Nogle gange støder man på små underfundige historier, som rører en et sted, man ikke helt ved, hvor sidder. Alting og Ulla Vilstrup er netop sådan en historie.
“Livet er hvad man gør det til”, sådan starter historien om Alting og Ulla Vilstrup, som fortællles af en ung mand med et alternativt tænkende sind. Jeg vælger at beskrive det sådan, fordi jeg tænker, at det lyder mest lyrisk, men strengt taget er han psykisk syg.
Hovedpersonens univers rummer stort set kun forhold omkring den ualmindeligt kiksede film “Hjerterfri” med den underskønne Linda i hovedrollen. Jeg ved, at filmen er kikset, fordi man ved flere lejligheder får små udsnit af den mast ind på nethinden.< br> I virkeligheden, altså vores, hedder Linda Ulla Vilstrup, og da det faktum endelig står helt klart for hovedpersonen, drager han afsted, på flugt fra anstalten, med sin bedste og eneste ven, Willy. Målet er selvfølgelig at opspore Linda aka Ulla Vilstrup. Flugten bliver lidt dramatisk, og snart er de to galninge eftersøgt.
Jeg må desværre sige, at Alting og Ulla Vilstrup er en rigtig dansklærerroman. Jeg bygger udsagnet på samtale med adskillige skoleelever, som helt overraskende ikke kan lide den. Det kan kun være, fordi de er blevet tvunget til at læse den. Holder det argument? Men nu det sagt, og min helt personlige holdning er iøvrigt, at det er en levende og velskrevet roman, der virkelig sætter tanker i gang. Eller, den er, hvad man gør den til… Jeg valgte at more mig på en sørgmodig måde over hovedpersonens indre tankeverden og overvejelser, som faktisk er en smule genkendelig. Misforstå mig nu ikke…
Kim Fupz Aakeson er mester i at vende tingene på hovedet. Som læser forvirres og fascineres man, mens man snurres rundt i skæve kommentarer og pudsige optrin. Personerne er dybt karikerede; hjælperne på den psykiatriske afdeling er respektløse og ligeglade med de indlagte patienter, psykiateren er nærmest ynkelig i sine bestræbelser på at løse sindets mysterier på sine patienter, men forstår alligevel ikke det åbenlyse. Og patienternes sindstilstand er et eller andet sted en syg reaktion på et sygt samfund. Ja, og forældrene er helt forfærdelige.
Filmen “Hjerterfri” og den mystiske besættelse af at se den adskillige gange hver dag er vor hovedpersons reaktion på sin omverden. Filmen fylder ham med tryghed og nærvær. Men den er fiktion, derfor må han finde den virkelige Linda. Se bare, sådan sættes tankerne i gang, og man forstår udemærket, at dansklærerne hiver romanen frem i undervisningen.
Jeg læste et sted, at ideen til Alting og Ulla Vilstrup udsprang af en opgave, Kim Fupz Aakeson blev stillet i sin tid på Den danske Filmskole. Nogen, måske forfatteren selv, mente ikke, at det kunne blive til en film, og så blev det til en bog i stedet. Men nogen tog fejl eller ombestemte sig, for august 2006 forventes filmen “Rene hjerter” at have premiere i de danske biografer. Filmen er bygget over Alting og Ulla Vilstrup og har Anders Matthesen (aka Anden) i hovedrollen, hvilket vil vise sig være et ikke uvæsentligt hemmeligt våben i dansklærernes kamp for at sælge romanen til lemmedaskende kedelige teenagere, der ikke forstår, hvornår noget er virkeligt godt.
Forsideillustrationen er mesterligt udført af Otto Dickmeiss, som efter min mening er en af de få danske illustratorer, der forstår at skabe alt det skæve på en vidunderlig æstetisk måde.
Kim Fupz: Aakeson: Alting og Ulla Vilstrup. ABC, 1998. Forside: Otto Dickmeiss