Det begynder helt klassisk. To fyre, en pige og et væddemål. Kan hun nedlægges?
Det er første skoledag efter sommerferien. Jonathan er begyndt i 3.g. og sammen med de andre fra klassen spejder han ud over horden af nervøse 1.g’ere. Dan får også øje på hende. Gudesmuk og velproportioneret med langt, krøllet hår og lysende grønne øjne. Jonathan er hooked og accepterer straks Dans udfordring.
Men det som starter som en leg, bliver hurtigt til mere, for Sara er ikke helt almindelig og heller ikke spor nem at lægge ned.
„Jeg hedder Sara.“
„Sara,“ sagde jeg. „Smukke Sara. Dét klinger. Mit navn er Jonathan. Du kan også kalde mig skat,
hvis du synes.“
Hun så på mig; hendes ansigt var stadig neutralt som om jeg intet havde sagt. Et par af pigerne ved hendes side kom til at fnise, men hun fortrak ikke en mine.
Jonathan nedlægger normalt piger på stribe, når han slår charmen til, men han kommer ikke langt med sin kække facon, når det gælder Sara. Modsat Jonathan, der pjækker og ikke orker at være i skole en hel dag, har hun planer med sit liv og er seriøs med skolen. Når det hele brænder på, ringer Jonathan til barndomsveninden Nathalie for at få lettet trykket – både i overført og bogstavelig forstand. Et hurtigt knald, og så hænger verden sammen igen.
På hjemmefronten kører det heller ikke for Jonathan. Forældrene har gode jobs, villaen er flot og fladskærmen er stor, men bag facaden er familien så dysfunktionel, at det driver ned ad væggene. Faren begraver sig i sit arbejde og fortrænger morens tydelige sidespring. Især er forholdet mellem Jonathan og moren ret betændt, og i periferien lurer storebroren som salt i såret på Jonathan. Man fornemmer, at der er noget under overfladen, som ikke stemmer.
For Jonathan gemmer sig, både for Sara og for læseren. Men Sara gemmer også på noget. Hvem bryder stilheden først?
Stilleleg er Julie Clausens debutroman, og det er en stærk debut. Forfatteren går selv i 3.g. og det mærkes, at hun er i øjenhøjde med hovedpersonerne. Sproget er præcist, kontant og spot on, og de mange dialoger serveres troværdigt og overbevisende. Historien balancerer med tunge temaer: usunde relationer, følelsesmæssige svigt og ubearbejdet sorg – men den gør det uden at kamme over eller miste balancen.
Forholdet mellem Sara og Jonathan, der udvikler sig til en stille kamp for at nå om bag facaden, er realistisk og intenst beskrevet. Personerne fremstår skarpt og nuanceret. Sara er muligvis lidt ensidigt beskrevet, men jeg tror det skyldes, at man ser hende gennem Jonathans forelskede øjne. Slutningen overrasker – og det er godt.
Stilleleg er en lille, fortættet bog, som er hurtigt læst, men ikke hurtigt glemt.
Julie Clausen: Stilleleg. Tellerup, 2010. – 183 sider