Storladen afslutning på trilogien.
Regnbuestøv er afslutningen på trilogien Morganas kilder, hvor Helle Ryding har opbygget en unik dansk fantasy-verden. Der er mange løse ender, som der skal bindes knuder på, og dette tredje bind er da også svulmet noget op i forhold til de to første. Fra 351 og 312 sider er omfanget denne gang oppe på 483 sider. Det er meget og desværre også lidt for meget, synes jeg.
Da vi starter, er Elycia faldet i kløerne på sin arvefjende, Scarpia – og han har uigennemskuelige, men også tydeligvis dystre planer for hende. Men Elycia ved, at hun er nødt til at blive hos ham for at få en profeti til at gå i opfyldelse, samtidig med at en anden profeti skræmmer hende fra at være i nærheden af ham. Hun kan nemlig meget vel være forudbestemt til at være den, der skal slå ham ihjel og holde Morganas skæbne i sine hænder.
I løbet af bogen kommer Elycia vidt omkring, og det foregår gerne i høj hastighed – der er en del mere handling her, end der har været i de foregående bind. Ikke blot fysisk bevæger hun sig, men det virker også, som om hun svinger mellem nogle følelsesmæssige yderpunkter, mellem mørke og lyse kilder, mellem godt og ondt, mellem fortid og fremtid.
Elycia stilles overfor mange og store valg, og hendes instinkter trækker hende i flere retninger – på den ene side har hun lyst til at lange ud i vrede og giver efter for det vilddyr, der lever i hendes indre, på den anden side er hun bevidst om den tunge skæbne, som hviler over hende. Denne spænding i hovedpersonen er endnu en gang med til at give Helle Rydings historie noget god tyngde – ligesom det igen lykkes hende at ramme den gode stemning af mytologisk baggrund og magi. Det ender med et stort dramatisk opgør og masser af gamle hemmeligheder, der afsløres.
Desværre bliver historien denne gang for overfyldt for min smag – det virker, som om der er for mange ting, der skal igennem, og som læser kan det godt komme til at virke lidt pligtskyldigt at følge Elycias vej fra den ene farlige situation til den næste – bedre bliver det ikke, når i al fald én af afsløringerne er meget tydelig for læseren, men hovedpersonen bryder sit hoved med den. Det virker, som om historien skulle have været skåret noget til for at genvinde den mere rolige tilgang, som de forrige bind excellerede i. Regnbuestøvet bliver simpelthen for tung i travet.
På trods af de mangler, tredje bind har, er det dog svært ikke at anbefale serien Morganas kilder, for den fremstår stadig som fascinerende, velfortalt og frem for alt anderledes fra det meste anden fantasy. Den maler sin verden med store, fejende strøg og får et unikt billede ud af det.
Helle Ryding: Regnbuestøv (Morganas kilder ; 3). Borgen, 2008, 482 sider. Forside: Per Jørgensen.