- Fortællingen.dk - http://fortaellingen.dk -

Jacquline Wilson: For sent hjem

Jacquline Wilson: For sent hjemSå er Ellie her igen. Tilbage til normalvægt og med bankende hjerte.

På McDonalds af alle steder ser Ellie den lidt ældre fyr Russell. Han sidder og tegner… hende? Han er fuldstændig uinteresseret i Magda og Nadine. Men Ellie følger han hjem. Og kysser…
Det er vildt. Så vildt at Ellie kommer alt for sent hjem, og så er fanden løs. Far er tosset. Anna græder. Det er det rene galehus. Og nu må Ellie ikke mødes med Russell næste dag.
Hun går alligevel. Men han dukker ikke op. Har han virkelig brændt hende af? Selvfølgelig har han det. Hun er jo lille og tyk. Nu må hun bare glemme ham.
Men Russell har ikke brændt hende af. Der kom noget i vejen.
Bliver de kærester? Sådan rigtigt?
Og hvorfor syntes veninderne, det er irriterende?
Far opfører sig som en gal mand, og mener Ellie stadig er den lille pige, som skal være hjemme inden klokken 21.

Tredie bog om Ellie er skrevet i samme stil som de første to. Men denne gang syntes jeg ikke helt, det svinger. Historien er ok. Men det går så langsomt… Og replikkerne er lange og mange. Denne bog kommer ikke helt på højde med de to første.
Men er du Ellie-fan, er du selvfølgelig nødt til at læse den.
(Hemmeligheder om mig; 3). Oversat af Kamilla Jørgensen. Carlsen 2007
Omslag: Jan Solheim

Læs også om Ellie i : Hemmeligheder om mig, Piger under pres og Piger i krise. (Kåret som årets børnebog i British Book Awards)

Forfatteren har en sjov hjemmeside. Den kræver dog, at man opretter sig som bruger.