Barsk og rystende god roman om mennesker og anoreksi
“Jeg børster mine tænder med en mikroskopisk prik af tandpasta placeret yderst på børsten… Denne smag er så sødlig og kraftig og snu, det kan bestemt ikke være sandt at den ingen kalorier vil tildele mig…”
Charlotte – eller Charlie, som hun helst vil kaldes – flytter som stor pige med sin mor til Nuuk i Grønland. Hun savner morfaderen, som hun har været tæt knyttet til, men som ikke lever mere. Hun savner også veninden Louise og katten Katinka, som hun måtte efterlade i Danmark. Ellers falder hun godt til i Nuuk og lærer at leve med de kolde vintre, der bl.a. kan betyde, at forretningerne løber tør for yndlingsslikket.
Charlie får gode venner, og det ikke mindst blandt drengene, både blandt de grønlandske, de danske eller de ”blandede”. Charlie er teenager og oplever det første kys og de spirende forelskelser, de første øl og hemmelige stævnemøder. Hun har også en grønlandsk veninde, Maliaaraq, men størst betydning får pigen Malou. Hun er dansk og flyttet til Grønland sammen med faderen, der har fået en ung grønlandsk kæreste ikke meget ældre en Malou og Charlie.
De to piger er meget sammen enten hjemme hos en af dem eller sammen i en større gruppe.
Charlies følelser over for Malou udvikler sig gradvist til forelskelse, og hun skriver til hende og fortæller, hvordan hun har det. For Malou handler det om venskab, og hun går sin vej og efterlader en knust Charlie.
De får ikke snakket sammen, og Malou undgår fremover Charlie. Denne episode er medvirkende til at sætte skub i Charlies udvikling af anoreksi. Hun spiser mindre og mindre, smider mad ud fra køleskabet, så det for moderen ser ud, som om hun spiser. Undskyldningen med, at hun spiser hos vennerne, bruges også jævnligt.
Moderen er opmærksom på, at Charlie spiser for lidt, men det grønlandske klima, der ofte kræver meget tøj, gør det lettere for Charlie at skjule, hvor lidt hun vejer. Til sidst bliver skolen opmærksom på Charlies anoreksi, og hun bliver indlagt på Sana, sygehuset i Nuuk. Romanen indledes med et afsnit fra Charlies ophold på Sana og veksler bogen igennem med fortællingen om Charlies liv, indtil anoreksien tager magten, og hendes indlæggelse og gradvise venden tilbage til verden. Det er barske indblik i en anorektikers verden med smerte, tomhed og ud af kroppen-oplevelser. Hendes mor er der meget og er dybt bekymret for sin datter. En ny kvindelig læge kommer til Sana og er medvirkende til at Charlies livsvilje gradvist vender tilbage.
Sultekunstnerinde er en god, rystende, barsk, velskreven fortælling. Som titlen slår fast, handler den om nervøs spisevægring, og anoreksi-afsnittene er ikke for sarte sjæle og giver et billede af, hvad der sker i en ung piges – til tider kaotiske – indre.
Det er ikke kun en ”sort” roman, den skildrer også teenagetiden med de nødvendige erfaringer, den giver på ondt og godt, og ikke mindst betydningen af venskaber. Samtidig giver den et godt indblik i Grønlands sidst i 1970´erne, hvor hjemmestyret blev indført.
Sultekunstnerinde anbefales varmt og kan læses fra 12-13 år og op (også af voksne). Den er på 350 sider, anoreksi-afsnittene er lidt sværere tilgængelig at læse end resten af romanen.
Lotte Inuk: Sultekunstnerinde. Tiderne Skifter, 2004
Forside: ?