Mathias på 17 år lever en trist tilværelse på bistandshjælp. Kontakten til andre er sporadisk. Han skriver digte men derudover er der ikke meget, der optager ham.
Mathias bor til leje i et kælderværelse, som kommunen betaler. Hans sagsbehandler forsøger at få ham ud i aktivering enten i form af uddannelse eller arbejde, men Mathias har svært ved at moblilisere sig selv til at komme afsted. Han har svært ved at tage hul på dagen fordi – som han selv siger: “morgenen overvælder ham med al sin virkelighed”.
Mathias tusser rundt i byen, kommer daglig i værestedet “Regnbuen”, hvor Lis- beth, den modne voksne i institutionen møder ham med velvilje men også krav. Mathias skriver digte og har stor tiltro til deres kvalitet og regner med at kunne tjene penge på dem.
Egentlige venner har Mathias ikke rigtigt. Nærmest kommer Jørgen, som også færdes i Regnbuen, men Mathias svigter ham i en situation, hvor Jørgen har brug for hans støtte.
I hverdagen lever Mathias et trist og ensomt liv med det mølædte marsvin Frederik, som det vigtigste indhold – og sagsbehandleren og den ubehagelige drukbolt Arthur konstant på nakken. Han farer let op og føler sig uretfærdigt behandlet. Penge er der ikke mange af, han lever mest af kaffe, toastbrød og hindbær-roulader! Mathias’ familiemæssige baggrund hører man ikke meget om, kun at moderen er død og at han aldrig har kendt sin far.
Kærligheden dukker op i form af Mona, en sød pige, der har det lidt svært psykisk. Men hvordan tegner fremtiden sig? Kommer Mathias videre eller hvad sker der i hans liv?
“Under regnbuen” er fortalt i jeg-form, og som læser fornemmer man virkelig ensomheden og den sociale og menneskelige armod. Lugten af uvasket tøj og eddike fra værtindens agurkesyltning hænger nærmest i næsen på en. Tænk at bo i et trist kælderværelse og at skulle vende hver en krone og leve af kaffe, hindbærroulader og ikke ret meget andet!
Lisbeth fra Regnbuen vil gerne hjælpe men Mathias er ærekær og kan ikke tage imod. Man kan undre sig, men hans baggrund ved man som sagt ikke så meget om. Man fornemmer at der nok ikke har været meget omsorg i barn-dommen .
Jens Peder Larsen forstår at skildre en taber, en ung fyr på bunden af samfundet. Slutningen er åben, måske er der et beskedent håb for Mathias og hans liv, måske ikke….
En alvorlig men absolut læseværdig historie, som man ikke lige ryster af sig. Den henvender sig til unge fra ca 13 år.
Jens Peder Larsen: Under regnbuen. Grøns forlag, 2001. Forside: Hans Blund