Vellykket og velskrevet soaphistorie, der spræller og vræler.
Teenageren Christoffer hedder i virkeligheden Nina og er altså derfor strengt biologisk en pige. Kroppen bedrager ham imidlertid, og hjernen ved bedre, men omgivelserne forholder sig kun til det, de kan se.
Christoffers mor er ret sølle. Drikker og lader sig misbruge af mænd. Christoffer ser det hele og hader hende. Faren er angiveligt tidligere medhjælper i et tivoli. Kun moren kender sandheden. Indtil videre i hvert fald, for begivenhederne stiller sig i kø for at eksplodere ved en familiesammenkomst, der skubber til konflikterne og presser sandheden frem i lyset.
Den svenske forfatter Mats Wahl lod sin hovedperson i romanen SOAP reflektere over og beskrive sit liv som et gedigen soap-afsnit. Det fiktive liv var altså mere kulørt end virkeligheden.
Lige sådan er det også med Christoffers famliliehistorie, som er vidunderlig farverig, og efterhånden som den rulles ud, får man næsten lyst til at tage notater for at kunne følge med. Min fucking familie er derfor grundlæggende, sagt med tomlerne op, intet mindre end en velskrevet og spændende soap med masser af power. Historien har mange lag, og det hele er instrueret som en film af en aggressivt vrissende og halvbitter teenager, der har en del mere at kæmpe med end løbske hormoner.
Det er både modigt og prisværdigt, at en forfatter tør smide masser af begivenheder, problematikker og tematikker ind i en ungdomsbog. Genren, som heldigvis er under forandring, bliver ofte genkendt som værende ret firkantede fortællinger om identitet og eksistens. Min fucking familie skriger i mange retninger og er svær at presse ned i en analysemodel eller en bograpport. Den lever og giver den gas, og som læser bør man derfor bare læne sig tilbage og holde fast. At læse er at leve!
Ina Bruhn: Min fucking familie. Høst, 2009, 254 sider. Pris: kr. 229,00. Forside: Nete Banke, Imperiet