- Fortællingen.dk - http://fortaellingen.dk -

Morten Dürr: Asger og de usynlige fisk

Anderledes og spændende bog om Fiskedrengen Asger

Asger elsker fisk. Derfor føler han sig også ret heldig, da han får et job. Et job hvor han skal passe og pleje andre folks akvarier.
Sidste stop på hans rute er det røde værelse. Her står akvariet med de usynlige fisk.
Det er lidt mærkeligt – et akvarium uden fisk. Og så er der pigen med de store sorte øjne (som godt kan se fiskene??). Den lille blege mand og den lukkede dør, som man IKKE må åbne.
Det hele har noget at gøre med en hemmelig TV-kanal – Programmet for Ekstra Begavede Individer.
Asger arver evner. Særlige evner. Han kan se folks aura. Senere kan han også snakke med katte og læse tanker. Det er helt vildt.
Asgers liv bliver forandret for altid. Før han får set sig om, er han en ægte ebi-Kriger.

Morten Dürrs bog er vild. Det er det bedste ord til at beskrive Asger og de usynlige fisk. I starten virker den lidt kedelig, men det kommer den hurtig over. Og så er ingenting, som det ser ud til at være. Det er en “page-turner”, og man kan bare ikke lægge den fra sig, før man er nået til sidste side. Og når man så lukker bogen, må man lige tænke lidt, for at få alle brikkerne til at falde på plads.

Morten Dürr: Asger og de usynlige fisk  – 1. udgave, 1. oplag. – Rørvig : Facet, 2007. – 135 sider
Pris: kr. 149,00

Morten Dürr har skrevet mange bøger til børn og unge. Bland andet: Krabledyr, Bomben i madkassen, Albraxa 2053: Klanernes by og Skodfilm.
Vil du vide mere, så klik ind på mortendurr.dk