Vampyrer og lidt romantik – men på den fede måde.
Jeg må indrømme, at Tørst er en bog, jeg har gået omkring som katten om den varme grød. M. T. Anderson har også udgivet bogen Hvaler på stylter, som ser voldsomt underholdende ud, men lige præcis Tørst har jeg holdt afstand til, fordi jeg forventede noget i retning af Twilight, som altså ikke lige er min kop te. Og ja, der er vampyrer her og endda en lille smule (mislykket) romantik, men det er skrevet med stor fantasi og en god portion sort humor.
Chris er en ganske almindelig teenager – og ikke af den glamorøse slags, men den lettere kiksede, der har bøvede venner, ikke tør snakke med pigen, han er forelsket i, og generelt ikke kan finde ud af tingene. Og så er der hele problemet med puberteten – forandringer i kroppen. Chris har ligesom et hul indeni, og han er tørstig hele tiden…
Det mest interessante ved Chris er, at han lever i en verden, hvor vampyrer er en omstændighed, man har vænnet sig til. Til tider forsvinder folk og dukker op døde, og man ved godt, at man ikke skal være udenfor alene på visse tider af året. Det er lidt som et dødbringende insektproblem – man lever med det. Forestil dig den verden, vampyrjægeren Buffy foregår i, hvis ikke Buffy havde været der til at stoppe mørkets magter, så er du i nærhedens af Chris’ verden. Her henrettes vampyrer offentligt, når de fanges. Det er med andre ord ikke rart at mærke en spirende blodtørst og frygte, hvad man er ved at udvikle sig til.
Men vigtigere end vampyrismen er altså Rebecca Schwartz. Hvilket blot understreger, at Chris er en teenager, faktisk så meget teenager, at man skiftevis græder og griner. Det nærmer sig den tid på året, hvor en dæmonisk vampyrkonge forsøger at vende tilbage og ødelægge verden, men Chris vil hellere tænke på, hvilken type venner han godt kunne tænke sig; og da han bliver kontaktet af et himmelsk væsen (ved navn Chet), der har brug for hans hjælp, vil han hellere tænke på, hvordan han skal fortælle Rebecca, at han har reddet verden. Chris lever i høj grad inde i sit eget hoved, hvilket er yderst underholdende at følge med i.
Hen ad vejen viser tingene sig selvfølgelig snart ikke at være så ligetil, som Chris formoder. Der er sammensværgelser på sammensværgelser, og hvem kan han stole på?
Tørst er fra 1997 og er M. T. Andersons første bog. Som debut betragtet er den en lille perle – både spændende, underholdende og en lille smule grotesk – men har selvfølgelig også nogle svagheder. Hvor Andersons beskrivelser af Chris og hans verden er uovertrufne, bliver det lidt mere akavet, da han introducerer Chet og andre overnaturlige væsener. Disse scener har det dog heldigvis med at blive hurtigt færdige (som om forfatteren godt ved, at de ikke helt fungerer), så man kan vende tilbage til det interessante.
Er man til vampyrer, er Tørst en interessant og lidt anderledes omgang, som kan anbefales. Andre kan dog også sagtens være med.
M. T. Anderson: Tørst. Oversat af Hanna Lützen. Forside: Thomas Balle. Gyldendal, 1998, 228 sider.