Krabledyr skal have nogle klask, skal de!
Krabledyrene bor over det hele. Under sofaen, i reolen, bagerst i køkenskabet. Man ved aldrig, hvor man kan finde sådan nogle væsner. Og det er kun Oswald og hans mor, der kan se dem. Heldigvis forsvinder de, når man klasker dem.
Men en dag kommer mor på hospitalet og kommer ikke hjem igen. Nu da Oswald er alene om at klaske krabedyr, kommer der flere og flere. Han klasker og klasker. De er endda begyndt at dukke op i børnehaven. Også i Annas hår.
Oswad klasker og klasker. Men de voksne skælder ud og siger, der slet ikke findes krabledyr.
Stakkels Oswald.
Som sædvanlig hiver Morten Dürr fat i de store emner, og får dem trukket ned på jorden, så de ikke længere er så farlige at snakke om. Sorg er en svær størrelse. Især hvis man er lille. Men med hjælp fra Dina Gellerts flotte illustrationer, kan man som voksen måske få de små til at sætte ord på det, de tænker og føler. For krabledyrerne kan i virkeligheden være alt det, man er bange for. Når andre kan forstår, hvad man er bange for, så er man ikke så bange længere.
Det gode ved Krabledyr er, at det også bare kan være sjove væsner, som skal have nogle klask!
Morten Dürr: Krabledyr; illustreret af Dina Gellert. Carlsen, 2008
Pris: kr. 229,95