En både gribende, sørgelig og fandenivoldsk historie om kærlighed, det at miste – og at skulle leve livet på trods.
Erik er, som han selv siger: ”en nogenlunde veltilpasset gymnasiast, udstyret med kæreste og venner, i det store og hele tålelige kammerater. Dertil kernefamilien med en ikke alt for nærig far plus eftergivende mor plus ret ordentlig lillebror”.
Kæresten hedder Astrid, og hende er han meget glad for. Bedste venner i gymnasiet er Tøger og Bianca. En aften dukker Tøger op hjemme hos Erik. Bianca er taget til København på eventyr med den foredragsholder, de den selv samme dag har haft på gymnasiet. Tøger vil have dem med over og hente hende hjem – og da de bor på Mors, er det en lang tur. Næste morgen tager Erik, Astrid og Tøger af sted i Eriks mors bil. Da de når nedomkring Vejle Fjord broen, ligger tågen tæt, og i et splitsekund bliver de involveret i en bilulykke med katastrofale følger.
Dette sker altsammen i de første to afsnit. De efterfølgende 22 kapitler veksler mellem Eriks skildring af Astrid og kærligheden til hende – en stærk følelse men ikke uden jalousiens kvaler – og hans fuldstændigt ændrede liv efter ulykken. Venner og familie reagerer forskelligt på hans situation – de fleste med overbeskyttende omsorg. Erik selv skriver på sin nye smarte computer – med sort humor – for at lette sine tanker. Bianca med sit politiske engagement og en indvandrerpige med tørklæde kommer til at spille en rolle i Eriks liv. Man skal koncentrere sig lidt om disse skift i tid, men det betaler sig at holde ud.
Det er en rigtig god bog: vedkommende, troværdig, velskrevet og trods alvoren også med en befriende humor. Den kan ikke anbefales nok.
Jens Smærup Sørensen: Astrid. Dansklærerforeningen (Frit for fantasi). 2004