Moses er jøde og er på flugt fra nazisterne. Hvordan skal han overleve i det krigshærgede Polen hvor nazisterne ikke er de eneste som hader jøder?
Moses er med sin nye familie fra den første bog flygtet på landet. Men de forrådes og nu må den 11-årige dreng flygte alene videre ind i en usikker fremtid. Særligt udsat er han fordi modstandsbevægelsen i Polen faktisk slet ikke er interesseret i at hjælpe jøder. Det opdager Moses da en ung partisan Lech bringer ham til en modstandsgruppe. De nægter at hjælpe ham på trods af Lechs bønner. Situationen forværres da gruppen angribes af tyskerne og udslettes. Nu må Lech alene, forklædt som tysk soldat, bringe Moses videre. Det skal vise sig at være livsfarligt, for tyskerne vil dræbe dem uden nåde og det samme gælder for partisanerne som naturligt nok ikke kan genkende en forklædt polsk partisan fra en tysk soldat. Heldigvis får de hjælp af den smukke Roza der modigt sætter alt på spil…
Som i den første bog om Moses skaber Helleberg en utrolig stærk og gribende fortælling. Her udpensles den barske virkelighed uden nåde. Mennesker kan være ufatteligt grusomme mod hinanden og for at overleve i denne kolde og farefulde verden må man blive hård. Men samtidig finder man trøst i det faktum at mennesker samtidig kan rejse af den sjælelige dynd og villigt sætte alt på spil for en anden. Mange af personerne har helt særlige motiver for at hjælpe Moses, men fælles for dem er deres vilje til at holde fast i anstændigheden og medfølelse selv om resten af verden ikke gør.
Moses er en særdeles nærværende og vedkommende hovedperson. Helleberg maler et billede af en både stærk og følsom dreng. Han er på en gang forvirret over alt det som sker og samtidig så afklaret ved situationen at det gør ondt i hjertet. Han forstår ikke hvorfor nazisterne hader ham, men han er smerteligt klar over at han må flygte, gøre sig hård og holde sig skjult. Det er ganske forfærdeligt at læse, men på den gode måde fordi du gribes af den flotte fortælling.
Helleberg er historiker så fakta er på plads, men ærligt talt så er hun først og fremmest en fortæller der kan væve så levende historier og personer sammen at man bare må læse videre. Først bagefter opdager du, hvor mange små detaljer hun har med for at sætte tidsrammen, og skabe den stemning der kommer i små sidebemærkninger og så korte glimt at man aldrig bevist bemærker dem før bagefter når man tænker historien igennem. Hellebergs viden om emnet tynger ikke historien, i stedet bruger hun den nænsomt til at tegne en verden mange finder ufattelig og får den til at blive levende og håndterbar.
Helleberg anskueliggør hvordan mennesker reagerer når al moral og medmenneskelighed sættes ud af spil. Hun viser at når verden bliver rigtig ond kan vi vælge 3 ting: at dukke nakken og sige til os selv at det ikke kommer os ved. Aktivt at deltage i ondskaben eller at stå imod. Trodsigt at holde fast i alt hvad der gør os anstændige.
Jeg ved faktisk ikke selv hvad jeg ville vælge og det er skræmmende. Helleberg viser nemlig med stor præcision, hvor store omkostningerne er for dem som står imod.
Det er næsten ufatteligt for mig at tænke på at disse mennesker ofte er helt almindelige mennesker som bare ikke vil give efter. Det mest fantastiske er, at det ikke virker som om de filosoferer over det. De tager en beslutning om at ”dette er forkert” og vælger at handle efter det. Det må man tage hatten af for.
Fortællingen om Moses er endnu ikke slut og jeg er spændt på hvordan det går videre kommer til at gå ham. Kommer han i sikkerhed og får han nogensinde sin familie at se igen og hvad med alle dem som hjælper ham? Hvilken pris må de betale?
Maria Helleberg: Moses Butterbrot – under jorden (Moses Butterbrot: 2). Modtryk, 2001. Forside: Maciek Trzebuchowski