Det dødbringende Fugleskræmsel er tilbage – og han er meget, meget vred.
Enhver, der har set mere end én splatterfilm, ved, at skurken ikke forgår så let. Det er muligt, at han blev besejret i de sidste minutter af den forrige film, men ondskab hviler ikke roligt. Og hvis man har læst Jesper Wung-Sungs hurtige lille splatterroman Fugleskræmslet, har man nok også haft sin forventning om, at en sådan modstander ikke bare giver op. Han man ikke læst den, bør man nok gøre det, før man læser videre her – jeg vil nødig afsløre, hvem der dør, og hvem der overlever løjerne.
Læseren er ikke den eneste, der har haft sine mistanker om den morderiske Charles Bødkers skæbne – Mick og Fie lever stadig med mindet; de farer sammen ved den mindste lyd og sover med det ene øje åbent. Deres ferie i London bliver alt andet end hyggelig og viser, at de gør klogt i at se sig over skulderen. For lige bag dem står der en mand med en kniv.
”Swinging London” er en typisk toer i gyserfilms-traditionen. Det er skurken, der egentlig har hovedrollen, selv om det måske ikke er ham, der står i spotlyset, men snarere gemmer sig i skyggerne. Så selv om vi følger de to unge mennesker, der leger turister og langsomt bliver bevidste om deres følelser for hinanden, så er vores opmærksom på alt det, der sker uden for billedet, alle de bevægelser og lyde, der betyder, at noget er galt, at nogen gemmer sig i skabet. Forfatteren kender læserens forventninger (man kunne have en mistanke om, at han har fået kørt en del horrorfilm gennem afspilleren), og han leverer. Fugleskræmslet starter måske kun som en skygge i baggrunden, men den skygge vokser og vokser, mens vore hovedpersoner langsomt bliver bevidste om den fare, de svæver i – og en god del mennesker lader livet i mellemtiden.
Der er tale om klassisk gys efter alle kunstens regler – Wung-Sung skriver let og hurtigt, og mord følger på idyl i hurtig rækkefølge, iblandet lidt følelser og lidt humor, så man lige snupper en side til. Det er en bog, man hurtigt får læst i én omgang. Ligesom første bog i serien er det en god og til tider hæsblæsende filmisk oplevelse.
Jesper Wung-Sung: Fugleskræmslet II – Swinging London. Forside: Bo Torstensen. Forlaget Fugl, 2008.