Dansk fantasy – på sin helt egen måde.
Den sorte ravn er første bind i Helle Rydings trilogi Morganas kilder; og der er nok nogle, som vil sukke, når de tænker på endnu en fantasy-fortælling i tre bind. Det suk vil dog hurtigt blive kvalt, hvis man tillader sig at gå i gang – for Helle Ryding har begået noget helt særegent, en gennemført dansk roman, som det er en fryd at læse lige fra første side.
Plottet er for så vidt klassisk:
Elisa bliver som spæd efterladt af sin mor, fordi denne er blevet ramt af en forbandelse, som hun vil beskytte sit barn imod. Derefter vokser Elisa op i lykkelig uvidenhed om de kræfter, der er hendes dåbsgave, og de mørke væsener, som til stadighed søger efter hende. Men i hendes tolvte år begynder skæbnetunge skyer at samle sig omkring hende.
Det lyder genkendeligt, men kun på overfladen, for Ryding pakker fermt historien ind i en stemningsfuld dyne af folkesagn og dystre, mytologiske undertoner. Det meste af det fantasy, vi ser for tiden, fokuserer på mennesker i en verden, hvor magi fungerer – men Ryding fremstiller en verden, hvor magien helt grundlæggende er vævet ind i verden. Uden at forfalde til det storladne og melodramatiske får det én til at tænke på Tolkien, hvis verden også byggede på et fundament af mytologi, der fungerede ikke blot som historier, men som sandfærdig historie. På samme måde virker det her, som om folkeeventyrene og vores verden langsomt flyder sammen – det er et svært projekt, men det lykkes med stor succes og får bogen til at flyde over med atmosfære.
Det er første gang i meget lang tid, at jeg i den grad har nydt at se en forfatter langsomt afsløre en verden.
Det hele foregår i et Danmark, hvor tiderne flyder sammen – genkendeligt, men alligevel ikke til at placere. Elisa vokser op på herregården Svaneborg, og man tænker først ”gamle dage”, men til tider smutter Ryding moderne ting og begreber ind i historien, næsten som en eftertanke. Det holder læseren lidt ude af balance og meget opmærksom på, hvad der foregår i historien. Og historien fortæller Ryding roligt og en vægtning, der med lethed holder den fri af klicheerne – ting, som andre bøger ville bruge masser af sider på, kommer hun hurtigt omkring med en eventyragtig luftighed, som holder historien let, samtidig med at det bidrager til den underliggende følelse af, at sagnverdenen er en virkelig del af Elisas verden. Det gør Den sorte ravns forbandelse til en helt unik læseoplevelse, en sammensmeltning af moderne fantasy og eventyr, der fungerer forbløffende godt. Hvis Ryding kan opretholde den samme kvalitet gennem hele serien, vil jeg være fristet til at kalde Morganas kilder for et hovedværk inden for dansk fantasy.
Helle Ryding: Den sorte ravns forbandelse (Morganas kilder ; 1). Forside: Per Jørgensen. Borgen, 2005, 351 sider.