- Fortællingen.dk - http://fortaellingen.dk -

Henrik Einspor: Jack Stump. Halloween special

Den lille grønne detektiv er tilbage i fin stil.

Jack Stump, har sammen med vennerne Dick og Sue, forladt Doom Town for at holde Halloween så langt væk fra byen som muligt. Med på turen er Sues nevø – den lille irriterende Teodor.

Dick er ikke særlig vild med Halloween for at sige det mildt. Derfor vil han ikke lave andet end at fiske efter gedder i Tågesøen. Sue synes, nu godt de kan Halloween-hygge lidt. Og det er selvfølgelig Jack, der bliver babysitter. Sammen med Teodor, der har spist alt for meget slik, udhuler han græskar. Det er hyggeligt nok.
Men uhyggen begynder da han og Teodor går tværs over øen for at tigge slik hos en gammel blind kone i kørestol.

Snart har de slimede skaldede børn lige i hælene. Hvem er de? Hvad er det lige der sker?
Måske kan Græskarmanden hjælpe dem? Og er Halloween ikke bare noget opreklameret fis?

Find svarene i denne herlige Jack Stump bog.

Det er længe siden, at jeg har læst Jack Stump. Det var et dejligt gensyn. Der er lige så meget spræl i den lille grønne fyr som altid.

Jeg er vild med Henrik Einspors skrivestil. Siderne drypper af humor og skøre ideer for ikke tale om det gys, en Jack Stump bog skal indeholde. Einspor er ikke bange for at skrive uden for rammerne. Det er ren fryd at læse denne lille boge som også er nem at læse.

Som sædvanlig har Jon Ranheimsæter illustreret med farver og humor.

Er du Jack Stump fan, så skynd dig at få fat i denne bog! Hvis du ikke har læst de 25 bøger, der er udkommet om Jack Stump, kan du også sagtens læse Jack Stumps Halloween – special.

Henrik Einspor har udover Jack Stump serien også udgivet bl.a. Voldgravens skat, Med døden i hælene, Max skræk og Den yderste dag.

Du kan se mere om forfatteren her

Henrik Einspor: Jack Stump. Halloween special. Illustrationer af Jon Ranheimsæter. Forlaget Løse Ænder, 2010. -103 sider