En efterårsferie på hospitalet var ikke hvad Sofie drømte om. Men snart opdager hun at en vampyr er på spil på de mørke gange. Heldigvis er Sofie medlem af monsterjægerne og den sag skulle de nok kunne ordne eller?
Da Sofie indlægges på hospitalet, opdager hun at nogle sniger sig rundt om natten. Efter et indbrud i depotet med donorblod er sagen klar: En vampyr er løs. Men kan monsterjægerne slå sådan et magtfuldt væsen ihjel?
Oven i kampen skal Oliver til psykolog, for at finde ud af om han kan skelne mellem fantasi og virkelighed. Som om det ikke var nok har Markus har fået en dominerende kæreste, som vil være med i monsterjægerne, også selvom hun ikke helt ved hvad det er.
Monsterjægerne er mere spænding end egentligt gys, selvom Blodsugeren bestemt har sine øjeblikke. Handlingen flyver af sted og er tæt pakket med rappe replikker og sjove indfald. Især kan jeg lide Olivers beskrivelse af familiefilm a la Far til fire. Det lykkes faktisk Weinerich at ramme min holdning til den slags film lige på kornet.
Midt i spændingen og de sjove indslag bliver der dog også plads til kærlighed og jalousi Oliver er lidt lun på Sofie, men er klart bedre til gyserfilm og monsterjagt end til at tale med rigtigt levende piger. Luna er usikker på sine følelser for Hakan og Markus er fanget i et forhold med en meget dominerende pige.
Serien om Monsterjægerne vil nok især tiltale drengene. De vil få spænding og action i en kort tætpakket bog. Bogens længde gør den velegnet til den lidt usikre læser, uden egentlige læsevanskeligher. Den vil også tiltale de drenge som ikke gider læse tykke bøger. De vil klart få en rigtigt god læseoplevelse og måske endda få blod på tanden (sorry jeg kunne ikke lade være) til at læse mere.
Jeg nød i høj grad Blodsugeren og glæder mig til at stifte nærmere bekendtskab med Oliver, Sofie, Markus, Luna og Hakan. Selvom Blodsugeren er fjerde del af serien er det en afsluttet historie. Så man kan sagtens følge med uden at have læst de foregående bind. Men jeg tror nu nok, at det er bedst, at læse serien i den rigtige rækkefølge. Der er nemlig af og til hentydninger til tidligere bind og dele af historien fører en rød tråd videre.
Jacob Weinreich: Blodsugeren. (Monsterjægerne; 4) Borgen, 2007
Forside: Jacob Weinreich