Har du nogensinde tænkt på hvorfor vi prutter? Her er Kim Fupz Aakesons bud.
For mange år siden – før opfindelser som dukkehuse og fortove – kom vores forfædre omkring ved at svinge sig fra træ til træ på samme måde som aberne.
De små børn var for små til at svinge sig, og derfor holdt forældrene deres børn i nakkeskindet med munden. Med munden fuld af baby kunne de ikke hilse på naboen, når de mødte dem i trætoppene. Hvis de sagde goddag, ville de jo tabe barnet, så de opfandt et nyt sprog og begyndte at tale med numserne i form af prutter.
Med tiden er der blevet opfundet en masse ting, som har gjort numsesproget overflødigt. Nu går alle på fortovet og der er ingen, der bærer deres børn i munden. Alle taler med munden og numsesproget er gået tabt. Mennesker forstår ikke længere numsesproget, men numserne savner sproget, og derfor prutter de noget hver gang de kan se deres snit til det. Prutter er sjove, ingen ved helt hvorfor, men der er noget fascinerende ved dette tabubelagte emne. Sådan er det bare.
Historien er endnu en af godnathistorierne fra Sallies historier (1992) som er udkommet som billedbog. Det er ikke første gang forfatter og illustrator har arbejdet sammen. De er et godt makkerpar for Rasmus Bregnhøis grosteske og karikerede illustrationer passer fint til Kim Fupz Aakesons skæve nonsenshistorie. Illustrationerne understøtter historien og byder derudover på mange sjove detaljer, som næsten er en historie i sig selv.
Slut prut finale.
Kim Fupz Aakeson: Derfor prutter man. Illustreret af Rasmus Bregnhøi. Carlsen, 2007
Forside: Rasmus Bregnhøi