Moses er en ganske almindelig dreng. Men han også jøde, og derfor i fare. For at redde livet må han uden skjule sig hos en fremmed familie. Og hvem er nu ven eller fjende?
Da Moses en dag uden varsel må skjule sig hos en fremmed familie, braser hans verden sammen. Hvorfor vil tyskerne fange ham, og hvad med hans rigtige familie?
Moses må nu indstille sig på et helt nyt liv, med nyt navn og ny familie. Det er et liv, hvor man ikke må begå fejltagelser, og hvor hele verden er potentielle fjender. Snart er Moses på flugt igen, men nu med den nye familie, som han faktisk er faldet til hos. Han er glad for selskabet, men også ked af de omkostninger, hans tilstedeværelse koster den flinke familie. Og hvor lange kan man skjule sig i et Polen besat af tyskerne?
Maria Helleberg har skrevet en fantastisk stærk bog. Man suges ind i universet, som beskrives gennem Moses´ undrende øjne. Der er så mange ting, Moses ikke forstår, og dog! Gang på gang rystes man af, hvor bange og sej sådan en 11-årig dreng må være for at overleve. Her er ikke plads til at bryde sammen, og Moses kæmper med stædighed ikke kun for sit liv men også for sin identitet. Det at være en anden er ikke let, og Helleberg fanger på smuk vis de tanker og følelser, Moses kæmper med. Hun viser, hvordan et råt og nådesløst miljø også gør mennesker hårde og til tider følelseskolde. Moses ser mange ting, intet menneske burde se, og så er man nødt til at låse det væk, for hvordan skal man ellers overleve og bevare sin forstand.
Bogen er et utroligt levende og foruroligende tidsbillede, der fanger det psykologiske spil, alle måtte indgå i under nazismen. Man får et totalitært styre beskrevet gennem et barns øjne, og ærligt talt gør det systemet langt mere skræmmende. Helleberg kommer ikke med trøstende ord, og hun moraliserer ikke, men viser, at man af og til må være stærk og stå imod.
Jeg sidder fuld af beundring og ærbødighed overfor Moses’ nye familie. Her er stærke moralske mennesker, som stædigt holder fast i deres medmenneskelighed og integritet, selv når verden ikke længere er til det. De sætter alt på spil for en halvfremmed dreng, vel vidende at det kan betyde døden for både børn og voksne. Oven i købet magter ægteparret ikke alene at skjule Moses, men også give den skræmte dreng en relativt tryg base. Det sætter vores egen behandling af flygtninge i sørgeligt relief.
Men desværre er ikke alle som Moses’ nye familie, og Helleberg illustrerer tydeligt, at jødehad ikke er en nazistisk opfindelse. Igen og igen oplever Moses, at polakker støtter tyskernes linie overfor jøder og angiver jøder med stor fryd. Det får mit hjerte til at krympe sig, mest fordi Helleberg så nøgtern viser, at sådan var (og er) verden bare.
Bogen er en tynd sag, men hvilken fantastisk ”tyk” historie Helleberg får til at stråle ud af siderne. Her farer man frem for at få den spændende historie fortalt, og først bagefter opdager man de mange lag og den utrolige detaljerighed, Helleberg opererer med. Fortællingen formår at sætte et detaljeret tids- og stemningsbillede uden nogensinde at blive tung eller trættende.
Jeg måtte fare videre til næste bog, for jeg vil så gerne se Moses i sikkerhed, men Helleberg giver ikke ved dørene. Her er ingen forsikring om, at alt nok skal blive godt og dog. Skulle Moses ikke klare den, så er alene det, at folk villigt sætter livet på spil, en forsikring om, at mørket aldrig vil sejre helt.
Maria Helleberg: Moses Butterbrot – i skjul (Moses Butterbrot: 1). Modtryk, 2001. Forside: Maciek Trzebuchowski