Billedbog med mange farver og drengestreger.
Først maler Erik sin hund blå. Det bliver en stor attraktion, men der bliver også en farlig ballade. Så maler han sig selv blå – så bliver der endnu mere ballade. Selv om folk, selv fra tv, kommer rendende for at se, så synes Eriks forældre at både hund og dreng skal vaskes henholdsvis hunde- og menneskefarvede igen.Hunden overtales let til et bad med en hundekiks. Erik vil også have en hundekiks, men der sætter Eriks forældre grænsen – i hvert fald i et stykke tid.
Erik maler hunden blå er en frisk og dejlig billedbog med plads til ballade og ikke-perfekt adfærd. Skulle man udtrække en lære, så kunne den være, at forældre og børn er nogenlunde lige gode om at være åndsvage fra tid til anden og/eller at drengestreger, der kan få verden på den anden ende, faktisk kan være en god ting.
Morten Dürr: Erik maler hunden blå ; tegninger af Mads Berg ; redaktør: Julie Rotne. – Kbh. : Carlsen, 2007. – [32] sider : alle ill. i farver . -Pris: kr. 229,50