det er denne fortællemåde, som det på forunderlige vis er lykkes Russell at bringe over i den illustrerede udgave. Der er en del tekst, men den smyger sig ind i billederne, og de to elementer spiller sammen, så man skulle tro, at historien altid havde eksisteret i denne form. Gaiman er en mesterligt fortæller, og her viser han endnu en gang, hvordan han kan spille på alle tangenter, så skræk, underfundig humor og underspillet drama flyder sammen i et sublimt hele. Coraline er et mesterværk, også som graphic novel.
Dette er ikke den eneste adaptation af bogen – den kommer snart som film. UPDATE: Filmen er nu ude – se f.eks. Peter Henrichsens anmeldelse på Kulturfoto.dk
Neil Gaiman: Coraline. Illustreret af P. Craig Russell. Oversat af Camilla Christensen. Høst og søn, 2009, 186 sider.