- Fortællingen.dk - http://fortaellingen.dk -

Morten Dürr & Lars Gabel: Marias dukke

Intens og rørende historie om livet som gadebarn mellem skrald og rotter

Det er ikke alle børn i verden, der har en Nintendo DS, forældre, tag over hovedet og mad i munden flere gange om dagen.
Vi ved det jo godt, fordi en gang imellem slipper der billeder ud fra vores tv, der minder os om det, og som i korte øjeblikke lader det flimre lidt for øjnene og hjertet.

Men mød nu Maria, hendes bror og deres ven Manolo. Sammen har de indrettet sig i en hytte, de selv har bygget af pap og plastic. Om dagen roder de rundt mellem rotter og skrald for at sortere affaldet. Det er deres arbejde. Når bunkerne med sorteret skrald er af en bestemt størrelse, kommer de voksne og køber skraldet. Der er bonus til ungerne, hvis de har fundet noget af ekstra værdi som en gammel mobil eller et fjernsyn. Alt skal afleveres. Alt!

Sådan ligner dagene hinanden, indtil en dag hvor Maria finder noget særligt værdifuldt: En dukke, som hun beslutter sig for at beholde.
Den beslutning kommer til at betyde, at tilværelsen vendes på hovedet for Maria og hendes bror. Alt, hvad de har, og det var jo strengt taget ingenting, tages fra dem på grund af et stykke legetøj. Men måske betyder det alligevel, at noget godt venter forude. Måske.

Historien om Maria er tænkt som en billedbog for børn i indskolingen. Marias dukke er måske som udgangspunkt et pædagogisk projekt om at ville vise priviligerede børn (og voksne), hvordan det er at være barn med andre kort på hånden, hvilket gøres elegant uden pegefingre, der stritter. Morten Dürr er en social engageret forfatter, der med sine fortællinger forstår at skrive vigtige og ærlige historier, som altid er både et spejl og et vindue for læseren.
Morten Dürr skriver historier, der rumler, men de er aldrig uden håb. Selvom vi ikke får serveret en klokkeklar happy end for Maria og hendes storebror, vinker lidt lys forude, uden at det bliver søgt eller urealistisk.

Marias dukke er en intens, rørende og uhyggelig autentisk historie om gadebørn og den tilværelse, de har. Alle børn lever på den samme jord men ikke i på samme betingelser. Men uanset hvor priviligeret, elsket eller økonomisk velsignet man er, vil alle mennesker med en sjæl blive grebet og påvirket af Marias kærlighed til en dukke fundet midt i skraldet.
Leg og fantasi er med til at puste liv i tilværelsen, uanset hvor grå den er. Handling giver forvandling! Det gælder også for læseren.

Illustrationerne er den halve historie og tilføjer den yderligere doser af intensitet, nerve og nærvær. Når der skrues op for dramatikken, bliver scenen malet rød, og det virker effektivt foruroligende.

Et enkelt sted blev jeg dog lidt distraheret over, at en angribende rotte var så stor som en grævling – dog jeg erkender, at hvis man er tilpas bange, virker alting stort. I samme scene flytter et blødende sår imidlertid arm fra først at være lokaliseret på højre arm til kortvarigt at være på venstre i et enkelt billede for tilsidst at ende tilbage på højre arm, hvilket fik mig revet lidt ud af historien for en kort bemærkning. Det er vist det, man inden for filmbranchen kalder en goof. Alle de største historier har sådan nogle! 🙂

Morten Dürr & Lars Gabel: Marias dukke. Høst & søn, 2010.-24 sider