En gudesøn oplever sit livs eventyr, da han med familien flytter til Asgård. Her involveres han i snart sagt alle de kendte sagn.
Drengen Gersemi er af veneslægt. Efter en krig med aserne skal han og hans familie fungere som gidsler for at sikre freden. Læseren oplever nu mange af de kendte sagn gennem Gersemis øjne. Fenrisulven bliver lænket, Balter bliver dræbt, og Loke får sin straf. Indimellem oplever Gersemi også sine egne eventyr, og det går ikke stille for sig.
Bogen er Laura Drasbæks debutroman og hun er sluppet rigtig godt fra opgaven. Umiddelbart lyder det jo lidt nemt ”bare” at genfortælle de gamle kendte sagn og myter, men Drasbæk tilføjer sin helt egen stil til fortællingerne.
At opleve dem gennem en teenagedrengs øjne virker næsten som at få dem for første gang. Selvom Gersemi er søn af Freja og dermed gud, slås han med mange af de problemer, almindelige dødelige har. Han har aldrig kendt sin far, og moderen er ofte fraværende på randen til omsorgssvigt. Hans syn på guderne er også ganske morsomt, for ham er de jo bare voksne, endda temmelig irriterende voksne af og til.
Gersemi tumler også med spørgsmålet om skæbne kontra fri vilje. Det bliver så vigtigt for ham, at han opsøger skæbnegudinderne. Et mindeværdigt forsøg som både besvarer hans spørgsmål, men samtidig åbner hans øjne for nye gåder. Faktisk synes jeg, forklaringen på skæbne/fri vilje-spørgsmålet er ganske tankevækkende.
Drasbæk har med bogen skabt en livagtig og medrivende fortælling. Hun krydrer gamle fortællinger, så de får et nyt frisk pust, og fletter dem med stor stilsans ind i Gersemis egne oplevelser opfundet til lejligheden. Hun magter tilmed at undgå den poppede fælde, som mange genfortællinger af myter falder i.
Jeg morer mig dog over Gersemis kønsskifte, for faktisk er Gersemi datter af Freja, og navnet er den dag i dag et godkendt pigenavn. Det gør dog mindre for fortællingen, og kun den passionerede kender af nordisk mytologi vil afvise bogen af den grund.
Man må håbe at årets julekalender, som jo også beskæftiger sig med nordisk mytologi, kan medvirke til opmærksomhed omkring bogen for det fortjener den.
Til slut vil jeg dvæle lidt ved Jan Solheims utroligt levende og fængslende tegninger. Man kan tydeligt se, at han sædvanligvis tegner tegneserier, men det er kun et plus. Hans tegninger rammer tonen i bogen så præcist, at de fungere som en forlængelse af historien og hjælper med at levendegøre hele fortællingen. Jeg elsker simpelthen hans fremstillinger af jætter.
Alt i alt en rigtig god og gennemført børne- ungdomsbog om et emne, som aldrig bliver uaktuelt.
Laura Drasbæk: Gersemi og de nordiske guder. Politikens forlag, 2005. Forside: Jan Solheim