Når det bliver skidt at være god…
13 årige Filip er en god dreng. Han passer sine ting, og gør hvad han kan for at hjælpe andre. Det burde jo kunne hjælpe ham frem over alt i verden, og det gør det sådan set også. Men skæbnen vil, at Filip havner ved verdens udkant – eller underkant om man vil. Han havner i Helvede, og i Helvede er der ikke stor efterspørgsel på gode drenge.
Det viser sig dog også, at der er sket en fejl. Det var slet ikke Filip, Lucifer skulle have haft fat i. Han havde sendt bud efter skolens rigtig slemme dreng. En dreng med et naturtalent for at praktisere ondskab. I stedet får han duksedrengen Filip. Lucifer er døende og har sat sig for at oplære en efterfølger, Lucifer II, der skal overtage efter ham. Verden er baseret på modsætninger, og uden den onde selv, så går det simpelthen ikke. Men det bliver noget af en prøvelse at få Filip til at udvikle og udfolde sin ondskab.
Skildringen af Helvede er meget fantasifuld, og selv om det hele er ganske grumt og uhyggeligt, så er historien fortalt med så meget lune og glimt i øjet, at selv ikke de sarteste sjæle vil få spoleret nattesøvnen. Filip render på mange sjove typer, og selv om han er socialt handicappet – her er der ikke point i at hjælpe og være god – så får han alligevel hurtigt gode venner. Men kan man stole på nogen i Helvede?
Historien om ”Djævelsens lærling” vil fryde og underholde alle, der holder af en god og velskrevet histore. Jeg anbefaler varmt at tage med til underverdenen, der bor rigtig mange spændende personager – måske genkender du nogen af dem…
Kenneth Bøgh Andersen: Djævelens lærling, 1. bind i Den store djævlekrig. Høst & Søn, 2005. Forside: Per Jørgensen