Heksen Mille er elev på en streng hekseskole. Hun kommer altid galt af sted og overtræder konstant skolens strenge regelsæt. Alligevel lykkes det hende at blive hele skolens heltinde.
Mille er en uheldig lille pige (eller heks). Hun går på en meget streng hekseskole fuld af regler, som hun ikke forstår eller kan huske. Derfor overtræder hun dem konstant. Det får ende i problemer med lærerne, især Frøken Barsk. Som om det ikke var nok, lider den stakkels pige også under den perfekte hekseelev Heddas hån. Heldigvis har hun veninden Kathrine, som tålmodigt lever med, at Mille altid får dem i problemer.
Helt galt går det, da klassen skal optræde med et flyvenummer ved Allehelgen-festlighederne. Milles kost er i stykker, og hun må låne Heddas. Desværre forhekser Hedda kosten, så Mille spolerer deres optræden.
Mille er fortvivlet og stikker af fra skolen, hun møder en flok hekse, som vil overfalde skolen. Hvordan det spænder af, vil jeg ikke røbe her, blot vil jeg sige, at selv uheldige lille hekse nogle gange har heldet med sig.
Mille beskrives som en uheldig pige, der kommer galt af sted, fordi hun ikke altid tænker sig om. Men efter min mening er hun et helt normalt barn (så normal som man kan være, når man er heks), der er fanget i et miljø uden forståelse for børn. Hun opfører sig, som børn nu gør, og møder derfor konstant modstand fra en verden fuld af strenge og usmidige regler.
Hendes fjende Hedda er et af de børn, jeg faktisk ikke kan lide. De er tit med i amerikanske film, hvor dan slags åbenbart anses for sødt og nuttet. Et lille perfekt væsen, som gammelklogt retter på alle – GYS!
Beskrivelsen af skolen leder tanken hen på Harry Potter, og da bogen er ældre end Potter-bøgerne, er det ikke umuligt, at Rowling er inspireret af Jill Murphy. Frøken Barsk og Sharpe har utroligt mange fællestræk, men også en stor forskel. I slutningen af bogen åbnes en mulighed for, at Frøken Barsk måske slet ikke er så skrap. Det samme kan jo ikke siges om Sharpe.
Jeg vil bestemt anbefale bogen til familier med børn, som er lige unge nok til Harry Potter. Den er letforståelig og ikke særlig lang (Noget, man også skal havde med i overvejelsen, når der skal læses højt). Børnene vil elske Milles ”gale streger” og nyde de gode illustrationer, som fint understøtter historien.
Jill Murphy: En værre heks. Oversat af Rose-Marie Tvermoes. Branner & Korch, 1976
Forside: Jill Murphy. Originaltitel: The Worst Witch, 1974