Farverig og tempofyldt fantasyhistorie om fabelvæsner. Masser af fabelvæsner
Caroline Løvehjerte, outsider og dyreven, tørres af på sin halvsure faster Evelyn der bor i en lille by ved kysten, mens resten af familien flytter til udlandet. Caroline er ensom, usikker og føler sig altid som en freak så da hun starter i sin nye skole forventer hun ikke at finde venner. Men det gør hun og ingen griner af hendes navn eller syntes at det er sært at hun har ekstrem dyretække.
Faster Evelyn er meget optaget af sit hemmelighedsfulde arbejde i en mystisk Komite. Det samme gælder for klassekammeraten Casper Musling, der ligesom Caroline i øvrigt også har specielle flerfarvede øjne.
Tæt på den lille kystby ligger der et stort olieraffinaderi og udslip derfra truer det lokale dyreliv. Men det er ikke det eneste der truer og lurer i kulissen.
Den mystiske komite hedder Fabelvæsnernes Forsvarskomite og deres ærefulde opgave er at støtte og hjælpe fabelvæsner; drager, flyvende heste, selkier, søslanger og sirener. Sidstnævnte er i øvrigt sure og på krigsstien fordi de føler sig alvorlig trådt på af olieraffinaderiet der med sine udvidelser fortrænger sirenerne fra deres hjem.
Caroline er mere end bare lidt anderledes, viser det sig, og snart er hun rodet ud i dramatisk affære mellem fabelvæsner og mennesker. Intet mindre end hele menneskehedens overlevelse står på spil!
Sirenernes sang er en farverig fantasyhistorie. Scenerne er ofte filmiske i deres opsætning og buen er virkelig spændt med genrens klassiske eksistentielle byggeklodser: en stakkels udstødt med super specielle evner, en dødsfjende, og skæbne og intriger der ulmer i kulissen.
Tempoet er højt, nærmest ivrigt, og løber næsten løbsk med sin egen gode ide om fabelvæsner i alle afskygninger. Præmissen er at ammestuehistorier og folkeeventyr har haft den snedige betydning at fabelvæsenerne i tusindvis af år har kunnet leve i fred forskellige steder på kloden kun beskyttet af mennesker der har specielle telepatiske evner som gør dem i stand til at kommunikere med disse væsener.
Historien er dramatisk, enkelte steder højtidelig, og med et sprog der er besynderligt gammeldags på en britisk måde a la De 5. Børnene har mobiltelefoner men bruger f.eks. udtryk som: ”Han er ikke så lidt fræk” og ”…at se ud som om det rager ham en høstblomst”. Dette er enten charmerende eller irriterende alt efter hvordan man tager det.
Sirenernes hemmelighed er kun begyndelsen i historien om Fabelvæsnernes Forsvarskomite. Indpakningen er lækker og der følger et stofemblem med bogen, der er den første af fire.
Julia Golding: Sirenernes hemmelighed (Emblem; 1). Anders Vestergaard Mortensen. Tellerup, 2009.-
Omslagsillustration: Christian Guldager