Nogle dage er bare bedst, hvis man vender alting om!
Det er én af de morgener, hvor ALT bare er så meget ligesom det plejer at være, og nu kan det være nok. Vitello orker ikke det evindelige rækkehus, den evindelige mor eller de evindelige irriterenede venner længere og heller ikke møgungen William gider han. Der skal ske noget nyt, skal der, hvis livet skal være til at holde ud. Han starter i det små med at hælde juice på de evindelige cornflakes, tager tøjet omvendt på og børster tænderne med fødderne, men udenfor er alt stadig, som det plejer at være og vennerne er irriterende, som altid. Vitello er hurtig klar med en løsning, vennerne får nye navne – tvillingerne, Max og Hasse, omdøbes til de farlige venner, Ronald og Mogens, mens William bliver til Jack, lejemorderen. Vitello, som nu kendes under navnet Sorte Kurt, er også klar med nye titler til evindelige, gamle lege – det eneste problem er egentlig at få vennerne med de nye navne til at forstå, hvad de nye, bagvendte lege går ud på, og da legen udvikler sig til ‘cykel’-ture på ‘isbjørne’ bagvendt ude på ringvejen, er det nok alligevel på tide at få alting på rette plads igen..
Det kan godt være, Vitello er bagvendt, men heldigvis er han også præcis, som vi kender ham fra de 8 tidligere bøger; charmerende, initiativrig og helt sin egen. Det er gået op for mig at Vitello vist er én, man enten elsker eller hader – eller måske frygter? Selv hos boghandleren, hvor jeg købte en Vitello-bog som gave og i samme ombæring måtte erklære min kærlighed til bøgerne, blev jeg mødt med skepsis, for ekspedienten synes altså, de var for mærkelige og ikke sådan helt ‘børne-egnede’. Og jeg har hørt om skolebiblioteker, som slet ikke køber Vitello-bøgerne – jeg blev helt trist! Vitello-bøgerne er måske ikke nemme at sætte i bås – er de for de 5-årige? Er det begynderlæsebøger? Skal man læse bandeordene op eller springe dem over? Og hvad sker der lige med lejemordere, Gud og det med at gå med kniv? Det er nok nemmest bare at ignorere Vitello – men NEJ, Vitello må ikke ignoreres, FANDME! Vitello-bøgerne er bøger, man hygger sig med, griner af og undres over, og lige præcis sådan skal de være. På samme måde, som jeg ikke kan forestille mig min egen barndom uden Pippi, Emil eller Gummi-Tarzan, så kan jeg ikke forestille mig min søns barndom uden Vitello.