- Fortællingen.dk - http://fortaellingen.dk -

Kim Fupz Aakesen: Engelbert H og den sidste chance

Kim FUpz Aakeson: Engelbert H og den sidste chanceEn sjov og underfundig lille historie, som fortæller om hvordan det går englen Engelbert H, som Gud sender ned på jorden for at forbedre vi mennesker, der kriges og forurener m.m

Gud bryder sig ikke om krigene, elendigheden, ufreden og forureningen på jorden. Derfor sender han englen Engelbert H ned på jorden. Det er iflg. Gud menneskenes sidste chance. Kan Engelbert H ikke ændre på situatio nen, vil Gud lade jorden gå under. Engelbert H får 7 dage og en splitterny mobiltelefon, så han kan ringe og give besked, når tiden er gået.

Engelbert H drager afsted, men han er meget i tvivl om, hvordan han skal gribe situationen an. Han prøver at få folk i tale og videregive sit budskab, men de er stressede og travle. Han opnår kun, at de bliver sure på ham og flere gange får han endda bank.
Om natten må han sove på et stykke pap, den eneste venlighed han møder er fra pigen Bessie og hendes hund Trifli. Hun inviterer ham hjem, først på kaffe men efterhånden også til lidt godt at spise. Engelbert H befinder sig godt hjemme hos Bessie og hendes hund. De bliver faktisk lidt småforelskede, de to. At ændre menneskeheden til det bedre, lykkes nu ikke for Engelbert H. Den syvende dag må han mismodigt ringe til Gud…. og heldigvis går det ikke så galt som først varslet.

“Engelbert H og den sidste chance” er en rigtig herlig Kim Fupz Aakeson historie. Den er sjov og fantasifuld og med mange små stikpiller til vores fortravlede tilværelse.

Illustrationerne er farvelagte tegningerne, de er let karrikerede, men de udgør sammen med teksten en fin helhed. Ca. hver anden side er en illustration.

Engelberth H er en lille trivelig fyr med runde briller – i engledragt og med vinger.
Gud er en lidt bøs ældre mand med langt hår og skæg, der lader sig formilde af Engelbert H´s beretning om den omsorg og varme han møder hos Bessie.

Bogen er en af Dansklærerforeningens nye serie: Billedromaner. Formålet er at styrke børn – og specielt drenges – interesse for at læse, og målgruppen er de 9 – 12 årige. Fælles for billedromanerne er, at de er gennemillustrerede og med få tekstlinjer på et begrænset antal sider.
Denne er bestemt vellykket, jeg tror mange børn – også piger – vil blive fanget af denne underfundige og morsomme historie, som også er velegnet til højtlæsning.

Kim Fupz Aakeson: Engelbert H og den sidste chance. Dansklærerforeningen, 2006. Forside: Per Dybvig.